I høringsperiode
“Uro og støj er den største udfordring i folkeskolen”.
Sådan indledes bemærkningerne til et lovforslag med følgende lange overskrift:
“Udkast til lovforslag om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.”
Den del af lovforslaget, som har skabt mest debat og kritik, er § X5 om den fysisk magtanvendelse. Her står der:
“Skolens personale kan fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der 1) bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer, 2) i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller 3) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.”
Høringssvar
Alle fagforeninger og organisationer, som har forbindelse til folkeskolen, har haft mulighed for at afgive høringssvar. Mange hilser den del af lovforslaget, som forsøger at præcisere de ansattes brug af magtanvendelse, velkommen. Det skyldes, at det i dag opleves som alt for diffust, hvilket har givet anledning til en række afskedigelser, som ifølge både Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforening BUPL kunne være undgået, hvis reglerne havde været tydeligere.
På den anden side er netop en del af kritikken fra organisationerne fælles om at påpege, at den fysiske guidning, som omtales i lovforslaget, vil skabe en ny gråzone, hvor der igen vil opstå tvivl om magtanvendelsen. Det fremgår blandt andet af høringssvar fra Forældrenes Landsorganisation (FOLA) og Institut for Menneskerettigheder.
Når vi som samfund tyr til magt og eksklusion i stedet for at styrke fællesskabet og forebygge konflikter, er det ikke et udtryk for handlekraft.
Otte organisationer i fælles udtalelse
En mere omfattende kritik kommer fra forældrene i skolernes forældrebestyrelser, Skole og Forældre, som er ganske klar og præcis i deres kritik:
“Skole og Forældre er som sagt modstandere af den udvidede adgang til fysisk magtanvendelse, som lovforslaget her introducerer. Vi ser forslaget som en bevidst tilsidesættelse af den viden og faglighed, vi allerede har om, hvad der skal til, for at børn lærer og trives. Derudover forekommer det uhensigtsmæssigt at give personalet udvidet adgang til fysisk indgriben, når vi ved, blandt andet fra evaluering af læreruddannelsen, at lærerne er udfordrede i forhold til at kunne håndtere konflikter”.
Skole og Forældre fortsætter:
“Den udvidede adgang til fysisk indgriben risikerer på den baggrund at medføre flere uhensigtsmæssige tilfælde af fysisk magtanvendelse. Hvis § 5, nr. 2 og 3, som udvider adgangen til fysisk magtanvendelse i forhold til nugældende ret, fastholdes, frygter vi, at det vil medføre en øget brug af fysisk magtanvendelse i skolen, som igen vil medføre øget negativ adfærd over tid, at flere børn vil mistrives, og flere børn vil få modstand mod skolen. Denne formodede udvikling underbygges af udsagn fra skole- og børneforskere og af forældrenes og elevernes egne erfaringer, ligesom også en ikke uvæsentlig del af lærerstanden advarer mod den foreslåede udvidelse af adgangen til fysisk magtanvendelse.”
En lignende kritik kommer til udtryk fra otte organisationer herunder Red Barnet, UNICEF Danmark, Børns Vilkår og Danske Handicaporganisationer, der har skrevet en fælles udtalelse med overskriften: “Brug af magt mod elever er en blindgyde”.
”Når vi som samfund tyr til magt og eksklusion i stedet for at styrke fællesskabet og forebygge konflikter, er det ikke et udtryk for handlekraft. Det er et udtryk for en bevidst tilsidesættelse af den viden og faglighed, vi allerede har om, hvad der skal til, for at børn lærer og trives. Der findes ingen hurtige genveje til ro i klassen, men at udvide læreres magtbeføjelser er en blindgyde. Få uklare regler er blevet til flere uklare regler. Vi forstår, at forslaget om at tillade brug af magt over for elever i videre omfang end i dag først og fremmest er blevet til for at tilgodese læreres retssikkerhed”, skriver organisationerne.
Og videre:
“Det er kritisabelt, at forslaget giver mulighed for, at elever kan mødes med magt, fordi de forstyrrer undervisningen. På den måde risikerer eleverne, at magt bliver anvendt vilkårligt – betinget af blandt andet lærerens tilgængelige støtteressourcer, kompetencer, tålmodighed og dagsform. Betingelser, som dels er politisk bestemte, dels er skole- og individafhængige. Uden konkrete forpligtelser og reelle investeringer risikerer vi, at nye magtbeføjelser kommer til at fylde for meget i håndteringen af uro.”
Høringsperioden er nu slut, og det videre politiske lovarbejde med lovforslaget kan fortsættes. Det bliver interessant, om den betydelige kritik blot vil prelle af på ministeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
