Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport
En ny analyse viser, at andelen af unge med et handicap, som hverken er i job eller uddannelse, er høj og stigende. Samtidig siger langt de fleste danskere at de gerne vil have mere inklusion.
Analysen, der er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske Handicaporganisationer, viser, at 46 procent af 15-24-årige uden job og uddannelse har et handicap – langt højere end blandt deres jævnaldrende.
Mere end hver sjette ung uden job og uddannelse har en ADHD-diagnose, hver ottende mellem 15 og 24 år har en autismediagnose, og mere end hver fjerde ung uden job og uddannelse på tværs af aldersgrupper har et psykisk handicap.
Menneskelig mediantænkning
Vores kultur og samfund har længe ophøjet en slags menneskelig median og et snævert og ekskluderende normalitetsbegreb til udgangspunktet for meget i vores samfund – både når det gælder køn, seksualitet og etnicitet, men også fysisk kapabilitet og neurotype. Også selvom samfundet har brug for opfindsomhed og arbejdskraft, der kan tilbyde et bredt spektrum af såvel kvaliteter som kapabilitet.
Det handler om at give alle lige muligheder – og samtidig skabe flere møder mellem mennesker med og uden handicap
Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
Dem, der ikke ligger på eller nær denne median, kan ofte højest håbe på at blive rummet i på forhånd definerede tankemåder, institutioner og arbejdspladser.
Aksel Sandemose beskriver i sin roman fra 1933, ”En flygtning krydser sit spor”, vores uformelle jantelov som ”at forfølge afvigelser fra det normale som en pest [samt] at stræbe efter en sjælelig og legemlig standardtype”.
Her næsten 100 år senere krydser vi tilsyneladende stadig til dels dette spor.
Flere vil have mere inklusion
Det behøver dog ikke at være sådan. En undersøgelse fra december, foretaget af Danske Handicaporganisationer (DH), viste, at mange danskere tilsyneladende gerne ser, at mennesker med handicap bliver mere inkluderet i samfundet.
Undersøgelsen viste, at kun fem procent af over 1000 respondenter i en spørgeskemaundersøgelse var negativt stemt over for at få flere kollegaer med handicap. Seks procent var negativt stemt over for, at flere børn med handicap inkluderes i det almene skoletilbud.
– Vi skal have fjernet barrierer forskellige steder i samfundet og sørge for at give mennesker med handicap den nødvendige støtte, så flere får en uddannelse, kommer i arbejde og bliver en del af fritidslivet. Det handler om at give alle lige muligheder – og samtidig skabe flere møder mellem mennesker med og uden handicap, udtalte formanden for DH, Thorkild Olesen, i forbindelse med at undersøgelsen blev offentliggjort.
Tilpas systemet til mennesket – ikke omvendt
For har alle ikke samme behov og ret til et passende skoletilbud eller et ordentligt arbejdsliv? Og burde samfundet ikke samtidig holde op med at opfatte børn med autisme, ADHD eller fysiske handicap som “inklusionsbørn” i skolen, og i stedet betragte dem som “børn”, i det øjeblik de starter i børnehaveklassen?
Og hvis de så stikker ud på den ene eller den anden måde efterfølgende, burde dem der bestemmer, hvordan vores skoler og arbejdspladser udformes, så ikke enten sikre, at de i højere grad passer til eleverne og medarbejderne?
For når børn bliver betragtet som unormale i et givent samfund, er det nemlig ofte fordi dette samfund selv er mangelfuldt, som den britiske historiker Sarah Chaney skriver i sin bog om normalitetsbegrebet, ”Am I Normal?” (“Er Jeg Normal”, red.).
Og hvem har i grunden lyst til at være alt for normal og veltilpasset, i et samfund der ofte hverken er fremmende for mental og fysisk sundhed?
Denne artikel blev først udgivet på kenworthy news.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
