Udtalelse
Folketinget skal ikke regne med at få indsigt i de juridiske notater, som Justitsministeriet har udarbejdet, om baseaftalen med USA er i overensstemmelse med grundloven.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard til medlem af Folketinget Theresa Scavenius.
“Den nuværende regering er – ligesom tidligere regeringer – ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at oplyse om interne overvejelser og drøftelser over for Folketinget”, skriver justitsministeren til Theresa Scavenius.
– Ministeren indrømmer jo indirekte, at Justitsministeriet løbende har været inddraget og har vurderet baseaftalens forhold til grundloven, og at der er udarbejdet notater om dette. Det betyder, at regeringen har drøftet spørgsmålet om et eventuelt grundlovsbrud, men har tilbageholdt den information for Folketinget, fortæller Theresa Scavenius til Arbejderen.
Hun mener, at det er vigtigt at få Justitsministeriets vurderinger af baseaftalens forhold til grundloven frem i lyset.
– Aftalen er forhandlet af – og hører hjemme under – Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Men her er de ikke juridiske eksperter i grundloven. Forsvarsministeriets største interesse er sikkerhedspolitik – så de har sandsynligvis forhandlet en aftale på plads uden at have øje for grundloven.
I svaret skriver justitsministeren, at han inden udgangen af juni vil udlevere de dokumenter, der ikke indeholder oplysninger om regeringens “interne overvejelser og drøftelser”.
– Meget tyder på, at regeringen ikke ønsker, at offentligheden skal se dokumenterne. Regeringen forsøger at mørklægge beslutningsgrundlaget for sin lovgivning. Hvis vi ikke får Justitsministeriets juridiske dokumenter at se, har vi kun regeringens påstand om, at aftalen ikke er i strid med grundloven, påpeger Theresa Scavenius.
Tidligere vurdering: Det kræver en grundlovsændring
Justitsministeriet har tidligere vurderet, at det vil kræve en ændring af grundloven, hvis Folketinget vil overlade beføjelser til andre lande.
I et notat fra 2019 slår ministeriet fast, at:
“Overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kan efter grundlovens paragraf 20 ikke ske til et andet lands nationale myndigheder. Muligheden for at foretage en sådan overladelse af beføjelser vil derfor kræve en grundlovsændring”.
– Justitsministeriet har tidligere vurderet, at den slags vidtgående beføjelser til andre magter vil kræve en grundlovsændring. Hvorfor skulle de så nu pludselig ændre holdning? Det kan vi ikke få indsigt i, konstaterer Theresa Scavenius og fortsætter:
– Spørgsmålet, om baseaftalen er i overensstemmelse med grundloven, er centralt. Ikke mindst fordi aftalen har store konsekvenser for Danmark og danske statsborgere i mange år fremover.
Det er dybt problematisk, at Folketinget ikke kan få centrale dokumenter at se. Det betyder, at vi ikke har truffet beslutningen om at tillade amerikanske baser på et oplyst grundlag.
Theresa Scavenius, løsgænger
Baseaftalen åbner op for, at amerikanske soldater kan anvende magt over for danske og udenlandske statsborgere på dansk territorium. Det kan eksempelvis være brug af våben og anden magtanvendelse mod demonstranter, anholdelser og ransagninger.
Samtidig afskærer aftalen de danske domstole fra at retsforfølge amerikanske soldaters lovovertrædelser i Danmark.
Især baseaftalens artikel seks giver meget vidtgående og upræcise beføjelser til, at amerikansk militær kan udøve myndighed i Danmark, advarer Institut for Menneskerettigheder.
Den særlige artikel i aftalen giver USA’s militær i Danmark ret til at “… udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder” – herunder “… at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.
Svar er på kant med loven
Theresa Scavenius advarer om, at svaret er på kant med ministeransvarlighedslovens paragraf 5, der slår fast, at:
En minister straffes, hvis han/hun “… giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen”.
– Loven er klar: En minister må ikke fortie oplysninger over for Folketinget. Selvfølgelig skal Folketinget have adgang til alle oplysninger, forklarer Theresa Scavenius.
Hun uddyber:
– Det er dybt problematisk, at Folketinget ikke kan få centrale dokumenter at se. Det betyder, at beslutningsgrundlaget for baseaftalen er uigennemsigtigt og illegitimt. Og det betyder, at Folketinget ikke har truffet beslutningen om at tillade amerikanske baser på et fuldt ud oplyst grundlag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
