Læserbrev
Jo, jo, men der skal jo være råd til at sende milliarder til Ukraine, så vi kan få udryddet et par generationer af Ukrainere i en proxykrig for amerikansk imperialisme.
Log ind for at svarePsykisk sygdom er blandt de mest udbredte, mest alvorlige og dyreste folkesygdomme i Danmark, og i de seneste år er antallet af syge vokset markant, viser tal fra organisationen Bedre Psykiatri.
Psykisk sygdom kan udvikle sig lige så hurtigt og alvorligt som fysisk sygdom.
Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri
Aldrig før har presset på psykiatrien været mere massivt. Antallet af især børn og unge, som er i mistrivsel, har aldrig været større.
Det kommer tydeligt til udtryk i lange ventetider til børne- og ungdomspsykiatrien, hvor regionerne ikke længere kan overholde udredningsretten. En ret som ellers skulle sikre, at når børn og unge henvises til psykiatrisk hjælp, så skal man inden for 30 dage have klarhed over, om de har en psykisk lidelse.
Børne- og ungepsykiatrien kollapset
Rigsrevisionen startede på denne baggrund en undersøgelse i maj 2023. Resultatet lå klar i februar i år og var en sønderlemmende kritik. Statsrevisorerne udtalte blandt andet følgende:
“Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge i psykiatrien bliver udredt og får information om deres rettigheder i overensstemmelse med loven. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage. Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er retvisende, selv om Statsrevisorerne allerede har kritiseret dette forhold i en beretning fra 2018.”
Svigt og decideret fusk
Læsning af rigsrevisionens rapport er ikke for sarte sjæle:
1) I cirka 70 procent af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes patienterne ikke inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.
2) Ventetiden til udredning steg fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage i perioden 2019-2022.
3) Regionerne har i 52 procent af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage.
4) Regionerne har i 63 procent af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke informeret patienterne om rettigheden.
5) Der kan i perioden 2019-2022 påvises op til 11,8 dages længere udredningstid for børn og unge af resursesvage forældre.
Men ikke nok med det.
Tre regioner, Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark, har systematisk indberettet, at patienterne var endeligt udredt efter den første samtale, selv om udredningsforløbet for langt de fleste blot lige var startet. Altså systematisk fusk og snyd på vægten.
Det hele toppes af, at det ikke er mindre end fem år siden, at Rigsrevisionen var ude med riven med præcis den samme kritik, uden at det har fået de pågældende regioner til at ændre praksis.
Skiftende ministre har kendt til forholdene, men har intet foretaget sig. (Rigsrevisionens seneste undersøgelse er foretaget på eget initiativ).
Ventetiden har alvorlige konsekvenser
Bag denne statistik og bekymrende tal gemmer sig jo rigtige mennesker af kød og blod. I dette tilfælde børn og unge, der mistrives. Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri, udtaler:
– Psykisk sygdom kan udvikle sig lige så hurtigt og alvorligt som fysisk sygdom. At vente et halvt år kan betyde, at sygdommen er blevet væsentligt værre […] Det kan være det, der gør, at barnet stopper med at komme i skole. Det der gør, at ens sociale relationer bliver slidte. Det der gør, at ens far/mor bliver nødt til at stoppe med at arbejde, mens barnet venter på hjælp […] Alt for mange børn får det unødigt dårligt, og alt for mange familier bliver bragt i mistrivsel, fordi de skal vente.
Der mangler ganske enkelt kapacitet, sengepladser og personale.
Eksplosion af mistrivsel
Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser er over de seneste 10 år steget med cirka 39 procent.
I dag lever omkring 73.000 børn og unge under 18 år med psykiatriske diagnoser.
De tre mest hyppige diagnoser blandt børn og unge er ADHD, autisme, og hvad man i fagsproget kalder for “belastnings- og tilpasningsreaktioner”.
Psykiatrifondens seneste udgivelse, Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023, taler sit tydelige sprog.
Filmen knækker for alvor i psykiatrien ved at de økonomiske ressourcer på ingen måde følger med det stigende behov, tværtimod.
Færre penge pr. patient
Siden 2010 er der kun sket et fald i udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien.
Udgifterne pr. patient er faldet med 29 procent i børne- og ungdomspsykiatrien og 4 procent i voksenpsykiatrien siden 2010.
Udgifter pr. patient er en central markør, fordi det siger noget om antallet af ansatte, og hvor meget tid de har til at hjælpe den enkelte.
Flere patienter pr. behandler
Der er kommet færre og færre medarbejdere til at behandle og hjælpe det enkelte menneske med psykisk sygdom. Det gælder både børn og voksne.
Flere medarbejdergrupper er vokset markant – eksempelvis sygeplejersker og psykologer, mens andre kun har haft lille eller ingen stigning – for eksempel læger, fysioterapeuter og sosu’er.
Det faldende antal behandlere pr. patient er derfor et resultat af det stigende antal patienter.
I 2010 var der 90 patienter pr. læge og 13 patienter pr. behandler. I 2019 var disse tal steget til 94 patienter pr. læge og 14 patienter pr. behandler.
Antallet af patienter pr. medarbejder er en central indikator, fordi samtale, relationer, tillid og omsorg er afgørende for, at mennesker med psykisk sygdom kan blive raske – det gælder ikke mindst børn og unge.
De syge får mindre behandling
Psykisk syge bliver indlagt sjældnere og er indlagt væsentligt kortere tid, end de var tidligere. Samtidig er antallet af ambulante behandlinger cirka forblevet konstant.
Konkret betyder det, at mange psykisk syge samlet set får betydeligt mindre behandling i dag end tidligere. Det gælder også alvorligt syge.
Fra 2010 til 2018 er gennemsnitlige indlæggelsesdage pr. person faldet med 8,7 procent, svarende til et fald på 2,5 sengedage pr. indlæggelse.
Antallet af ambulante besøg pr. patient har ligget mellem 10 og 11 besøg om året siden 2010. I 2018 er det nede på lidt under 10 besøg om året.
Antallet af indlæggelser eller ambulante behandlinger pr. patient er en central indikator, fordi mange psykisk syge – ikke mindst de alvorligt syge – har brug for behandling for at blive raske.
Næsten hver fjerde bliver genindlagt
Næsten hver fjerde patient, der bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, bliver indlagt igen inden for 30 dage.
Mellem 2010 og 2018 var andelen af patienter, der blev genindlagt, støt stigende. Fra 2019 til 2020 er andelen af genindlæggelser steget med 0,9 procentpoint.
Antallet af genindlæggelser er en central indikator, fordi genindlæggelsen ofte viser, at patienten blev udskrevet for hurtigt eller ikke havde gavn af behandlingen.
Den mest udbredte folkesygdom
Ovenstående gennemgang af vilkårene og udviklingen af psykiatrien vidner om, at et af velfærdssamfundets vigtige støttepiller er i knæ.
Der tales ofte om, at et samfund skal vurderes ud fra, hvordan det behandler de “svageste borgere”, så ud fra det parameter er missionen ikke lykkedes.
Vi er vidende til en deroute af vores velfærdssamfund, som sker lige for øjnene af os. Og selv om tempoet for forfaldet er speedet kraftigt op, betragter vi det ligesom en film og en ulykke i slowmotion.
Men det er altså mennesker, det handler om. Din familie, din kollega, ven og nabo.
82 procent af os alle vil på et eller andet tidspunkt i vores liv enten får udskrevet medicin mod psykisk sygdom og/eller blive indlagt/behandlet. Alene de sidste 10 år er antallet af mennesker i psykiatrisk behandling steget med 18 procent.
747.000 danskere blev sidste år behandlet med psykofarmaka.
Det rækker vist ikke med at nedsætte en ny kommission.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
