Justitsministerens tre forslag til lovstramninger, der skal føre Folketingets aftale om bekæmpelse af antisemitisme ud i livet, møder kritik fra Institut for Menneskerettigheder og Dommerforeningen.
Lovforslaget åbner op for, at deltagere i demonstrationer, offentlige debatmøder eller et “andet arrangement”, der eksempelvis udtrykker solidaritet med palæstinenserne, fremover skal idømmes 50 procent ekstra straf, hvis de begår en forbrydelse, der har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre.
Indgreb i ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan have afsmittende negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer og dermed komme til af afholde borgere fra at fremsætte lovlige ytringer.
Institut for Menneskerettigheder
Herudover skal Rigspolitiet kunne indføre generelle skærpede strafperioder – over hele Danmark – hvor personer skal idømmes 50 procent ekstra straf, hvis forbrydelsen har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre. Der er aldrig før i dansk ret været mulighed for at indføre skærpede straffeperioder.
En ekstra straf på 50 procent betyder konkret, at en overtrædelse af straffeloven, der i dag straffes med for eksempel to måneders fængsel, fremover vil blive straffet med tre måneders fængsel.
Sætter ytringsfrihed under pres
Flere organisationer er dybt bekymrede for, at de foreslåede stramninger kan få konsekvenser for ytringsfriheden og dermed vil afholde borgere fra at komme med lovlige ytringer.
Institut for Menneskerettigheder advarer i sit høringssvar om, at “indgreb i ytringsfriheden i form af strafbestemmelser kan have afsmittende negative virkninger på i øvrigt lovlige ytringer (’chilling effect’) og dermed komme til af afholde borgere fra at fremsætte lovlige ytringer”.
Lovstramningerne har især fokus på Palæstina-solidaritetsbevægelsen:
Det eneste konkrete eksempel, som Justitsministeriet giver på en begivenhed, hvor Rigspolitiet efterfølgende skal kunne indføre særlige strafperioder og strafzoner i anledning af eksempelvis demonstrationer eller møder og idømme deltagere 50 procent ekstra straf, er Hamas’ modstandsangreb den 7. oktober 2023:
“Et eksempel på en hændelse, som ville være omfattet, er Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, hvor myndighederne efterfølgende løbende monitorerede udviklingen i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser med et antisemitisk motiv”, hedder det blandt andet i lovforslaget.
I indledningen til lovudkastet lægger Justitsministeriet heller ikke skjul på, det er Palæstina-solidaritetsbevægelsen, der er i lovudkastets sigtekorn:
“Antisemitismen, som vi har set i Danmark efter Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år, er fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende. Aftalepartierne vil ikke acceptere, at jøder endnu engang i Danmarks historie skal opleve forfølgelse, chikane, trusler og overfald, fordi de er jøder”.
Overskriften på justitsministerens pressemeddelelse om lovstramningerne er da også “Nye værktøjer til politiet i kampen mod antisemitisme”.
Hvis politikerne – på trods af advarsler fra flere organisationer – vælger at vedtage lovstramningerne, så kræver Institut for Menneskerettigheder, at Folketinget efter to år evaluerer lovstramningerne og vurderer, om de har haft en “utilsigtet ’chilling’-effekt på lovlige ytringer, herunder eksempelvis deltagelse i demonstrationer og samfundsdebatten”.
Dommerforeningen: “Meget vidtgående”
Dommerforeningen kalder det “meget vidtgående” at give Rigspolitiet magtbeføjelser til at indføre generelle, landsdækkende strafperioder med 50 procent ekstra straf for en lang række lovovertrædelser, der berører følsomme samfundsforhold.
“Rigspolitiet vil få mulighed for på nationalt plan og ud fra en ren politifaglig vurdering at fastlægge strafferammerne for en meget bred kreds af lovovertrædelser, som i deres natur berører centrale og følsomme samfundsmæssige forhold. Det er Dommerforeningens opfattelse, at det er meget vidtgående at lade Rigspolitiet foretage en sådan regulering, som almindeligvis foretages af lovgiver eller af en minister i bekendtgørelsesform”, advarer Dommerforeningen i sit høringssvar.
Samme bekymring kommer fra Institut for Menneskerettigheder, der i sit høringssvar påpeger, at “en strafperiode må anses for særdeles indgribende, fordi den omfatter hele landet og ikke en afgrænset geografisk zone”.
Både Dommerforeningen og Institut for Menneskerettigheder hæfter sig ved, at der ikke er noget loft for, hvor lang tid Rigspolitiets strafperiode med ekstra hårde straffe gælder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.