anmeldelse
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye brugte store ord, da han den 11. oktober fremlagde regeringens højt profilerede udspil for folkeskolen, der også betegnes som et kvalitetsprogram.
“For mange centrale krav og mål skaber ikke god undervisning. Det gør lokalt engagement og frihed under ansvar. Regeringen foreslår derfor en af de mest vidtgående og ambitiøse frisættelser af folkeskolen i mange år”, står der i indledningen til udspillet.
Regeringen fremlagde den 11. oktober 2023 et udspil til ændringer i folkeskolen med følgende fem overskrifter: Frihed under ansvar. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever. Mere indflydelse til skolebestyrelserne. Et styrket lærerværelse. Stærkere fællesskab i klassen. Udspillet inderholder blandt andet følgende forslag:
- Mulighed for kortere skoledage til alle skoler.
- Afskaffelse af centralt krav om, at lærere skal have linjefag i de fag, de underviser i.
- 90 procent af de bindende og vejledende mål i læreplanerne skal afskaffes.
- Afskaffelse af minimumstimetal i historie.
- Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.
- Juniormesterlære samt flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen. Teknologiforståelse som nyt valgfag.
- Erhvervspraktik til alle.
- Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse.
- Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp.
- Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler.
- Repræsentation af det lokale erhvervsliv i skolebestyrelser.
- Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever.
- Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse. Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere samt kompetenceudvikling i specialpædagogik.
Kilde: Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen
Regeringen vil gøre op med en række af de konkrete krav, der i dag stilles til undervisningen i folkeskolen, og give skoleledelse, lærere og skolebestyrelser større indflydelse.
For eksempel skal alle skoler have mulighed for at indføre kortere skoledage, og det skal ikke længere være obligatorisk med lektiehjælp og 45 minutters bevægelse hver skoledag.
Læreplanerne indeholder i dag 4300 bindende og vejledende mål for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. Det antal vil regeringen reducere med mindst 90 procent.
Regeringen mener, at folkeskolen er blevet for teoretisk. Derfor skal der nu være flere praktiske fag, mere valgfrihed for de ældste elever, og der skal indføres såkaldt juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse kan komme ud i en virksomhed eller på en erhvervsskole i en eller to dage om ugen.
En central del af udspillet er også ønsket om at skabe mere ro i klasserne og samtidig sikre, at flere elever med udfordringer kan rummes i de almindelige klasser i stedet for at komme over i en specialklasse. Et af de tiltag, som regeringen mener, vil gøre den øvelse mulig, er intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever.
Ros til mange forslag – men efterlyser penge
Både Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Forældre fremhæver mange positive tiltag i regeringens folkeskoleudspil.
Lærerne hæfter sig blandt andet ved planerne om nye læreplaner, et opgør med de mange bindende mål, færre prøver og en ny skolepsykologuddannelse.
Skole og Forældre glæder sig over øget frihed til, at elever, lærere og pædagoger kan prioritere indhold i timerne, en styrket stemme til skolebestyrelserne, mere praktik, bedre faglokaler og indførelse af faget teknologiforståelse.
Men samtidig udtrykker både lærere, forældre og elever bekymring for, om økonomien i udspillet i tilstrækkelig grad vil kunne sikre de mange nye tiltag.
Regeringens udspil kommer i en situation, hvor der gennemføres store nedskæringer på folkeskoler mange steder i landet. Kommunerne har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen med de stramme økonomiske rammer, som regeringen har dikteret. Det fører til nedskæringer mange steder. Folkeskolerne er blandt de områder, der er hårdt ramt.
Ser man nærmere på udspillet, finansieres det i store træk ved at tage penge, der i dag bliver brugt ét sted i skolen, og bruge dem andre steder.
Gordon Ørskov Madsen, formand Danmarks Lærerforening
Over halvdelen af landets skolebestyrelser fortæller om nedskæringer på budgettet for 2023, og fire ud af ti har måttet genåbne budgettet i løbet af året for at spare yderligere. Det ser ud til at blive endnu værre næste år: Otte ud af ti skolebestyrelsesmedlemmer vurderer, at de kommunale budgetforhandlinger også går i retning af nedskæringer på budgettet for 2024.
Det viser en rundspørge, som Skole og Forældre har foretaget i september 2023 med besvarelser fra skolebestyrelser på 438 folkeskoler.
Et stigende antal elever har udfordringer og behov for specialundervisning. Det presser skolerne, der ikke får ekstra bevillinger til at dække det øgede behov.
– Folkeskolens største problem i dag er, at vi bruger 26 procent af det samlede budget på specialundervisningen og specialskolerne. Hvis det skal laves om, kræver det investeringer. Dem er der ikke nogen af i udspillet, og det er jeg virkelig ærgerlig over, udtaler formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen til lærernes fagblad Folkeskolen.
Regeringen forslår intensive læringsforløb i dansk og matematik til elever med store udfordringer som et redskab til at sikre inklusionen af flere elever i de almindelige klasser. Men der er lange udsigter til, at man vil se effekten af de intensive læringsforløb, understreger lærerformanden.
– Næste år får folkeskolen 35 millioner til intensive læringsforløb. Det er omkring 70 kroner pr. elev. Det får vi ikke mange indsatser ud af, siger Gordon Ørskov Madsen.
Beløbet til intensive læringsforløb er planlagt til at stige til 500 millioner fra 2028. Først herfra vil indsatsen for alvor kunne mærkes, vurderer lærerne.
Ikke mange nye penge
Den økonomiske ramme for regeringens folkeskoleudspil er på 2,7 milliarder kroner årligt, når det er fuldt indfaset. Dertil kommer et engangsbeløb på 2,6 milliarder kroner til forbedring af faglokaler på skolerne.
Af det faste årlige beløb på 2,7 milliarder kroner er det kun 800 millioner kroner, som er nye penge. Resten af pengene – 1,9 milliarder kroner – vil regeringen tage fra det beløb, der i dag bruges til den såkaldt understøttende undervisning.
Den understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen fra 2013. Den omfatter læringsaktiviteter, der ligger ud over folkeskolens faste fag og emner, og som understøtter den faglige undervisning eller styrker elevernes kompetencer, motivation og trivsel.
Regeringen foreslår et færre antal timer med understøttende undervisning for at få kortere skoledage samt finansiere både andre elementer i udspillet og lokale ønsker.
– Ser man nærmere på udspillet, finansieres det i store træk ved at tage penge, der i dag bliver brugt ét sted i skolen, og bruge dem andre steder. Når regeringen taler om at finde ressourcer ved at korte skoledagen, skal de huske, at ni ud af ti skoler allerede har omlagt den understøttende undervisning. Pengene er allerede brugt, og skal de nu bruges på helt andre ting, vil skolerne reelt skulle spare på almenundervisningen, siger Gordon Ørskov Madsen.
Også Skole og Forældre ser en meget stor udfordring med at inkludere flere børn i de almindelige folkeskoleklasser med de økonomiske rammer, der er lagt op til.
– Det vil kræve massive investeringer i pædagogisk personale og forbedret undervisningsmiljø, hvis vi skal lykkes med de store ambitioner for inkluderende børnefællesskaber. Med de besparelser, som vi har set på skole- og SFO-området, så kan jeg være bekymret for, om politikerne reelt er villige til at investere det, der er nødvendigt, og ikke bare sætte små lapper på et udhulet system, siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
I elevorganisationen Danske Skoleelever er der bekymring for, at frisættelse af skolerne kan komme til at gå ud over elevernes rettigheder og kvaliteten af undervisningen i en situation, hvor kommunerne har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen.
“Derfor er det helt centralt, at frisættelsen ikke bliver et kompromis med kvaliteten i folkeskolen”, skriver Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever i et indlæg i Folkeskolen.
Pres på fritidsordninger
Det pædagogiske fagforbund BUPL frygter, at skolefritidsordningerne bliver den store taber i regeringens skoleudspil.
– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen (med folkeskolereformen fra 2013 – red.), flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Hun peger på, at siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Selv om Elisa Rimpler ser mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.
– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter, siger hun.
Ros fra FH og 3F
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og fagforbundet 3F er der ros til regeringens folkeskoleudspil. De to organisationer peger især på forslagene om mere praktisk undervisning, mere erhvervspraktik og den nye juniormesterlære.
3F påpeger, at det er helt afgørende, at skolerne påtager sig ansvaret for at finde praktikpladser til dem, der skal i juniormesterlære.
– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Farvel til folkeskolereformen
Med regeringens udspil forsvinder helt centrale elementer i den folkeskolereform, som SRSF-regeringen gennemførte i 2013. Dengang blev reformen finansieret ved at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale og få lærerne til at undervise i flere timer og beskære deres forberedelsestid.
Lærernes arbejdstidsaftale blev afskaffet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013. Det kom efterfølgende frem, at Kommunernes Landsforening og regeringen havde aftalt, at arbejdstidsaftalen skulle afskaffes. Da lærerne ikke ville acceptere det krav, lockoutede Kommunernes Landsforening alle overenskomstansatte lærere i 25 dage. Det vil sige, at de blev udelukket fra deres arbejde.
Konflikten blev stoppet, ved at regeringen greb ind og ved et lovindgreb fjernede lærernes arbejdstidsaftale.
Dengang hed det sig, at den nye folkeskolereform skulle styrke fagligheden og trivslen og være med til at nedbryde den negative sociale arv. Redskaberne til at nå de mål skulle blandt andet være længere skoledage med understøttende undervisning, obligatorisk lektiehjælp og mindst 45 minutters bevægelse hver dag.
Efterfølgende evalueringer har vist, at reformen ikke har opfyldt de mål, som forligspartierne selv opstillede. Nu er endnu en regering med en socialdemokratisk statsminister parat til at gennemføre store ændringer i folkeskolen.
– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i forbindelse med fremlæggelse af udspillet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
