Læserbrev
Tvang i psykiatrien… Omfattende brug af varetægtsfængslinger… Et ineffektivt politiklagesystem…
Der var emner nok at tage fat på, da repræsentanter for den danske regering i sidste uge var til “eksamen” hos FN’s Torturkomité.
Danmark har underskrevet FN’s Torturkonvention og er derfor forpligtet til løbende at rapportere til en FN-komité, hvor ti eksperter overvåger, om Danmark lever op til forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Dignity: “Danmark står stille”
Forud for regeringens eksamen har en række danske ngo’er udarbejdet rapporter for at gøre FN’s Torturkomité opmærksom på de udfordringer, der er i Danmark.
Der er stadig mange områder, hvor Danmark enten står stille, eller hvor der er brug for forbedringer, mener Dansk Institut Mod Tortur (Dignity).
– Det gælder blandt andet i forhold til varetægtsarrestanter, som ofte sidder 23 timer i deres celler. Men også når det kommer til brug af bæltefiksering i psykiatrien og asylansøgeres ret til at blive undersøgt for, om de har været udsat for tortur, siger seniorjurist hos Dignity Elna Søndergaard, der overværede eksaminationen i Genève.
Det stigende antal varetægtsfængslede betyder, at forholdene for de varetægtsfængslede og andre indsatte bliver ringere.
Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder
Hun henviser til, at i perioden 2018 til 2021 har Flygtningenævnet kun bedt Retsmedicinsk Institut om at foretage ni torturundersøgelser af asylansøgere.
Dignity er blandt de 22 ngo’er, der forud for regeringens “eksamen” har udarbejdet en fælles “skyggerapport” til FN’s Torturkomité. Den såkaldte skyggerapport er et kritisk alternativ til den officielle rapport, som den danske stat har afleveret til FN.
- FN’s Torturkomité skal sikre, at Torturkonventionen bliver overholdt af staterne.
- Komitéen består af ti uafhængige eksperter fra forskellige lande.
- Danmark var i 1987 blandt de første tyve lande, der forpligtede sig til at følge Torturkonventionen, som FN’s Generalforsamling havde vedtaget tre år forinden.
- Siden 1987, hvor konventionen trådte i kraft, har Danmark løbende rapporteret til FN’s Torturkomité i forbindelse med eksaminationer som den forestående.
- Den seneste eksamination fandt sted i november 2023. Du kan se eksaminationen på Torturkomitéens hjemmeside.
Ud over Dignity har organisationer som Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Børns Vilkår været med til at udarbejde rapporten.
– Vi er sat i verden for at holde staten ansvarlig på blandt andet de anbefalinger, som kommer i eksaminationer som den her, forklarer Elna Søndergaard.
Lange varetægtsfængslinger
Ud over rapporten fra de 22 ngo’er har Institut for Menneskerettigheder som Danmarks officielle menneskeretsinstitut udarbejdet sin egen rapport til FN’s Torturkomité. Også den advarer om den omfattende brug af varetægtsfængslinger i Danmark.
Ifølge Europarådets årlige fængselsstatistisk udgør antallet af varetægtsfængslede i Danmark 41,3 procent af samtlige indsatte i landets fængsler og arresthuse.
Samtidig sidder de varetægtsfængslede tilbageholdt i længere tid: I 2018 sad en varetægtsfængslet i et arresthus i 79,6 dage i gennemsnit. I 2021 var dette tal steget til 119,9.
Antallet af langvarige varetægtsfængslinger over tre måneder er steget fra 1163 i 2016 til 1373 i 2020.
– Varetægtsfængslede er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Derfor vækker det særlig bekymring, at længden af varetægtsfængslinger stiger. Samtidig er der hverken plads eller personale nok i fængslerne. Det stigende antal varetægtsfængslede betyder, at forholdene for de varetægtsfængslede og andre indsatte bliver ringere, siger direktør hos Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
Danmark er blandt de EU-lande, der har den største andel af varetægtsfængslede – kun overgået af Luxembourg og Holland. Som varetægtsfængslet bliver man fængslet uden at have modtaget en dom.
Mange varetægtsfængslede sidder lukket inde i en celle op til 23 timer i døgnet. De er ofte helt eller delvist afskåret fra at få besøg og modtage breve. Varetægtsfængslede har øget risiko for at begå selvmord eller anden selvskade.
Herudover kræver Institut for Menneskerettigheder, at alle sager om overdreven magtanvendelse i politiet og i fængselsvæsenet skal undersøges effektivt af en uafhængig instans.
– Når staten bruger magt på en måde, der kan indebære krænkelse af menneskerettighederne, skal det undersøges grundigt. Derfor skal klagemekanismer fungere effektivt og tage højde for borgernes menneskerettigheder. Det gælder både kriminalforsorgen og politiet, siger Louise Holck.
Hun henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for nylig afsagde en dom over Danmark, der slog fast, at efterforskningen af fængselsbetjentes magtanvendelse er mangelfuld.
Tvang i psykiatrien
De danske ngo’er og FN’s Torturkomité satte også fokus på brugen af tvang i psykiatrien i Danmark.
– Tvang må aldrig erstatte omsorg, behandling og pleje. Lige nu fremgår det princip af psykiatriloven, men det efterleves desværre ikke tilstrækkeligt, advarer Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.
I 2022 gennemgik Det Psykiatriske Patientklagenævn 145 sager, hvor der har været brugt tvang, og konkluderede, at tvangen var ulovlig i 68 af sagerne.
I 2020 blev Danmark dømt ved Menneskerettighedsdomstolen for en 23-timer lang bæltefiksering. Og FN’s Handicapkomité og Europarådets Torturkomité har tidligere kritiseret brug af tvang i psykiatrien i Danmark.
Sidst den danske regering var til “eksamen” i FN’s Torturkomité var i 2015. Også dengang blev Danmark kritiseret for omfattende brug af tvang i psykiatrien og varetægtsfængslinger.
FN’s Torturkomités kritik og anbefalinger til Danmark bliver offentliggjort den 24. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
