Vinterpause i overenskomstkonflikt
Læger uden Grænser vil bruge valgkampen frem mod EU-parlamentsvalget den 9. juni til at sætte fokus på, hvordan EU behandler mennesker, som søger mod Europa for at blive beskyttet mod krige, konflikter og forfølgelse.
Mandag søsatte Læger uden Grænser en kampagne, der frem til valget til EU-parlamentet den 9. juni vil sætte fokus på EU’s mishandling af flygtninge og migranter. Som en del af kampagnen ændrer den medicinske nødhjælpsorganisation derfor navn til Læger med Grænser.
Det er en skamplet på vores kollektive samvittighed, at EU tillader og ligefrem bidrager til systematisk at underminere sundheden og værdigheden for mennesker.
Malin Palmér, Læger med Grænser
Ifølge Læger med Grænser blåstempler EU’s migrationspolitik, at EU møder mænd, kvinder og børn med hundebid, tæsk, peberspray og racistiske skældsord. Og nægter dem sikkerhed og lægehjælp.
– Det er en skamplet på vores kollektive samvittighed, at EU tillader og ligefrem bidrager til systematisk at underminere sundheden og værdigheden for mennesker, som søger sikkerhed i Europa, frem for at se på humane politiske løsninger. Det strider direkte mod de kerneværdier, som EU hævder at stå for. Det kan vi ikke stiltiende acceptere. Det er vi nødt til at tale højt om, siger generaldirektør i Læger med Grænser Malin Palmér.
Rapport: Brækkede knogler og åbne sår
Som en del af kampagnen har Læger uden Grænser skiftet navn til Læger med Grænser, og udgivet rapporten “Død, fortvivlelse og ødelæggelse – de menneskelige omkostninger ved EU’s migrationspolitik”.
I rapporten dokumenterer Læger med Grænser, hvordan flygtninge og migranter bliver udsat for vold fra myndighedernes side ved grænsen til eller i flere EU-lande, og hvordan EU forhindrer den medicinske nødhjælpsorganisation i at behandle syge og tilskadekomne.
Læger uden Grænser udgav i maj 2024 rapporten “Død, fortvivlelse og ødelæggelse – de menneskelige omkostninger ved EU’s migrationspolitik”.
Rapporten bygger på 28.000 konsultationer mellem august 2021 og september 2023, dokumenterer blandt andet:
- Skader, som stammer fra at være blevet jaget væk med blandt andet tåregas og vandkanoner i såkaldte “pushback”-aktioner i eksempelvis Polen, Grækenland og Bulgarien.
- Skader efter fald fra fire meter høje grænsehegn på grænsen mellem Ungarn og Serbien, fordi vagter har rystet mennesker ned, imens de var ved at kravle over.
- Pushbacks af gravide og mindreårige ved grænsen mellem Italien og Frankrig.
- Både i havsnød, der bliver ignoreret.
- Elendige levevilkår med dårlig hygiejne og manglende vand i lukkede centre på eksempelvis de græske øer Samos og Lesbos.
Rapporten dokumenter også hvordan har forhindret Læger uden Grænser i at udføre sit arbejde ved blandt at have:
- Nægtet adgang til militariserede områder for eksempel mellem Polen og Belarus, hvor mennesker på flugt strander midlertidigt i en form for ingenmandsland uden adgang til lægehjælp.
- Nægtet adgang til nyankomne eksempelvis i modtagecentre på Lesbos og Samos, fordi de ikke må forlade centret.
- Nægtet adgang til at redde mennesker på vej mod Grækenland fra Tyrkiet i Det Ægæiske Hav.
- Strammet lovgivning for redningsskibe på Middelhavet, hvilket blandt andet betyder administrative tilbageholdelser af skibene, begrænsninger på antallet af redninger ad gangen og henvisning til havne langt fra redningszonen, når overlevende skal sættes i land. Sidste år brugte Læger uden Grænsers redningsskib på Middelhavet 70 dage på ekstra sejlads, fordi skibet blev henvist til havne langt væk.
For mange mennesker på flugt er mødet med EU endnu et traume.
Rapporten baserer sig på konsultationer med 28.000 patienter, som Læger med Grænser har behandlet ved de europæiske grænser gennem to år.
Og den taler sit tydelige sprog: Brækkede knogler, forslåede lemmer og åbne sår fra grænsevagters spark og slag. Voldsomme forbrændinger efter kontakt med brændstof på små, overfyldte både på havet.
Vejrtrækningsproblemer efter udendørs overnatninger i kulden. Hudsygdomme som opstår, fordi der ikke er adgang til ordentlige hygiejniske forhold.
28.000 konsultationer
EU’s mishandling har også omfattende psykiske konsekvenser. Læger uden Grænser ser ofte patienter med PTSD, depression, angst, selvskade og selvmordsforsøg, som er blevet forværret af, at de har være indespærret i detentionscentre under kummerlige forhold.
Rapporten dokumenterer blandt andet:
a) Skader som stammer fra at være blevet jaget væk med blandt andet tåregas og vandkanoner i såkaldte “pushback”-aktioner i eksempelvis Polen, Grækenland og Bulgarien.
b) Skader efter fald fra fire meter høje grænsehegn på grænsen mellem Ungarn og Serbien, fordi vagter har rystet mennesker ned, imens de var ved at kravle over.
c) Pushbacks af gravide og mindreårige ved grænsen mellem Italien og Frankrig.
Læger bliver forhindret i deres arbejde
Også dem, der forsøger at hjælpe, oplever modstand.
I rapporten kommer Læger med Grænser med en række eksempler på, hvordan de bliver forhindret i at udføre deres arbejde.
Lægehold bliver nægtet adgang til områder mellem landegrænser, hvor der opholder sig mennesker med behov for medicinsk hjælp.
Og et sted på havet må organisationen ikke redde liv, mens stramme administrative regler et andet sted sætter organisationens redningsskib og besætning ud af spil i dagevis.
En praksis der koster menneskeliv, advarer Læger med Grænser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
