Forlovelsen med USA bør ikke fortsætte, da den tydeligvis kan udvikle sig helt vildt: NUL amerikanske baser på dansk jord!!!!
Før Folketinget kan vedtage den lov, der skal give grønt lys for amerikanske baser i Danmark, skal det afklares, om forslaget er i strid med grundloven.
Sådan lyder opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder i et kritisk høringssvar til det 171 sider lange lovforslag, som Forsvarsministeriet den 23. december sendte i høring hos en række organisationer og myndigheder.
Lovforslaget åbner op for at give tilladelse til, at udenlandske soldater – for første gang nogensinde – permanent kan udstationeres på dansk territorium i fredstid.
USA vil selv have ret til at efterforske og retsforfølge de amerikanske soldater, hvis de begår kriminalitet i Danmark.
Kan være i strid med grundloven
Men grundloven åbner kun op for at overlade beføjelser – til eksempelvis at bruge magt mod danske statsborgere og til at retshåndhæve lovovertrædelser begået på dansk territorium – til mellemfolkelige myndigheder.
Grundloven åbner ikke for at overlade myndighedsbeføjelser til andre stater som eksempelvis USA, understreger Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
“Danske myndighedsbeføjelser kan efter paragraf 20 i grundloven ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, herunder EU og NATO. Men der kan ikke efter paragraf 20 overlades beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, til et andet lands nationale myndigheder, herunder USA. Det ville kræve en grundlovsændring”, skriver Institut for Menneskerettigheder i sit 26 sider lange høringssvar, som Arbejderen er i besiddelse af.
Præcis samme konklusion når Justitsministeriet frem til i et notat fra 2019:
“Overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kan efter grundlovens paragraf 20 ikke ske til et andet lands nationale myndigheder. Muligheden for at foretage en sådan overladelse af beføjelser vil derfor kræve en grundlovsændring”.
– Det er vigtigt, at Folketinget ikke handler i strid med grundloven. Grundloven giver ikke ret til, at Folketinget overfører myndighedsbeføjelser til andre stater. Det vil være i strid med folkeretten og grundloven, hvis andre stater udøver myndighed på dansk territorium, advarer seniorforsker og folkeretsekspert hos Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er et vigtigt princip, at det kun er den stat, der har kontrol over sit territorium, der udøver myndighed. Det sikrer, den befolkning, der bor og lever på territoriet, selv er herre over sit territorium. Vi mister hele statsbegrebet, hvis andre stater kan udøve myndighed på vores territorium.
Vidtgående og uklare magtbeføjelser
Lovforslaget skal føre den såkaldte baseaftale om at oprette amerikanske baser i Danmark ud i livet. Aftalen blev underskrevet af den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og USA’s udenrigsminister Antony Blinken i december 2023 – men er altså endnu ikke vedtaget af Folketinget.
Især baseaftalens artikel seks giver meget vidtgående og upræcise beføjelser til, at amerikansk militær kan udøve myndighed i Danmark, advarer Institut for Menneskerettigheder.
Den særlige artikel i aftalen giver USA’s militær i Danmark ret til, at “… udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder” – herunder “… at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.
Grundloven giver ikke ret til, at Folketinget overfører myndighedsbeføjelser til andre stater. Det vil være i strid med folkeretten og grundloven, hvis andre stater udøver myndighed på dansk territorium.
Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder
– Hvad betyder det? Hvilke konkrete beføjelser får amerikanske soldater i Danmark? Hvad må de amerikanske styrker i Danmark? Det er slet ikke afgrænset. Lovforslaget og baseaftalen åbner op for at give nogle meget upræcise og vidtgående beføjelser til amerikansk militær, forklarer Peter Vedel Kessing.
Han uddyber:
– Det skal afklares, hvad det præcist er, de amerikanske soldater får ret til. Folketinget skal vide, hvad de siger ja til. Og den danske befolkning skal vide, hvad det er for nogle beføjelser, som amerikansk militær risikerer at få over dem, understreger Peter Vedel Kessing.
Folketinget og befolkningen har krav på afklaring af beføjelser
De amerikanske soldater skal have faste baser på de tre militære flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Men soldaterne får også ret til at færdes og bruge magt uden for baserne – i det danske samfund generelt, påpeger Institut for Menneskerettigheder.
– Amerikansk militær får ret til at udøve myndighed i Danmark – ikke bare på de tre baser og ikke bare over for amerikanske soldater – men også uden for baserne, i resten af det danske samfund. Og også over for civile danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der opholder sig i Danmark, påpeger Peter Vedel Kessing.
Han uddyber:
– Hvis lovforslaget bliver vedtaget, risikerer vi, at amerikanske soldater får ret til at slå ned på en demonstration uden for en af deres baser for at opretholde sikkerhed og kontrol med basen. Hvis bevæbnede amerikanske soldater anvender alt for meget magt over for demonstranter, så har Danmark ikke mulighed for at retsforfølge dem.
Samtidig fratages den danske stat muligheden for at håndhæve dansk lov og ret – det vil sige efterforske, tiltale og dømme – amerikanske soldater, der overtræder dansk lovgivning og begår alvorlig kriminalitet på dansk grund.
– Hvis lovforslaget bliver vedtaget, og amerikanske soldater foretager ulovlige handlinger i Danmark, vil det være uden for dansk kontrol, og uden at det danske retssystem har mulighed for at retsforfølge handlingerne, advarer Peter Vedel Kessing.
Læs også
Professor advarer: Meget vidtgående at tillade udenlandsk militær på dansk territorium
Læs også
Aftale om amerikanske soldater på dansk grund kan udløse folkeafstemning
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.