anmeldelse
Respekt for arbejdet, bedre arbejdsforhold, højere grundløn og ligeløn nu.
Det er blandt de krav, som kvinder på tværs af fag og bevægelser sammen vil slå et ekstra slag for på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2022. Ambitionen er, at det sker i så mange byer som muligt.
Onsdag den 12. januar var der opstartmøde i Aarhus, og i aften mandag den 17. er turen kommet til København.
– Tiden er inde til, at vi for alvor får cementeret, at ansatte ude i omsorgsfagene fortjener respekt og anerkendelse, og arbejdsforhold der ikke gør os syge, udtaler en af initiativtagerne, Vibeke Kline Lange Frost.
Hun er medstifter af både den tværfaglige ligelønsbevægelse #SlutMed1969 og af Foreningen af Danske Sygeplejersker, der op til og under de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021 i den grad fik sat fokus på den manglende ligeløn på arbejdsmarkedet.
Gruppen samler aktive kvinder fra forskellige fag og steder i landet, der vil benytte kvindekampdagen til at fortsætte kampen for ligeløn og bedre vilkår på sygehusene, i ældreplejen, folkeskolerne og alle øvrige offentlige sektorer. Sammen kræver de en højere grundløn og et opgør med det historiske lønefterslæb.
Med det historiske efterslæb hentyder gruppen til Tjenestemandsreformen fra 1969. Den blev vedtaget i Folketinget efter fem års kommissionsarbejde og betød, at de kvindedominerede offentligt ansatte faggrupper blev indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag. Et af argumenterne på daværende tidspunkt lød, at mændene var hovedforsørgere.
Den mere end 50 år gamle lønindplacering betyder, at sygeplejersker, pædagoger og andre offentlige faggrupper den dag i dag stadig ligger i den lave ende af lønskalaen.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
– Ligeløn er fortsat en kvindekamp, desværre, og det ville være mit store ønske, at alle mænd, kvinder, unge og gamle vil danne fællesskab om at ændre på historien og være med til at fremtidssikre vores velfærdssystem, lyder det fra Katrine Vilien, medstifter og nyvalgt forperson i Foreningen af Danske sygeplejersker.
Katrine Vilien er også aktiv i ligelønsbevægelsen #SlutMed1969 og er ligestillingsambassadør i KVINFO, et videnscenter for køn og ligestilling.
“Som kvinder er vi dobbeltafhængige af en velfungerende offentlige sektor. Det er der, de fleste kvinder arbejder. Det er den, der skal sikre, at vores børn trives og uddannes, at vores ældre kan leve i værdighed, at fødsler ikke bliver et roulettespil, at syge får den pleje og omsorg, der er nødvendig”, skriver initiativtagerne til det, de kalder ‘8. marts – kvindeoprør’ i en pressemeddelelse.
Fælles for dem er troen på, at det er gennem det tværfaglige samarbejde mellem SOSU’er, pædagoger, socialrådgivere og mange andre grupper, som blev skabt i forbindelse med OK21, at der kan skabes reelle forbedringer af arbejdsforhold og løn -– forbedringer som også vil komme alle brugere af den offentlige sundheds- og omsorgssektor til gode.
“Vi vil ikke længere finde os i en tilstand, hvor det bare bliver værre. Vi vil ikke splittes ud mod hinanden. Vi vil ikke acceptere at blive trådt på og behandlet som mindre værd. Sammen er vi stærke. Det er en fælles sag for alle”, lyder det videre i pressemeddelelsen.
Tid til et opgør
Anja Bach mangler et år i at være færdig som social- og sundhedsassistent og er lige nu i praktik i et botilbud i Aalborg.
– Jeg har ikke været aktiv så længe. Faktisk begyndte jeg først for alvor at engagere mig, da sygeplejerskerne begyndte at strejke, fortæller hun til Arbejderen.
Hun var træt af, at FOA samlet stemte ja til overenskomsten, men vidste ikke hvad hun skulle gribe og gøre i, så da sygeplejerskernes overenskomststrejke blev afløst af daglige timestrejker arrangeret uden om sygeplejerskerne lokale kredse, var Anja Bach på pletten. Timestrejkerne startede i Aarhus, og den nordjyske SOSU-elev tog derfor nogle gange turen dertil for at bakke op.
På den måde fik Anja Bach kontakt til nogle af de aktive kvinder, der står bag 8. marts-initiativet.
– Vi kom til at snakke om, at 8. marts ville være den perfekte dag til at markere kravet om ligeløn og bedre arbejdsforhold. Og jeg håber da, at det kommer op at stå i rigtig mange byer over hele landet, siger Anja Bach.
Fyn er med
Mette Vestergaard Jørgensen er sygeplejerske på hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling på Odense Universitets Hospital (OUH). Hun vil gøre sit til, at 8. marts bliver markeret på Fyn, hvor hun også var med til at arrangere Tjenestemandstirsdage i Odense og timestrejker, da de nåede OUH.
– Da det hele startede, var der stort set ingen, der vidste noget om Tjenestemandsreformen. Det ved de nu, siger Mette Vestergaard Jørgensen til Arbejderen og fortsætter:
– I de sidste to timestrejker deltog der over 200.
Læs også
Fagligt
Protester mod Tjenestemandsreformen
Demonstrationer mod udskældt Tjenestemandsreform fra 1969 breder sig til tre storbyer
Mette Vestergaard Jørgensen har været sygeplejerske i 21 år, men lønnen står slet ikke mål med uddannelsen og det ansvar, hun har. Personligt befinder hun sig på ‘dødeløn’, hvilket henviser til, at hun har nået det øverste løntrin, der svarer til en grundløn på 29.000 kroner om måneden.
– Vi føler os til grin, og at vi bliver misbrugt. Jeg har en veninde, der arbejder som ufaglært på en chokoladefabrik i Assens. Hun får lige så meget i løn som mig. Hvorfor skal jeg rende rundt om natten, når jeg kan få arbejde på chokoladefabrikken i dagtimerne til den samme løn? Det skal åbenbart ikke belønnes at tage en lang uddannelse.
De erfarne forsvinder
Arbejdsforholdene er igennem årene blevet stadig ringere.
– Jeg arbejder på afdeling T1, der varetager hjerte- og lungepatienter. Siden foråret 2020 har ni erfarne sygeplejersker forladt alene den afdeling. Tager vi afdeling T3 med, som varetager hjerte- og karpatienter, så ser det endnu værre ud.
– Men selvom vi har været så heldige at få nogle nyuddannede tidligere studerende, og de er både kloge og dygtige, så har de ikke de erfaringer som dem, der er stoppet. Og hvem skal lære de nye op? Hvis ikke der er nogle gamle og erfarne, der holder hånden under dem, så forsvinder de måske snart igen, lyder det fra den fynske sygeplejerske.
Situationen på T1 og T3 er efter hendes mening meget alvorlig. Ingen andre i hele Region Syddanmark kan udføre det arbejde, der udføres dér.
– Derfor bliver jeg så vred og harm, når man siger, at det bare handler om at hente ekstra hænder ind. Det her handler også om kompetencer og erfaringer.
Vinterpakke med småpenge
Den erfarne sygeplejerske er utilfreds med politikerne. Den vinterpakke, som regeringen vedtog i starten af december på en milliard kroner til sundhedsvæsnet, giver hun ikke ret meget for. Det er ‘småpenge’ og splitter de offentlige faggrupper mere, end den samler, lyder hendes kritik, der også har retning mod fagtoppen, konkret Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
– Resultatet af de aktionerendes måneder lange kamp må ifølge FH ikke blive, at man kan kæmpe sig til forbedringer udenfor OK og de fagretslige rammer. Især ikke når det er i hele den offentlige sundheds-, omsorgs- og uddannelsessektor, den er hel gal – med lavtløn, uligeløn og alt for pressede arbejdsforhold. Andre grupper kunne blive inspireret til at gøre det samme, udtaler Mette Vestergaard Jørgensen, der nu har talt sig varm:
– Hvad foreslår FH så? Mere af samme skuffe – trepartsforhandling om overarbejde og midlertidigt tillæg. Midlertidige overarbejdspenge til ansatte der i forvejen er alt for hårdt pressede på arbejdstid og overarbejde. Som har sagt nej til det. Som laver arbejd efter reglerne-aktioner. Aktioner som samme fagtop saboterer med trepartsaftaler om såkaldt “frivilligt” overarbejde.
Fælles sag på tværs af fag
Den fynske sygeplejerske mener, at både regering, arbejdsgivere og fagtoppen opfører sig arrogant, fordi de fortsat nægter at tage alvorligt, hvad der nu er blevet sagt i månedsvis, ja årevis.
– Der mangler personale, der mangler ansatte, og det vil kun blive værre, hvis ikke løn-, arbejds- og uddannelsesforhold får et varigt, reelt løft.
Forbedringer skal ikke komme en enkelt eller få faggrupper til gode, men alle lavtlønsgrupper indenfor sundheds-, omsorgs- og uddannelsesområdet – pædagoger, sosu-assistenter og hjælpere, rengøring, køkken – alle skal have løftet deres løn- og arbejdsforhold.
Det er en fælles sag på tværs af fag, mener initiativgruppen til 8. marts – kvindeoprør, som du kan følge på Facebook.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
