Kvindernes sidste arbejdsdag
Fra i dag den 14. november arbejder kvinder gratis resten af året. Det er konsekvensen af, at kvinder i Danmark får mindre i løn end mænd.
Det er 14. år i streg, at en stribe fagforeninger markerer kvindernes sidste arbejdsdag med kampagnen Løngaaab.
– Vi er med i kampagnen, fordi arbejdet for ligestilling er essentielt for os. At kvinder, her næsten 50 år efter ligelønsloven blev indført, stadig tjener betydeligt mindre end mænd, er uacceptabelt. Det skal vi simpelthen som samfund have rettet op på, siger Camilla Gregersen, forperson for DM.
Konkret tjener kvinder på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 12,4 procent mindre end mænd. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som bygger på 2023-tal.
Følgende organisationer markerer kvindernes sidste arbejdsdag 2024: DM, Forbundet af Arkitekter og Designere, Forsikringsforbundet, GL, 3F, HK, IDA, TL, Djøf, Dansk Socialrådgiverforening, SL, FH, Akademikerne (AC), Skuespillerforbundet og Kvinderådet.
Enhedslisten er ude af forhandlinger om ny sundhedsreform
Forhandlingerne om en ny sundhedsreform foregår nu mellem SVM-regeringen, SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne.
Det er realiteterne, efter at Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund tirsdag blev ringet op af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der meddelte, at regeringspartierne har besluttet, at Enhedslisten er ude.
Forslaget til den ny reform indeholder blandt andet forslag om at lægge Region Hovedstaden og Region Sjælland sammen til én kæmpestor region, der kommer til at omfatte næsten halvdelen af landets befolkning. De øvrige tre regioner bevares.
Alternativet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er også ude af forhandlingerne.
Regeringen ryger under 60 mandater i måling
Hvis der var folketingsvalg i dag, ville SVM-regeringen opnå 59 mandater, svarende til 33,1 procent af stemmerne. Det viser en helt ny meningsmåling lavet af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau. Det er 30 mandater færre end ved folketingsvalget i 2022, hvor regeringen tilsammen fik 50,1 procents tilslutning fra vælgerne. Og det er første gang siden regeringsdannelsen i december 2022, at de tre regeringspartier står til at få under en tredjedel af stemmerne i en meningsmåling fra Voxmeter.
Socialdemokratiet står til at få 19,2 procent, Venstre 9,9 procent og Moderaterne blot 4,0 procent.
Målingen er baseret på interview med 1002 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 4. november til 10. november.
Stram retorikken og handling overfor Israel!
Trods konsekvenserne af Israels krigsførelse for de civile i Gaza har Israel kun mødt begrænset kritik fra dets allierede, herunder Danmark. Det skrev 14 ngo’er i oktober måned med henvisning til, at den “humanitære katastrofe” i Gaza har stået på i over et år, og at krigshandlingerne nu også breder sig til Libanon.
“Danmark er nødt til intensivere både retorik og handling for at håndhæve respekten for folkeretten, afbøde de ekstremt store humanitære behov og arbejde for en varig våbenhvile. Ikke mindst i lyset af vores indtræden i FN’s Sikkerhedsråd 1. januar 2025,” lyder det fra de 14 ngo’er.
I denne uge fik en ny rapport fra FN Martin Lidegaard, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre, til at reagere.
Til dr.dk udtaler han, at Israels handlinger i Gaza skal have konsekvenser “eventuelt både handelsmæssigt og økonomisk, hvis ikke det her stopper.”
– Så vidt jeg kan vurdere, er det her fuldstændig ude af proportioner i forhold til krigens love. Det ligner systematiske krigsforbrydelser, udtaler Lidegaard.
FN har indledt et arbejde med at verificere de dræbte i Gaza. Rapporten er baseret på 8.119 dræbte i perioden november 2023 og april 2024 og viser, at 70 procent af de dræbte er kvinder og børn.
Optællingen er ikke endelig, og FN regner med, at deres endelige opgørelse over antal dræbte sandsynligvis vil ligne den fra de palæstinensiske myndigheder: At flere end 43.000 palæstinensere er blevet dræbt i Gaza løbet af krigens 13 måneder.
Milliardoverskud på offentlige finanser
Danmark havde i 2023 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 92,7 milliarder kroner, svarende til 3,3 procent af BNP. Det viser en opdateret opgørelse fra Danmarks Statistik.
Opgørelsen er baseret på en hovedrevision af de 27 EU-landes nationalregnskaber, som er blevet gennemført inden udgangen af september i år.
Det danske overskud er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019.
Blot fire af EU-landene havde overskud på de offentlige finanser i 2023. Ud over Danmark var det Portugal, Irland og Cypern.
De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,5 procent af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 procent af BNP.
Ekstraordinært årsmøde i Enhedslisten
Længere tids uro i Enhedslisten har fået hovedbestyrelsen til at indkalde til et ekstraordinært årsmøde den 14. december. Deltagerne på årsmødet skal tage stilling til en ændring af Enhedslistens vedtægter, så det bliver lettere at ekskludere medlemmer. Desuden foreslår hovedbestyrelsen, at der indføjes en ny bestemmelse i vedtægterne om, at “Medlemmer af Enhedslisten skal støtte op om Enhedslistens centrale værdier – herunder et entydigt forsvar for ligeværd, demokrati og menneskerettigheder.”
Organisationen Rødt Venstre, der rummer medlemmer og tidligere medlemmer af Enhedslisten, har kritiseret Enhedslistens højredrejning på en lang række punkter: EU-modstand, NATO-modstand, parlamentarisk
tilpasning til Socialdemokratiet og senest i Palæstina-spørgsmålet.
Fødevarer bliver ved at stige i pris
Når køleskabet skal fyldes op, så kan det mærkes på pengepungen.
Priserne er i gennemsnit steget med 22 procent siden januar 2022, og en del af forklaringen ligger i stigende landbrugsråvarer.
En opgørelse fra FN viser, at prisen på landbrugsråvarer den seneste måned samlet set er steget til det højeste niveau siden foråret 2023. I top ligger de vegetabilske olier med en stigning på 7,3 procent i oktober.
Prisen på mejerivarer er i gennemsnit steget med to procent, og er samlet set steget med 21 procent det seneste år. De 10 varer, der er steget mest, er: Olivenolie, chokolade, kaffe, smør, sukker, mælk, hvedeprodukter, ris, kødprodukter og kartofler.
Mor tager flere dage hjemme med syge børn end far
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mænds fravær fra arbejdet, når det gælder børns sygdom, er langt lavere end kvindernes. Det skriver Fagbladet 3F.
For hver gang en kvinde er fraværende i 10 dage, er mænd i gennemsnit kun fraværende 6,2 dage på grund af barns sygdom. I 2013 var mændene væk 5,2 dage, hver gang kvinderne var væk i 10 dage.
– Der er tydeligvis stadig langt til en ligelig fordeling af barns sygedag mellem forældrene. Mødrene tager slæbet, sigerformand for Ingeniørforeningen, Laura Klitgaard, til Finans.
Fortsætter udviklingen som nu, vil far og mor først deles ligeligt om barnets første sygedag i 2043, viser tidligere beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening.
Danmarks nabolande mod nord og Tyskland har med øremærkning af sygefraværsdage mellem forældre haft held med at mindske uligheden.
Rapport afslører løndumping i flextrafik
Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven gennem Flextrafik til lavestbydende vognmandsfirma. Priserne er imidlertid ofte så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter reglerne og konklusionen i en rapport fra tænketanken Cevea er, at hele ni ud af 10 vognmænd kører med underskud, hvis de aflønner, som de skal efter overenskomsten.
Flextrafik bliver drevet af landets fem regionalt og kommunalt ejede trafikselskaber, Sydtrafik, Movia, FynBus, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab. I rapporten peger Cevea på de fem trafikselskaber som årsag til underbetalingen.
Trafikselskaberne har et ansvar for at føre kontrol med leverandørerne, og Færdselsstyrelsen som kontrolmyndighed skal sikre, at virksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, overholder reglerne.
“Uanset, hvor ansvaret skal placeres, ser det ud til, at der er etableret et system, som stik imod lovgivningens intentioner ikke er bygget til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” konstaterer Cevea.
Tonsvis af asbestaffald fra nedrevne minkfarme
Nedrivningen af de 1200 minkfarme, der blev lukket ned under coronaen, er i fuld gang. Og det giver pres på lokale affaldsselskaber, der skal finde plads til at deponere tusindvis af ton asbestaffald fra minkfarmenes gamle eternit tagplader.
Foruden eternitplader fra tage og hegn, som skal køres på deponi, gemmer farmene også på store mængder asbestholdig jord. Årtiers vind og vejr samt renoveringer har nemlig kastet asbestfibre omkring sig på farmene, som er endt i jorden.
Derfor vil en stor andel af jorden blive betegnet som asbestaffald med jord, som det er en offentlig opgave at tage sig af.
Bygningsstyrelsen, der står for al administrationen omkring nedrivningen, er “opmærksomme på eventuelle kapacitetsudfordringer i de kommuner, hvor der ligger mange farme.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
