Intet nyt under solen!
Søndag den 14. januar træder Margrethe tilbage som dronning og overlader tronen til kronprins Frederik.
Men hvad er Kongehuset egentlig for en institution? Hvem har de forbindelser til? Og hvor meget magt har de kongelige i dag?
I anledning af indsættelsen af den nye regent giver Arbejderen et indblik i Kongehuset, som – dem der ikke læser kulørte ugeblade – stort set kun møder på skærmen nytårsaften.
Kongehuset kan virke fjernt og eventyragtigt. Men faktisk har Kongehuset ret stor magt i det danske samfund – både formelt og reelt.
Det mener en af Danmarks førende forskere i magtstrukturer og magtrelationer, Christoph Ellersgaard fra Copenhagen Business School.
Han er medforfatter til bogen “Magteliten”, der kortlægger de økonomiske og politiske magtnetværk i Danmark – heriblandt Kongehuset.
– Kongehuset er en vigtig del af den danske magtelite. Kongehuset fungerer som vigtigt bindeled og mødested mellem den politiske og økonomiske magtelite i Danmark. Derfor er Kongehuset med i vores kortlægning af de danske magtnetværk, fortæller Christoph Ellersgaard til Arbejderen.
Tætte forbindelser til den økonomiske elite
Kongehuset har tætte forbindelser til den økonomiske top, fordi man har opbygget tætte bånd til store familieejede virksomheder som Mærsk, Danfoss, LEGO og Bestseller.
Direktører og bestyrelsesmedlemmer i de største danske virksomheder, der er venner af Kongehuset, bliver inviteret på officielle middage, kongejagter, eksportfremstød og får hjælp til at promovere deres produkter, fordi de kan kalde sig “kongelig hofleverandør“.
Magtforskeren har en række eksempler på, hvordan Kongehuset netværker og styrker sine bånd til toppen af dansk erhvervsliv.
En måde, som Kongehuset bruger til at cementere sin magt på, er at udnævne direktører i store virksomheder og fonde og andre centrale personer i den økonomiske og politiske magtelite til kammerherrer, kammerdamer og hofjægermestre og dermed officielt gøre dem til en del af hoffet.
På Kongehusets liste over kammerherrer og kammerdamer står blandt andre Ane Uggla, leder af Mærsk-dynastiet, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss, og Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO – der optræder på Forbes liste over verdens rigeste med en formue på 6,8 milliarder dollar.
Det er lidt underligt, at et demokratisk land som Danmark accepterer, at én enkelt familie ved hjælp af ordener, udnævnelser og invitationer definerer, hvilke personer og virksomheder der er vigtige i vores samfund.
Christoph Ellersgaard, magtforsker, Copenhagen Business School
Også milliardæren Hans Michael Jebsen, der ejer handelsselskabet Jebsen & Co., er blevet udnævnt til kammerherre.
– Ved at tildele titler, ordener og medaljer og invitere på kongejagter, officielle statsmiddage og eksportfremstød har Kongehuset stor magt til at indvie personer og virksomheder i “det gode selskab”. Dermed har Kongehuset en ret stor magt i Danmark. Kongehuset spiller en central rolle i at definere inderkredsen i det danske samfund, og hæve enkeltvirksomheder op til at være samfundets støtter. Danmark er et samfund, hvor ære og status betyder noget. Den ceremonielle funktion, som Kongehuset har, er en måde for monarkiet at opretholde sig selv på og skabe magt og legitimere magt, påpeger Christoph Ellersgaard.
Han uddyber:
– Det er lidt underligt, at et demokratisk land som Danmark accepterer, at én enkelt familie ved hjælp af ordener, udnævnelser og invitationer definerer, hvilke personer og virksomheder der er vigtige i vores samfund.
I gamle dage var Kongehuset tæt på adlen, især de store jordbesiddere. I dag har Kongehuset udvidet kredsen omkring sig til også at omfatte de største kapitalister i Danmark.
Stort set alle danske milliardærer og ejerne af de største familieejede virksomheder er tæt på Kongehuset og er blevet udnævnt til kammerherrer eller har fået andre kongelige udnævnelser og bliver jævnligt inviteret til kongelige jagter og middage.
Økonomisk Ugebrev offentliggør hvert år en opgørelse over de danskere, der råder over de største formuer.
I toppen ligger en lille gruppe på cirka 20 af de rigeste danskere. Ens for dem eller er, at de har en tæt tilknytning til Kongehuset.
Ny konge har sikret tråde til magteliten
Også den nye kong Frederik og kronprinsesse Mary har cementeret deres magt og forbindelser til den økonomiske og politiske top.
Den nye hofmarskal Christian Schønau er gift med Tanja Kjærsgaard, der er tidligere kommunikationschef hos Mærsk og nuværende kommunikationschef hos LEGO.
Marys hofdame Henriette Ellermann-Kingombe er tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet. Og er i dag gift med udenrigschef i Statsministeriet Jean Ellermann-Kingombe.
Det nye kongepar er nære venner med Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen og andre erhvervsfolk, herunder LEGO-familien.
Kongehusets tætte forbindelser til magteliten i erhvervslivet er altså fremtidssikret med den nye konge.
Virksomheder finansierer de kongeliges luksusliv
Kongehuset modtager gaver og sponsorater fra erhvervseliten.
Som tak for gaverne agerer kongefamilien reklamesøjle for firmaernes produkter og uddeler ordener og invitationer til hofballer til de glade givere, som på den måde køber sig til social opstigning.
De kongeliges ordener og invitationer er ikke gratis.
Det kræver gaver i millionklassen at vinde Kongehusets gunst.
Støtten fra toppen i erhvervslivet har givet det danske kongehus mulighed for at have et ekstravagant forbrug og eksempelvis få betalt privatfly, biler og båd.
Mads Clausen fra Danfoss, Ecco og Ole Kirk fra LEGO har oprettet Schackenborgfonden.
– Fonden var med til at sikre, at prins Joachim havde råd til at bo på Schackenborg. Relationen til toppen i erhvervslivet giver Kongehuset adgang til ekstra millioner – ud over hvad de modtager fra staten i apanage – der gør, at Kongehuset i højere grad kan leve en ekstraordinær luksuslivsstil, siger Christoph Ellersgaard.
Også den kommende konge har modtaget store gaver.
Til deres bryllup fik kronprinsparret ikke mindre end fem biler til en værdi af mellem 110.000 og 730.000 kroner.
Kronprinsen har også fået foræret en båd til 2,7 millioner kroner.
Flere medlemmer af kongefamilien har fået foræret pelse af Kopenhagen Fur.
Det vækkede også opsigt, da Salling Fondene, Holch Povlsen Foundation, Systematic og Lindberg Optik i 2022 donerede ikke mindre end 40 millioner kroner til, at Kongehuset kunne renovere Marselisborg Slot.
Almindelige danskere skal betale skat af gaver. Men Kongehuset skal ikke betale skat af gaverne.
Gavmilde direktører bliver belønnet af Kongehuset
Flere af Danmarks rigeste direktører er altså meget gavmilde, når det gælder donationer, gaver og tjenester til de kongelige.
Til gengæld tilbagebetaler Kongehuset med “social kapital” i form af invitationer til gallamiddage, kongejagter, ordener og udnævnelser til kammerherre eller hofjægermester.
De flittigste sponsorer fra erhvervslivet bliver udnævnt til kammerherrer og riddere af Dannebrog.
Det er den til enhver tid siddende konge eller dronning, der enevældigt bestemmer, hvem der skal udnævnes til kammerherre eller kammerdame.
Blandt de cirka 100 kammerherrer er især godsejere og andre store jordbesiddere og topledere i erhvervslivet.
I 2005 blev cementkongen Christian Kjær udnævnt kammerherre. Storkøbmanden Frank Uhrenholt fulgte efter i 2009.
Danfoss-arving og nuværende bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen blev udnævnt til kammerherre i 2010. Også Danfoss har blandt andet stillet fly til rådighed for Kongehuset.
Samme år blev Fritz Schur, der står i spidsen for Schur Gruppen, og har været bestyrelsesformand for tre store statslige selskaber, DONG, SAS og PostNord, også kammerherre.
I 2012 blev LEGO-familiens overhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, udnævnt til kammerherre efter at have sponsoreret flere ture med luksusfly og stillet jagtslotte og skihytter til rådighed for de kongelige.
En anden kammerherre og hofjægermester er Anders Christen Obel, der står i spidsen for et tobaksdynasti og ejendomsgiganten C.W. Obel og er indehaver af en milliardstor pengetank.
Den afdøde skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller nåede helt til tops i Kongehuset og modtog elefantordenen i 2000.
En af de få kvinder, der er udnævnt til kammerdame, er Karin Salling. Hun er næstformand i Salling Fondene, som er eneejere af Salling Group, der blandt andet ejer Bilka, Føtex, Netto, BR og driver Carl’s Jr. i Danmark samt Starbucks i Danmark. Ud over at være kammerdame er Karin Salling blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Og hun er ikke den eneste: I alt er 54 af fondelitens topledere med kongelige ordener som eksempelvis Ridder af Dannebrog.
A. P. Møller Fonden finansierede Amaliehaven, som stod færdig i 1983 – samme år blev Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller belønnet med et storkors af Kongehuset. Fonden betalte i 2022 ikke mindre end 65 millioner kroner for at renovere haven.
I 2000 begyndte A. P. Møller Fonden at opføre Operaen. Samme år kunne skibsrederen hænge Elefantordenen om halsen.
Det efterlader et billede af, at det belønner sig at have været rundhåndet over for Kongehuset.
Eksportfremstød – til gavn for hvem?
En plads i det gode selskab hos Kongehuset kaster ikke kun ordener, invitationer og prestige af sig.
– Virksomheder, der er på god fod med Kongehuset, står stærkere, når der bliver inviteret til eksportfremstød i udlandet. Vi er ikke klar over, om en virksomhed bliver inviteret på eksportfremstød ud fra en faglig vurdering – eller om de bliver inviteret med, fordi de er venner med Kongehuset, konstaterer Christoph Ellersgaard
Det er et problem, mener magtforskeren.
– Det er i dansk økonomis interesse, at det er de virksomheder, der har størst udbytte af at deltage i et eksportfremstød i eksempelvis Tyskland, der bliver udvalgt. Der skal ske en faglig vurdering af, hvilke virksomheder vi ønsker at fremme som samfund. Hvis man kan få en forlomme, fordi man står tæt på Kongehuset, prioriterer vi ikke længere det, der er vigtigst for Danmark som samfund. I stedet prioriteres de virksomheder med de bedste forbindelser til Kongehuset, siger Christoph Ellersgaard.
Ifølge magtforskeren forstærker Kongehuset og den økonomiske magtelite gensidigt deres magt.
– Kongehuset ophøjer nogle særlige virksomheder – og omvendt er virksomhederne med til at understøtte Kongehuset økonomisk. Eksempelvis betyder eksportfremstødene, at Kongehuset kan skrive sig selv ind i en fortælling om, at de har en stor betydning for dansk erhvervsliv og dansk eksport.
![](https://arbejderen.dk/wp-content/uploads/2024/01/20211110-224407-L-4954x3303ma-1024x683.jpg)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Underskriver love og godkender ministre
Kongehuset har – også formelt set – ret stor magt i Danmark.
Grundloven slår fast, at kongen “handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender”.
Herudover kan kongen anvende militær magt mod fremmede stater uden om Folketinget, hvis Danmark eller danske styrker bliver angrebet.
Kongen kan opløse Folketinget og udskrive valg, når det passer ham. Og han kan benåde og give amnesti (paragraf 24).
Herudover har kongen en grundlovssikret ret til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Kongen kan også bestemme, hvor mange ministre der skal være i en regering, og hvad de skal lave.
Desuden kan kongen udnævne og fyre ministre.
“Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift”, står der i grundlovens paragraf 19.
Kongen kan endda tiltale ministre for deres embedsførelse og få dem straffet ved en rigsret.
Faktisk er “Kongen” det hyppigst nævnte (41 gange) statsorgan i grundloven. Ordet “demokrati” optræder ikke et eneste sted i grundloven.
Hvis Kongehuset en dag bruger deres formelle magt – eventuelt i samarbejde med andre udemokratiske kræfter – kan det kaste Danmark ud i en forfatningsmæssig krise. Grundloven er ikke særlig god mod kupforsøg, hvis udemokratiske kræfter opnår støtte fra Kongehuset. Vi skal ikke længere væk end til USA for at få et eksempel på, hvordan en regents formelle magt i en statsforvaltning kan kaste et land ud i en alvorlig demokratisk krise.
– En regent kan skabe en konstitutionel krise. Det danske demokrati kan altså blive kastet ud i en situation, som vi kender konsekvenserne af. Det er kun to år siden, at USA’s tidligere regering ledet af præsident Trump kastede landet ud i en alvorlig krise med stormløbet på Kongressen den 6. januar 2021, siger Christoph Ellersgaard.
– Og i en tid, hvor tilliden til demokratiet daler, er der god grund til at overveje, om det er godt at have en forfatning, der ikke er godt sikret mod kup. Det svarer til at have et hul i taget, der er dækket til med plast… Det er bedre at have en langtidsholdbar løsning. Der ligger et magtpotentiale for Kongehuset i grundloven, der kan blive bragt i spil i tilfælde af et kup.
I dag har Kongehuset ikke en reel lovgivende magt, men de har nogle formelle muligheder i grundloven, som de kan bruge til at tage den i brug, advarer magtforskeren.
– Kongen kan nægte at underskrive love, så de formelt ikke gælder, eller han kan afsætte en regering, som vi så under Påskekrisen. På den måde kan Kongehuset aftvinge et valg i utide. Kongehuset kan i en periode sætte demokratiet ud af kraft og sætte en regeringen under et voldsomt pres. Det kan være sårbart for demokratiet.
– Hvis Kongehuset nægter at underskrive love eller tager egne initiativer, som strider imod en folkevalgt regerings politik, vil Kongehuset sandsynligvis blive afsat eller få deres magt indskrænket. Men det vil være en situation, der er svær at håndtere for enhver regering. At afsætte en regent er en besværlig proces, der vil kræve en folkeafstemning. I mellemtiden kan der opstå et politisk tomrum og kaos, som kan udnyttes af udemokratiske kræfter.
Kong Christian fordømte sabotører og fyrede regering
Dronning Margrethes morfar, Christian Den 10., har flere gange været særdeles politisk aktiv.
Efter en række sabotageaktioner i 1943 krævede kongen i en radiotale til befolkningen “korrekt og værdig optræden“, og han fordømte “ansvarsløse” personers “forkastelige handlinger”.
I 1920 var Christian Den 10. en af hovedpersonerne i den såkaldte Påskekrise, der opstod, da kongen afskedigede Zahle-regeringen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.