Kvaliteten i vuggestuer og dagpleje er under al kritik og stærkt bekymrende
Rapport om dagtilbud for 0-2-årige dokumenterer, at kvaliteten halter gevaldigt. Området lider under mangel på uddannet personale, og det er et politisk ansvar, lyder reaktionerne fra fagforbund, ansatte og forældre.
Kun en ud af ti vuggestuer leverer god kvalitet, og ingen tilbud scorer topkarakter, viser undersøgelse om kvaliteten i dagtilbud til børn i 0-2-års-alderen.
FOTO: Ali Nabulsi
FOTO: Ali Nabulsi
Kun en ud af ti vuggestuer leverer god kvalitet, og ingen tilbud scorer topkarakter, viser undersøgelse om kvaliteten i dagtilbud til børn i 0-2-års-alderen.
Langt de fleste børn under tre år i Danmark tilbringer relativt mange timer i en vuggestue eller en dagpleje. Dagtilbuddene udgør en central ramme om børnenes hverdagsliv, hvor det pædagogiske arbejde har stor betydning for børnenes tryghed, trivsel og udvikling.
Undersøgelsen, der er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), viser tydeligt, at dagtilbuddene slet ikke er gode nok.
Det her er tal, som vækker vrede hos forældrene. Vi skal være rasende over de her resultater.
Signe Nielsen, formand for FOLA
Forskerne har undersøgt 97 kommunale daginstitutioner og 170 stuer fordelt på 53 kommuner. Resultaterne her viser, at 13 procent har god kvalitet, 49 procent har tilstrækkelig kvalitet, mens 38 procent har utilstrækkelig kvalitet, og færre end tre stuer har ringe kvalitet.
Ligeledes er der foretaget stikprøver ved 99 dagplejere, hvor resultatet er, at otte procent har god kvalitet, 39 procent har tilstrækkelig kvalitet, mens 46 procent har utilstrækkelig kvalitet og seks procent har ringe kvalitet.
Resultaterne for både daginstitutioner og dagplejen viser, at de vurderes højere i kategorien “Relationer” end i de øvrige kategorier, som er “Leg og aktiviteter” og “Fysiske omgivelser”.
Undersøgelsen viser også, at der kan være stor forskel på kvaliteten på de enkelte stuer i den samme daginstitution.
Signe Nielsen, formand FOLA. Foto: Aage Christensen
– Det her er tal, som vækker vrede hos forældrene. Vi skal være rasende over de her resultater. Når kvaliteten kan være mindre end god i næsten 90 procent af vuggestuer i Danmark, så forsvinder vores tillid til, at kommunerne kan løfte deres ansvar, lyder reaktionen fra Signe Nielsen, formand for FOLA:
– Det er et kæmpe brud på forældres tillid og på den samfundskontrakt, der skal sikre os, at når vi arbejder og betaler skat, så garanterer samfundet sunde rammer for vores børn. Det her billede fortæller jo, at de 13 procent af vuggestuer, der klarer sig godt, gør det på trods af de generelle rammer og vilkår og ikke på grund af dem.
Hun bemærker, at kun én ud af ti vuggestuer ifølge rapporten leverer god kvalitet, og at ingen tilbud scorer topkarakter i undersøgelsen.
Og inden man falder i svime over, at 49 procent af vuggestuerne bliver vurderet som “Tilstrækkelig”, så er det vigtigt at se nærmere på definitionen, mener FOLA. Den definition dækker nemlig over, at børnene bliver passet på forsvarlig vis, men siger ikke noget om, at barnet får tilstrækkeligt med input, pædagogiske aktiviteter eller stimulerende legemiljøer.
Særligt for børn i udsatte positioner er “Tilstrækkelig” ikke tilstrækkeligt, mener forældreorganisationen, der efterlyser en ekstra indsats for at gøre en positiv forskel for de børn, der har allermest brug for det.
Politisk ansvar
– Vi er nødt til at se på, hvordan vi bruger den her undersøgelse konstruktivt fremadrettet, siger Signe Nielsen.
FOLA mener, at undersøgelsen skal være startskuddet til at vende kurven:
– Der er greb, vi kan sætte ind med; vi kan se, at det handler om at hæve uddannelsesniveauet i institutionerne, få pædagogandelen op, og så skal vi efter- og merituddanne medhjælperne. Ingen, der arbejder med børn, går jo på arbejde for at levere dårlig kvalitet. Det er et politisk ansvar at sætte ind med de tiltag, vi kan se virker.
I pædagogernes fagforbund BUPL er forbundsformand Elisa Rimpler dybt bekymret over resultaterne af kvalitetsundersøgelsen. Hun er imidlertid ikke i tvivl om, hvad der er forklaringen: manglende faglighed.
– Undersøgelsens resultater bekræfter desværre, hvad vi allerede vidste og har problematiseret længe, nemlig at der er et alarmerende underskud af faglighed i vores vuggestuer. Under halvdelen af personalet har en pædagoguddannelse, og det giver rigtig svære betingelser for den gode pædagogik og dermed den kvalitet, vi ved, er afgørende for de små børns trivsel og udvikling, siger BUPL-formanden.
Undersøgelsen viser, at kvaliteten er højere de steder, hvor der hele dagen er pædagoger til stede, men at der alligevel findes eksempler på stuer helt uden faste pædagoger. Det bør ifølge Elisa Rimpler få alle alarmklokker til at ringe hos politikerne.
Sæt gang i uddannelse
Hun efterlyser investeringer i pædagoguddannelsen, lettere adgang til merituddannelse for erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, og sidst men ikke mindst en højere løn og at det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog.
BUPL oplyser, at der akut mangler 4.000 pædagoger. I 2030 vil manglen være mere end tredoblet, fordi antallet af små børn vokser betragteligt.
Fagforbundet FOA organiserer medhjælperne, og Kim Henriksen, der er formand for den pædagogiske sektor, synes, det er dybt alvorligt, at tæt på halvdelen af vuggestuer og dagplejer har en decideret “utilstrækkelig kvalitet” og enkelte ligefrem en “ringe kvalitet”.
Sektorformanden mener, resultatet af kvalitetsundersøgelsen er særligt slemt, fordi det drejer sig om tilbuddene til de 0-2-årige, hvor det er velkendt, at de allerførste leveår spiller en enorm stor rolle i forhold til, hvordan børnene klarer sig senere i livet.
FOA gør opmærksom på, at de pædagogiske tilbud – ifølge dagtilbudsloven – skal sikre børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Men undersøgelsen afslører, at det, børnene i mange tilfælde reelt bliver tilbudt, er ren pasning og altså endda af utilstrækkelig kvalitet.
– Vi kan ikke sidde med armene over kors og betragte, hvordan mistrivslen blandt børn og unge stiger, og undre os over vores manglende evne til at bryde negativ social arv, når vi samtidig ved, at vi ikke leverer gode nok dagtilbud. Og vi kan ikke være det bekendt hverken over for børnene, forældrene eller for den sags skyld over for ledere og personale, når de ikke støttes godt nok i at løse deres opgaver, siger Kim Henriksen.
Kæmpe potentiale
Kim Henriksen opfordrer til, at alle – stat, kommuner og ansatte – går sammen om at løfte kvaliteten. Straks.
Forbundet mener, det er helt afgørende at satse på uddannelse og øget faglighed, så personalet i vuggestuer og dagplejere fremover er uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter.
– Derfor skal alle pædagogmedhjælpere og dagplejere uddannes til enten pædagogiske assistenter eller pædagoger, siger Kim Henriksen og peger på et kæmpe potentiale.
Lige nu er der samlet 7.500 pædagogmedhjælpere, som kan få merit for en årelang erfaring og derfor kan tage den ellers godt tre år lange uddannelse som pædagogisk assistent på mindre end et år. Samme mulighed har erfarne dagplejere.
Undersøgelsen fra VIVE og EVA viser, at antallet af voksne pr. barn har betydning for kvaliteten både i vuggestuen og i dagplejen. Jo flere børn, den voksne skal tage sig af, jo lavere kvalitet.
Derfor mener FOA, at der er behov for minimumsnormeringer også i dagplejen. Minimumsnormeringen i vuggestuen lyder på højst tre børn til en voksen. En dagplejer kan have helt op til fem børn.
– FOA har fra starten pointeret, at dagplejerne højst bør have fire børn. Nu viser undersøgelsen med al tydelighed, at der er behov for også at få minimumsnormeringer i dagplejen. Det kan landets politikere ikke fortsætte med at sidde overhørig, siger Kim Henriksen.
Politiske reaktioner
Initiativet til kvalitetsundersøgelsen er taget af Børne- og Undervisningsministeriet og igangsat med udgangspunkt i aftalerne om kommunernes økonomi for 2022 og 2023. Det er planen, at der til efteråret bliver sat gang i en lignende undersøgelse af dagtilbud for 3-5-årige børn.
I rapportens sammenfatning skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) følgende:
“Undersøgelsens primære målgruppe er beslutningstagere på nationalt niveau, der kan anvende viden fra undersøgelsen i kommende indsatser for at fastholde og udvikle kvaliteten i dagtilbud. Undersøgelsen er endvidere relevant for kommunale politikere, ledere og medarbejdere samt forældre, der kan anvende undersøgelsens resultater som afsæt for dialog om kvalitet i egne lokale dagtilbud.”
De politiske reaktioner på rapporten har da heller ikke manglet.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler, at han er bekymret over undersøgelsens resultater, og at han er i dialog med parterne på området om, hvad der skal til for at styrke kvaliteten. Han indskærper dog samtidig over for alle kommuner, at det er deres ansvar at sikre kvaliteten i dagtilbuddene.
– Ekstra personale gør det ikke alene. Vi skal også tale om, hvordan gode fysiske rammer, stærk pædagogisk ledelse og høj faglighed blandt de ansatte kan være med til at sikre de rigtig forudsætninger for, at vores børn har det godt i deres dagtilbud, siger børne- og undervisningsministeren.
“Der bliver løftet en masse pegefingre. Ministeren ad kommunerne. Kommunerne ad lederne. Men det hjælper ikke børnene. Der er brug for politisk handling. …. En akutplan bør straks iværksættes… Jeg presser på for, at vi snart kan få forhandlinger i gang. Børneområdet har nærmest ligget stille siden valget, og imens bliver der bare sparet. Det er ikke godt nok!”
Nanna Høyrup Andersen er pædagog og medlem af Folketinget for Alternativet. Også hun giver sin mening til kende på Facebook:
“Pædagogmanglen går rigtig hårdt ud over kvaliteten i vores vuggestuer. Jeg ved selv fra min tid som vuggestuepædagog, at uanset hvor dygtigt og dedikeret personale vi har i vores daginstitutioner, så er det umuligt at få hverdagen til at hænge sammen, når der konstant er alt for få voksne til at tage sig af børnene.”
Arbejdsgiverne bliver klogere
Kommunernes Landsorganisation (KL) kommenterer også på kvalitetsundersøgelsen.
– De her resultater er med til at gøre os klogere, også på det vi bør gøre bedre end i dag, og det skal vi nu bruge lokalt til at udvikle kvaliteten. Vi skal have fokus på, hvad kvalitet er, og hvordan vi bedst udvikler den – i et samarbejde mellem os politikere, forældrene, lederne og medarbejderne, udtaler Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Gammel viden for pædagogerne
Endelig er der reaktionerne fra pædagogerne – dem, der hver dag møder ind og tager imod børnene under meget vanskelige arbejdsbetingelser. På BUPL’s facebookside kan man læse et utal af kommentarer fra bekymrede og vrede pædagoger:
Sanne Mauritzen Christensen skriver: “Old news – se at få gjort noget, som skulle være sket for læææænge siden.”
“Jeg er så træt af at høre om den ene undersøgelse efter den anden, som man har betalt akademikere i dyre domme, for rapporter om noget jeg kunne have sagt jer, ganske gratis, for mange år siden. Men os på gulvet bliver ikke hørt, eller hvis vi gør, er det med en attitude a la “nu piver pædagogerne igen”. Nu må BUPL komme ind i kampen, og hvis kampen kræver strejke, så må det jo være det, vi gør.”
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er kaldt i åbent samråd af Lotte Rod fra Radikale Venstre, Nanna Høyrup fra Alternativet og Enhedslistens Mai Villadsen. Samrådet finder sted torsdag den 8. juni, og her skal ministeren blandt andet redegøre for sin holdning til, at kun 1 ud af 10 stuer i daginstitutioner har god kvalitet.
Endvidere bliver Mattias Tesfaye bedt om at oplyse, “om han anerkender, at det ikke kan løses med et brev til kommunerne, men kræver, at regeringen tager politisk ansvar for at investere massivt i voksenkontakt og uddannelse af pædagoger?”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Jeg er godt nok af den holdning, at hele konceptet omkring daginstitutioner, særdeles vuggestuer og dagplejer, er et sygt symptom på kapitalens behov for at eje vores arbejdskraft i alle tider af vor voksne liv. Under illusion om individuel selvrealisering og tilknytningen til arbejdsmarkeds nødvendighed for karrieren skal børnene lide.
Det vil aldrig være i barnets interesse eller natur, at blive institutionaliseret i så tidlig en alder. Børn i 0-2 års alderen har brug for deres forældre.
Det er her alle de andre problemer i samfundet starter. Når vi hører opråb om skoler, mistrivsel blandt unge, psykiatrien i belastning, stigende diagnoser. Det starter fordi vi bliver ved med at putte børn i institutioner før de er klar til det også under kummerlige forhold.
Jeg hører desværre alt for tit om forældre til små børn, der hader deres tilværelse. Udbrændthed og utilstrækkelighed er en folkesygdom i opsejling. Færre og færre kommer til at få børn fremover fordi det simpelthen er for pinefuldt og dyrt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
