Analyse
Uambitiøs… Elastik i metermål… Freder Danmarks storproduktion af kød… Et stort svigt…
Klima- og miljøbevægelsen lægger ikke fingrene imellem, når de sætter ord på den klimaaftale for landbruget, som blev indgået i sidste uge mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget på nær Alternativet.
– Der er ikke meget klimalederskab at spore i den pinligt uambitiøse aftale. Det skriger til himlen, at regeringen gør Danmarks storproduktion af kød til en hellig ko, så landbruget friholdes fra at yde sit nødvendige bidrag til vores klimamål, siger kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace Kristine Clement.
Ikke ét ord om mindre kød
Netop landbruget er en vigtig sektor, når det gælder om at gøre noget ved klimaforandringerne, da det alene står for cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.
Hertil skal lægges de store CO2-udledninger i udlandet fra produktionen af den soja, som dansk landbrug importerer, samt en hel masse andre produkter og produktionsmidler som eksempelvis kunstgødning og pesticider.
Det skriger til himlen, at regeringen gør Danmarks storproduktion af kød til en hellig ko, så landbruget friholdes fra at yde sit nødvendige bidrag til vores klimamål.
Kristine Clement, Greenpeace
Ifølge Greenpeace efterlader dansk landbrugs import af soja til især svinefoder et klimaaftryk på 6,2 millioner ton CO2 om året.
Især dansk landbrugs omfattende kødproduktion skader klimaet. Produktionen af husdyr som svin og kvæg udgør cirka 60 procent af dansk landbrugs CO2-udslip.
Produktionen af svin i Danmark ventes i år 2021 at lande på 33,6 millioner svin. Det er
en stigning på næsten 1,1 millioner svin i forhold til 2020.
Det gør Danmark til det land i verden, hvor der bliver produceret mest kød per indbygger.
Alligevel står der i landbrugsaftalen ikke ét ord om, at Danmark skal sænke sin massive kødproduktion – der hører til blandt verdens største per indbygger.
80 procent af de danske marker bliver brugt til at dyrke foder til dyr.
Elastik i metermål
For første gang nogensinde bliver der med aftalen indført et forpligtende CO2-mål for landbruget. Men målet er utilstrækkeligt og “elastik i metermål”, mener Greenpeace.
CO2-reduktionskravet til landbruget spænder fra 55 til 65 procent svarende til mellem 6,1 til 8 millioner ton drivhusgasudledninger.
– Der er med andre ord et stort smuthul for at smyge uden om at tage fat og sænke landbrugets udledning af drivhusgasser, der udgør omkring en tredjedel af Danmarks totale udslip, forklarer Kristine Clement fra Greenpeace.
Hun fortsætter:
– Et bindende reduktionsmål for landbruget på så lidt som ned til 55 procent i 2030 er en parodi, skubber ansvaret videre til andre sektorer, gør omstillingen unødvendigt dyrere og udsætter bare den reduktion af den animalske produktion, som under alle omstændigheder bliver nødvendig.
For få konkrete tiltag
En anden kritik går på, at aftalen kun indeholder konkrete tiltag (eksempelvis flere grønne arealer og mindre kvælstofudledning), der skærer 1,9 millioner ton af landbrugets CO2-udslip i 2030.
Den grønne tænketank Concito advarer om, at landbruget ikke kommer i mål:
– Det er ikke realistisk med de tiltag, der ligger i aftalen. Der skal meget mere til. Det er uhensigtsmæssigt at satse så meget på udviklingssporet, som der gøres i landbrugsaftalen, fordi det giver usikkerhed for, om og hvordan reduktionerne reelt skal opnås. Derudover er der nogle af elementerne i udviklingssporet, der kan være tvivlsomme set i et klimaperspektiv. Det gælder især satsningerne på fodringsteknologier, mener seniorkonsulent i Concito Tavs Nyord.
Den ukonkrete aftale møder også kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, der kræver flere håndfaste og reelle reduktioner i landbruget.
– Der er intet galt i at satse massivt på teknologi. Men FN’s Klimapanel har ret præcist understreget behovet for, at vi allerede nu går i gang med at reducere udledningerne. Vi kan ikke vente på, at teknologien redder os – derfor skal aftalen følges op med flere reelle reduktioner her og nu, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Selv landbrugets lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug undrer sig over, at regeringen og aftalepartierne sætter deres lid til flere ukendte teknologier, som man håber på en gang i fremtiden kan være med til at skære dansk landbrugs CO2-udslip.
– De fleste tiltag i dén aftale er udtryk for overdreven ønsketænkning! Man satser eksempelvis på, at biokul skal kunne fjerne 1,8 millioner ton CO2 inden 2030. Selv om det er almindeligt kendt, at der vil gå lang tid, inden man er klar til at skalere teknikken for alvor, siger faglig direktør hos Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen.
Frygter for vandmiljøet
Aftalen lægger op til, at dansk landbrug senest i 2027 skære sin kvælstofudledning ned med 10.800 ton per år.
Langt størstedelen af reduktionen skal komme fra tiltag, der først bliver sat i gang fra 2025. Det er alt for sent, advarer Danmarks Naturfredningsforening.
– Aftalen svigter desværre i forhold til at bringe håndfaste virkemidler i spil til at nå målene, så vi ikke gentager landbrugspakkens fejl til stor skade for vores vandmiljø. Derfor bør man allerede nu gøre den såkaldte markmodel klar, så hver landmand får et udledningsmål. Det vil betyde en mere effektiv indsats for vandmiljøet og give landmanden mere valgfrihed end i dag til at kunne tilrettelægge sin drift, siger Maria Reumert Gjerding.
Landbruget jubler
Til gengæld glæder det konventionelle landbrugs lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer sig over aftalen:
– Det fremgår tydeligt af aftalen, at de borgerlige partier har afværget katastrofen og haft blikket stift rettet mod at redde tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne og samtidig sikre en stærkt, grøn fødevareklynge. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg vil ikke bilde vores medlemmer ind, at alt er godt – eller for den sags skyld bliver nemt, men jeg har fulgt forhandlingerne tæt, og der har været langt værre scenarier fremme undervejs, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.
– Vi har fået afværget flere krav om efterafgrøder, og nye og skrappe mål til kvælstofreduktioner bliver først og fremmest med kollektive virkemidler. Vi har også fået en såkaldt second opinion, altså en ny vurdering af det faglige grundlag bag hele vandmiljøindsatsen. Det har været helt centralt for os, siger Søren Søndergaard.
Enhedslisten: Med i aftale, men…
Samtlige partier i Folketinget – på nær Alternativet – er med i aftalen. Også Enhedslisten er gået med i aftalen, men understreger samtidig, at aftalen ikke er ambitiøs nok.
– Selvom den aftale, vi indgår nu, er et skridt i den rigtige retning, er det ikke den grønne omstilling af landbruget, som vi har brug for. Desværre langt fra. Det forbandede ved klimaforandringerne er desværre, at selv halvstore skridt er utilfredsstillende og ikke gode nok, siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.
De store landbrugs- og fødevareproducenter er blevet inviteret med ind i maskinrummet i forbindelse med forhandlingerne om aftalen.
I november 2019 nedsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, som skulle komme med forslag til initiativer, der kan bidrage til regeringens klimamålsætning om 70 procent reduktion i udledningen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990.
I partnerskabet for landbrug sidder store virksomheder som Arla, DLG, Danish Agro, Orkla Food, Carlsberg, Schulstad og andre. Og landbrugets lobbyorganisation – Landbrug & Fødevarer – har fungeret som sekretariat for partnerskabet.
Læs også
Indland
Greenpeace i ny rapport
Landbruget sviner mere end hidtil troet: Står for næsten halvdelen af Danmarks udslip af drivhusgasser
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
