Læserbrev
Det vil ramme helt almindelige danskere hårdt, hvis et flertal i Folketinget indfører krigsskat for at finansiere de øgede udgifter på 30 milliarder kroner til dansk militær, hvilket det vil koste at hæve Danmarks bidrag til NATO til tre procent.
Det viser en analyse, som den liberale tænketank CEPOS har foretaget.
Jeg er ret hård på sikkerhedspolitikken.
Mette Frederiksen, statsminister
I oktober var forsvarsminister Troels Lund Poulsen ude og kræve flere penge til det danske militær. Kravet om endnu flere milliarder til oprustning kommer også fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Statsminister Mette Frederiksen lagde i sin tale ved Folketingets åbning da heller ikke skjul på, at regeringen er klar til at kaste store summer efter krigsforberedelser og oprustning.
– Vi bruger nu i Danmark mere end to procent af vores BNP på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte: Vi får behov for mere. For at kunne forsvare os selv og vores eget land. Og bidrage til beskyttelsen af vores alliance i NATO. Vi må alle her i Folketinget være klar til at prioritere og betale de nødvendige regninger, også i fremtiden, lød det fra statsministeren.
Markante ekstraudgifter
Toppolitikernes udmeldinger kommer, på trods af at der allerede er afsat op mod 200 milliarder ekstra kroner til oprustning de kommende år:
I sommeren 2023 indgik et flertal af Folketingets partier et forsvarsforlig fra 2023-2033, der hælder 143 milliarder ekstra i militæret i forligsperioden. I foråret i år indgik forsvarsforligspartierne endnu en aftale om at investere yderligere 45 milliarder kroner i militæret.
Altså – foreløbig – 195 milliarder ekstra kroner til oprustning og militær de kommende ti år.
De ekstra milliarder kroner kan finansieres ved at forhøje bundskatten med 2,67 procentpoint, hvilket vil medføre markante ekstraudgifter for danskerne.
En arbejderfamilie i lejebolig og med to voksne og to børn, der samlet har en disponibel indkomst på 51.500 kroner om måneden efter skat, vil opleve en stigning i skatten på 18.800 kroner om året.
For en enlig pensionist vil den årlige skattestigning være 4800 kroner, mens en enlig udeboende studerende i lejebolig skal betale 7200 ekstra i krigsskat.
CEPOS’ beregninger er baseret på Finansministeriets regnemetoder og viser konkret, hvor meget det vil koste den enkelte dansker, hvis politikerne vælger at opkræve de mange ekstra milliarder kroner til oprustning via bundskatten.
Åben over for krigsskat
Statsminister Mette Frederiksen vil ikke afvise at indføre en krigsskat.
Da statsministeren i sidste måned blev spurgt ind til hendes holdning til en krigsskat, lød svaret:
– Jeg er ret hård på sikkerhedspolitikken. For jeg vil ikke se Europa tabe, jeg vil ikke se Vesten tabe, og jeg vil ikke se demokratiet og friheden tabe.
SF’s leder Pia Olsen Dyhr udtalte i forbindelse med partiets årsmøde, at hun er klar til at indføre en krigsskat.
Ifølge B.T. har Finansministeriet udarbejdet forskellige modeller for, hvordan der kan skaffes flere penge til en hurtigere oprustning af det danske militær – heriblandt også hæve skatten.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har netop underskrevet en kontrakt med den svenske våbengigant svenske BAE Systems Hägglunds AB om at levere 115 infanterikampkøretøjer. Herudover begynder styrelsen inden længe at indhente tilbud på et jordbaseret luftforsvarssystem. Styrelsen ventes også inden længe at købe op til 203 missiler af USA til de nye danske F-35-kampfly.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
