1. maj-hilsen
Under en fjerdedel af arbejdsgiverne vurderer, at uddannelsen har klædt de nyuddannede pædagoger tilstrækkeligt på til at klare en hverdag, hvor de skal tage sig af børn og unge. Kun 37 procent af de nyuddannede pædagoger mener selv, at uddannelse har rustet dem til praksis.
Det er blot nogle af tallene i en længe ventet evaluering af pædagoguddannelsen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde tirsdag.
Pædagoger har stor betydning for den velfærd, danskerne møder i for eksempel dagtilbud, botilbud, fritidsinstitutioner og skoler, understreger uddannelses- og forkningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse og udtaler:
– Dygtige og engagerede pædagoger gør en forskel for rigtig mange af vores børn, unge og udsatte. Dem uddanner vi heldigvis rigtig mange af i dag, og vi får brug for endnu flere i fremtiden.
– Men evalueringen når frem til, at uddannelsen ikke klæder de studerende godt nok på til den virkelighed, de skal ud i. Det er ikke godt nok. Uddannelsen skal være bedre, så kvaliteten i daginstitutioner, bosteder og så videre kan løftes.
Pædagoguddannelsen er med 18.000 studerende landets største uddannelse, og Jesper Petersen mener, at evalueringen dokumenterer et stort potentiale for at forbedre pædagoguddannelsen.
Det er Elisa Rimpler, formand for 65.000 medlemmer i pædagogernes forbund BUPL, enig i. Hun mener, at alle sejl skal sættes til for at styrke pædagoguddannelsen og ruste fremtidige pædagoger bedre til den komplekse opgave, der venter dem.
– Vi har brug for en ny start på uddannelsen, hvor pædagogikken bliver den røde tråd, hvor der bliver tid til faglig fordybelse, og hvor de kreative og æstetiske fag kommer tilbage på skemaet i alle semestre, siger Elisa Rimpler og fortsætter:
– Lad mig gøre det helt klart: Det er ikke de pædagogstuderende, der er dumpet. Det er den nuværende uddannelse. Det skal vi have gjort noget ved.
Kvalitetsløft koster et trecifret millionbeløb
BUPL mener, at det vil koste et trecifret millionbeløb at løfte uddannelsen til det niveau, som der kræves i landets daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler.
– Kvalitet koster. Og høj faglighed hos pædagogerne er en vigtig forudsætning for at kunne skabe de bedste rammer for børn og unges levede liv. Derfor er det så vigtigt, at politikerne prioriterer pædagoguddannelsen, siger Elisa Rimpler.
Kvalitet koster. Og høj faglighed hos pædagogerne er en vigtig forudsætning for at kunne skabe de bedste rammer for børn og unges levede liv.
Elisa Rimpler, formand BUPL
Også de Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) ser evalueringen som en kærkommen anledning til at opgradere uddannelsen. Når blot 37 procent af de nyuddannede pædagoger føler sig godt nok forberedt til arbejdsmarkedet, så er den nuværende uddannelse tydeligvis utilstrækkelig, siger Mikkel Bøgh Eriksen, forperson i PLS, til Arbejderen:
– Vi er nødt til at få mere praksis ind på uddannelsen, så de studerende ved, hvad der venter dem ude på arbejdsmarkedet.
PLS mener, der i evalueringen er for lidt fokus på kvaliteten i den undervisning, de studerende bliver tilbudt på professionshøjskolerne.
– Det nytter ikke, hvis man bare skruer op for den virtuelle undervisning og undervisning i store foredragssale. Vi har brug for mere konfrontationsundervisning og undervisning i små hold, hvor underviseren er nærværende, og hvor den studerende kan få direkte sparring og feedback. Det har vi alt for lidt af i dag, forklarer Mikkel Bøgh Eriksen.
Praktikken som omdrejningspunkt
Et af de steder, der tydeligvis halter, er sammenhængen mellem praktik og teori. Under halvdelen af de studerende mener således, at der var sammenhæng mellem det, de lærte i praktikken, og det, de lærte i undervisningen. Samtidig oplever 21 procent af praktikvejlederne, at samarbejdet med skolerne ikke er velfungerende.
Netop praktikken er et centralt omdrejningspunkt i pædagoguddannelsen, mener Elisa Rimpler:
– De studerende skal ikke være rå arbejdskraft, når de kommer i praktik, men studerende. Det kræver uddannede praktikvejledere og en langt bedre kobling mellem professionshøjskolerne og praktikstederne.
I den forbindelse kommer hun ind på spørgsmålet om, hvorvidt de pædagogstuderende skal have løn eller SU, når de er i praktik. Elisa Rimpler ser gerne, at i hvert fald én af de lange praktikker bliver SU-finansieret.
- Pædagoguddannelsen optager hvert år ca. 5.500 studerende
- Der er 23 uddannelsesudbud fordelt i hele landet
- Uddannelsen udbydes af seks professionshøjskoler og er en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse
- Pædagoguddannelsen veksler mellem uddannelsesforløb og praktikforløb. 2/3 af uddannelsen foregår på professionshøjskolen og den resterende tid i den pædagogiske praksis
- Uddannelsen har tre specialiseringer rettet mod hhv. dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik
Det er også en problematik, som PLS forholder sig til. PLS går videre end fagforeningen og kræver, at alle praktikker gennemføres på SU frem for løn.
– For os er det fundamentalt, at vi er studerende i praktikken i modsætning til billig arbejdskraft. Vi er under uddannelse og kan ikke det samme som en uddannet. Det er i praktikken, vi skal erhverve kompetencer om blandt andet forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde. Det er ikke noget, vi kan læse os til, mener Mikkel Bøgh Eriksen.
I den forbindelse er der efter hans mening brug for en forventningsafstemning med praktikstedet, så det ikke stiller samme krav til de studerende som til det faste personale.
– Vi har brug for, at der er uddannede kolleger, der kan tage hånd om os, og arbejdsgiverne er nødt til at skabe de rammer, der giver os rum og tid til at tilegne os kompetencerne i praksis.
Særlige problemer i social- og specialpædagogikken
Evalueringen slår fast, at især de studerende, der har valgt specialiseringen som socialpædagog, ikke får den nødvendige uddannelse og faglighed, som kræves i arbejdet med udsatte mennesker.
Eksempelvis vurderer mere end 75 procent af personalelederne på socialpædagogiske arbejdspladser, at de nyuddannede mangler kompetencer ved ansættelsen. Der bliver også peget på, at de nyuddannede mangler viden om diagnoser. Og færre studerende på social- og specialpædagogikretningen vurderer, at de får et højt udbytte af undervisningen, når man sammenligner med de, som vælger at specialisere sig som pædagog i dagtilbud eller som skole- og fritidspædagog.
Det får Benny Andersen, formand for fagforbundet Socialpædagogerne, til at hejse det røde flag.
– Pædagoguddannelsen lever ikke op til sit ansvar over for samfundets mest udsatte og sårbare og mennesker med handicap. Derfor er det desto mere imponerende, at så mange vælger den socialpædagogiske specialisering og løfter arbejdet som socialpædagog så flot. Men det er ikke gratis. Det slider både fysisk og psykisk. Det må og skal vi rette op på, siger formanden for 40.000 socialpædagoger.
Forslag til forbedringer
Forbundet har flere konkrete forslag, der kan styrke den pædagogiske uddannelse og specifikt den social- og specialpædagogiske del af uddannelsen.
Benny Andersen peger blandt andet på flere undervisere med erfaring fra den socialpædagogiske praksis, styrkede praktikforløb, og at specialiseringsdelen skal fylde mere på uddannelsen, end tilfældet er i dag, hvor der er et langt fællesforløb. Socialpædagogerne foreslår også en specialegaranti, hvor de studerende fra starten skal kunne sikres den ønskede specialisering inden for social- og specialområdet som en måde at løse de udfordringer, der er med at rekruttere socialpædagoger i dag.
– Socialpædagogers faglighed kan forandre liv, og de nyuddannede skal have bedre forudsætninger for at løfte den opgave. Derfor er der behov for en markant styrkelse af specialiseringen. Det skylder vi som samfund, siger Benny Andersen.
KL: Brug for at løfte kvaliteten
Også de kommunale arbejdsgivere har læst evalueringen. Kommunernes Landsforening (KL) finder det særlig problematisk, at uddannelsen ikke klæder de nyuddannede godt nok på til det, der venter dem i praksis.
Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, mener, at kvaliteten af pædagoguddannelsen hurtigst muligt skal forbedres.
– Pædagoguddannelsen skal klæde de studerende på til at varetage den pædagogiske opgave, også som nyuddannede. Det er et alvorligt problem, at uddannelsen ikke fuldt ud matcher behovet i praksis. En udfordring, der skal løses på grunduddannelsen og ikke gennem mere efteruddannelse, siger han til Danske Kommuner og fortsætter:
– Veluddannede pædagoger med stærk faglighed er afgørende for at sikre den pædagogiske kvalitet i landets dagtilbud, og vi skal som samfund have høje ambitioner for, hvilke kompetencer vores pædagoger opnår gennem deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i en bedre pædagoguddannelse.
Regeringen har bebudet, at der i 2022 bliver indbudt til forhandlinger for at forbedre pædagoguddannelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
