På trods af fredsaftale
Det er langtfra alle i Haderslev Kommune, der er lige begejstrede for udsigten til en ukrainsk våbenfabrik i baghaven.
Onsdag præsenterede forsvarsministeren og erhvervsministeren den ukrainske våbenproducent, der skal producere raketbrændsel i Vojens tæt ved Flyvestation Skrydstrup i Haderslev Kommune.
Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen i Haderslev, Helene Hellesøe Appel, er frustreret over forløbet, manglen på inddragelse, og hun sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål.
Artiklen fortsætter…
Læs også
– Der er mange vigtige spørgsmål, der trænger sig på: Hvordan bliver arbejdsforholdene? Risikerer miljøet at blive belastet? Og øges risikoen for et angreb? Og i så fald hvad gør vi så, spørger Helene Hellesøe Appel.
PET oplyser til Arbejderen, at man vurderer, at: “Der er en trussel fra spionage og sabotage mod den ukrainske virksomhed”.
Nu sidder Helene Hellesøe Appel tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål:
– Vi er løbende blevet orienteret i kommunalbestyrelsen, men det har næsten gjort det endnu mere frustrerende, for vi har ikke noget at skulle have sagt, fortæller hun.
Lovgivning sættes ud af kraft
Ikke nok med at hverken de lokale politikere eller indbyggerne i Vojens er blevet spurgt – men samtidig lægger regeringen op til at sætte en række love og bekendtgørelser ud af kraft, der hidtil har sikret lokalbefolkningen og kommunen indflydelse på opførelsen af fabrikken, især i forhold til beskyttelse af den lokale natur og drikkevandet.
Det gælder eksempelvis lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Også bekendtgørelsen om spildevandstilladelser og bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord sættes ud af kraft.
Mange vigtige spørgsmål trænger sig på: Hvordan bliver arbejdsforholdene? Risikerer miljøet at blive belastet? Og øges risikoen for et angreb?
Helene Hellesøe Appel, Enhedslisten
Det vækker bekymring hos Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen.
– Vi er vant til projekter, der strækker sig over flere år og til lange processer med høringer. Det her sker enormt hurtigt. Projektet er blevet hastet igennem med en særlov, der går uden om alle de normale regler. Der er enormt mange borgere, der bor tæt på fabrikken, og jeg er bekymret for deres sikkerhed og tryghed, siger Helene Hellesøe Appel.
Hun fortsætter:
– Det er meget skræmmende. Haderslev Kommune skal ikke danne ramme om en industri, der producerer våben. Vi er en forsvarskommune, ja, men der må være grænser for, hvad vi byder vores borgere, og hvad vi etisk kan stå inde for.
Borgmester: Beslutningen er taget et andet sted
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen bekræfter, at der ikke har været en dialog med befolkningen, samt at kommunalbestyrelsen blot er blevet orienteret.
– Vi har ikke drøftet det her med lokalbefolkningen i Skrydstrup. Der har været en dialog med borgmesteren. Og borgmesteren har sagt, at hvis det her er et nationalt ønske, så vil man ikke modsætte sig det. Det betyder ikke, at borgmesteren er kommet til os og sagt: “Vil I ikke nok placere virksomheden her?” Men borgmesteren stiller kommunen til rådighed, for at fabrikken kan blive etableret, siger Poulsen.
Borgmesteren i Haderslev Kommune giver udtryk for, at kommunen ikke haft noget at skulle have sagt i forbindelse med beslutningen om at anlægge den ukrainske våbenfabrik i deres område.
– Beslutningen er taget et andet sted. Det er ikke kommunen, der tager den slags beslutninger, forklarer Mads Skau, Haderslevs borgmester.
Kan borgerne sige nej til at opføre den ukrainske våbenfabrik i deres by?
– Nej. Men de kan komme med input, konstaterer borgmesteren, da Arbejderen fanger ham efter pressemødet i Forsvarsministeriet onsdag.
Lørdag den 6. september afholder regeringen et borgermøde i Vojens Hallerne, hvor borgerne vil blive orienteret om beslutningen om at bygge en ukrainsk raketbrændstoffabrik i deres by.
Mads Skau.
Foto: Haderslev Kommune
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
