Peger på forskelsbehandling
Den 18. december sad beboere i almene boligområder samlet i fælleshuse og ventede spændt på, at EU-domstolen skulle offentliggøre sin dom om, hvorvidt den danske ghettolov forskelsbehandlinger ulovligt på baggrund af etnicitet.
Et alment boligområde kan kun komme på ghettolisterne, hvis over 50 procent af indbyggerne er “ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere”. Er man eksempelvis indvandrer fra et land som Jamaica, er man “ikke-vestlig indvandrer”, selvom Jamaica i virkeligheden ligger vest for Danmark. Er man derimod indvandrer fra et land som Australien, er man en “vestlig indvandrer”, selvom Australien ikke ligger vest for Danmark.
Afgørelsen er et meget klart argument for at stoppe alle tvangsflytninger, nedrivninger og frasalg af almene boliger nu.
Jean Thierry, Almen Modstand
I en pressemeddelelse vedrørende afgørelsen “bemærker” EU-domstolen, at det ikke-vestlige kriterium “synes at være afgørende” for at identificere de hårde ghettoområder, der i dag officielt hedder “omdannelsesområder”. Det er blandt andet disse områder, hvor folk blive tvangsflyttet, og hvor beboernes hjem bliver revet ned.
Beboerbevægelsen Almen Modstand er tilfreds med EU-domstolens afgørelse.
– EU-domstolen kommer med klare argumenter for, at den danske “ghettolov” er direkte og indirekte diskrimination, hvilket vil betyde, at loven er ulovlig, siger Jean Thierry fra Almen Modstand til Arbejderen.
– EU-domstolen peger på, at lovgivningen og stemplingen af boligområder og beboere er stigmatiserende og dermed modarbejder integration, fortsætter han.
EU-domstolen dømmer dog ikke direkte ghettoloven som ulovlig, men sender bolden tilbage til de danske domstole.
“Det tilkommer imidlertid den nationale ret at undersøge, om dette kriterium (om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, red.) indfører forskelsbehandling på grund af den etniske oprindelse af flertallet af beboerne i disse områder og således har til følge, at beboerne i disse områder undergives en ringere behandling end beboere i tilsvarende boligområder, hvor andelen af indvandrere ikke overstiger 50 %”, skriver EU-domstolen.
Ifølge Jean Thierry er dette et udtryk for, at EU-domstolen “lader det være op til danske domstole at tage konsekvensen” af ghettoloven. Han mener, at det nu er på tide at få sat en stopper for ghettolovens alvorlige konsekvenser for beboernes liv.
– Afgørelsen er et meget klart argument for at stoppe alle tvangsflytninger, nedrivninger og frasalg af almene boliger nu, og indtil sagen er endelig afgjort. Foreløbig i det danske retssystem og eventuelt derefter ved Menneskerettighedsdomstolen, siger Jean Thierry.
– Boligforeningerne har et meget stort ansvar for at stoppe nu, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
