Landet Rundt
Engang var København en arbejderby. I dag betyder de tårnhøje boligpriser, at mange arbejdere ikke længere har råd til at bo i byen.
I 1987 var 56 procent af Københavns indbyggere ufaglærte eller faglærte arbejdere. I 2019 var andelen faldet til kun 22 procent.
Den udvikling skal vendes, mener Kommunistisk Parti i København, der stiller op til kommunalvalget på liste R.
Arbejderen har mødt spidskandidat Jan Mathisen og nummer to på listen Brian Grønvold til en snak om, hvad partiet lægger vægt på i valgkampen, og hvordan de to ser på betydningen af parlamentarisk arbejde.
Det helt afgørende er en ny kurs i byudviklingen, starter Jan Mathisen med at slå fast.
- 69 år, pensionist.
- Tidligere skibsbygger på B & W og ansat i fagbevægelsen hos først Restaurationsbranchens Forbund, RBF, og efterfølgende 3F København. Har været fagligt aktiv hele sit liv.
- Har et mangeårigt engagement i den palæstinensiske frihedskamp. Besøgte Vestbredden, der er besat, første gang i 1995 og har været der stort set en gang årligt siden. Var med til at stifte Boykot Israel i Danmark.
- Er med i bestyrelsen for Fiskerhavnens Venner og aktiv i kampen mod byggeri på Stejlepladsen i Sydhavnen.
- Har været aktiv i den kommunistiske bevægelse siden begyndelsen af 1970’erne. Er medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti og partiets spidskandidat til kommunalvalget 2021 i København.
- Er single, bor i Sydhavnen, har to voksne sønner og to børnebørn.
- Stor fodboldentusiast. Spiller på superveteranholdet i BK Frem og er fan af Frem, Liverpool og Brøndby.
Vi skal have sat en stopper for, at det er markedet og jagten på den højeste profit, der styrer byudviklingen i København. Det betyder et opgør med hele modellen, hvor det er By & Havn, der står for byudviklingen i København med et pålæg om, at alle grunde skal sælges dyrest muligt. Den model gør det umuligt at bygge billige boliger og gør det også umuligt at bevare vores naturområder, konstaterer spidskandidaten.
– Københavns Kommune har været helt vilde for at invitere udenlandsk kapital ind på det københavnske boligmarked. Halvdelen af investeringerne i københavnske boliger er udenlandsk kapital. De investerer jo ikke for at bygge billige boliger, men kun for at sikre sig den størst mulige profit. Spekulationen skal ud af boligmarkedet, hvis vi skal kunne sikre billige boliger, tilføjer han.
Der er brug for et opgør med hele modellen, hvor det er By & Havn, der står for byudviklingen i København med et pålæg om, at alle grunde skal sælges dyrest muligt.
Jan Mathisen, Kommunistisk Parti
Kommunistisk Parti ser det som helt afgørende, at kommunen stopper for salg af kommunalt ejet jord og arbejder med at købe jord tilbage, så der igen kan bygges kommunale boliger. Derudover støtter partiet byggeri af langt flere almene boliger.
– Samtidig skal vi bevare de gode og billige almene boliger, vi har i dag. Vi accepterer ikke ghettolovens krav om, at vi skal sælge eller rive almene boliger ned. I bebyggelsen Mjølnerparken betyder det, at 229 ud af 560 almene boliger skal sælges som ejerboliger. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis vi skal have flere billige boliger, siger Jan Mathisen.
Han kritiserer samtidig ghettolovgivningen for at diskriminere store dele af arbejderklassen, der i mange områder ikke kan få en almen bolig, hvis de ikke har uddannelse, fuldtidsjob, høj nok løn, er på overførselsindkomst eller har anden etnisk baggrund end dansk.
– Store dele af befolkningen bliver stemplet, som nogle der ikke duer, konstaterer han.
Brian Grønvold efterlyser en samlet regional planlægning for hele Sjælland.
– Det fungerer ikke, at vi kun ser på Københavns Kommune, når der skal bygges boliger og skabes arbejdspladser. Der er brug for en sammenhængende regional planlægning, der sikrer levende bymiljøer med plads til både mennesker og natur samt med kort afstand til arbejdspladser, indkøbsmuligheder og andre fornødenheder, siger den 37-årige gymnasielærer.
Kamp mod byggeri på naturområder
Kommunistisk Parti er modstander af de planlagte byggerier på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen samt anlæg af den kunstige ø Lynetteholm i Øresund.
– Byggeplanerne hænger slet ikke sammen med, at vi står midt i en ekstremt alvorlig klimakrise og biodiversitetskrise, konstaterer Brian Grønvold.
I forhold til Amager Fælled har socialdemokraterne travlt med hele tiden at påpege, at det kun er en lille del af Fælleden, de vil bygge på.
– Men de har jo allerede bygget på store dele af både Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Jeg er født og opvokset i Tårnby og har altid brugt især Kalvebod Fælled meget. I 00’erne var jeg væk fra Amager i en periode, fordi jeg tog min uddannelse i Aarhus. Da jeg kom hjem igen, blev jeg rystet over, hvor meget af Fælleden der var forsvundet til boligbyggeriet i Ørestad, siger Brian Grønvold, der i dag selv bor i den nye bydel.
Han er glad for sin bolig, men samtidig helt bevidst om, at priserne på stort set alle leje- og ejerboliger i området er umulige at betale for en arbejderfamilie. Han mener desuden, at hele idéen med at bygge på natur er gammeldags og helt ude af trit med den klima- og biodiversitetskrise, vi står midt i.
– Beslutningen om at bygge Ørestad blev taget i starten af 1990’erne. Der var jeg barn, ligesom mange andre der nu protesterer mod, at endnu mere natur skal bygges væk. Der er sket meget siden dengang, vi er blevet klogere på naturens betydning. Derfor skal vi have stoppet de byggeplaner, understreger Brian Grønvold.
Med to små børn på fire og to år er det begrænset, hvor meget tid Brian Grønvold har til at engagere sig i folkelige bevægelser. Men han er aktiv i kampen mod byggeplanerne på Amager Fælled og har været med i blokader, deltaget i folkeringe og demonstrationer samt samlet underskrifter ind for at få en folkeafstemning om byggerierne.
Jan Mathisen bor tæt på Stejlepladsen i Sydhavnen, et andet naturområde hvor et flertal af de københavnske politikere vil bygge.
Stejlepladsen ligger lige ved siden af Fiskerhavnen, der stammer tilbage fra 1948 og i dag fungerer som tilholdssted for nogle af de sidste erhvervsfiskere i København. Her er et klondykemiljø med små selvbyggede træhuse og en helt særlig stemning, fremhæver de lokale beboere. Det er de bange for bliver ødelagt, hvis der bliver bygget 900 nye boliger som planlagt. Beboerne advarer også om, at byggeriet kan få konsekvenser for det rige fugleliv i det beskyttede Natura 2000-område i farvandet ud for Stejlepladsen.
Jan Mathisen har været med i kampen mod byggeplanerne lige fra efteråret 2018, hvor beslutningen om byggeriet blev taget i budgetforhandlingerne uden nogen som helst forudgående debat.
– Politikerne kom som en tyv om natten og besluttede at bygge på Stejlepladsen, der ligesom området på Amager Fælled var fredet. Det fik hele kvarteret op i det røde felt og startede en stor protestbevægelse organiseret i Fiskerhavnens Venner, hvor jeg er med i bestyrelsen, forklarer Jan Mathisen.
– SF var bannerfører for at flytte noget af byggeriet fra Amager Fælled over på Stejlepladsen. Jeg håber, at SF får et ordentligt hak i tuden ved valget. De har været uærlige og aldrig villet indgå i en dialog med os beboere i Sydhavnen, tilføjer han.
Jan Mathisen var blandt initiativtagerne til underskriftindsamlingen for at få en folkeafstemning om byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen. Han var i sidste uge med til at aflevere over 52.000 underskrifter til overborgmester Lars Weiss.
– Der er brug for, at de københavnske politikere begynder at lytte til københavnerne og sikre dem reel indflydelse. Det demokratiske underskud er enormt. Beslutninger træffes bag lukkede døre, man følger ikke lovgivningen, og ser stort på befolkningens protester. For eksempel fik de københavnske politikere Folketinget til at affrede Stejlepladsen og Lærkesletten på Amager Fælled uden om fredningslovgivningen. Beslutningen om at etablere Lynetteholm blev taget af daværende overborgmester og statsminister uden nogen som helst debat i Borgerrepræsentationen, Folketinget eller i befolkningen i øvrigt. Der er masser af eksempler, remser Jan Mathisen op.
– Og nu er det så også besluttet, at borgerne ikke skal kunne klage over processen omkring Lynetteholm. Demokratiet sættes ud af kraft. Vi skal have reel magt til lokaludvalgene og pligt til at inddrage de lokale beboere ved den her slags sager, indskyder Brian Grønvold.
Behov for social genopretning
Kravet om social genopretning står også centralt i Kommunistisk Partis valgkamp. De to kandidater peger på, at mange års nedskæringer har presset velfærden i bund. De ansatte løber alt for stærkt, mange forlader deres fag, og der mangler faglært personale på en lang række områder. Det gælder for eksempel folkeskoler, ældrepleje og handicapområdet.
– København er en del af en nedadgående spiral, som vi ser over hele landet, hvor der mangler uddannet personale på en lang række velfærdsområder. Et vigtigt fokuspunkt i den sociale genopretning er uddannelse af de mange ufaglærte i København og efteruddannelse af andre. Her er der brug for en målrettet indsats, siger Jan Mathisen.
– Der er brug for at investere langt mere i velfærden. Det kræver et opgør med de alt for snævre økonomiske rammer, som regeringen presser ned over landets kommuner. Rammer, der er en konsekvens af budgetloven og medlemskabet af EU’s finanspagt. Københavns Kommune burde stille sig i spidsen for et opgør med budgetlov og finanspagt. Det er jo absurd, at en rig kommune som København hele tiden skal spare, når der er penge i kommunekassen til at sikre bedre velfærd. Kommunen må have ret til selv at bestemme, hvad dens penge skal bruges til, tilføjer Brian Grønvold.
Han peger på daginstitutioner, folkeskole, handicapområdet, socialt udsatte, ældrepleje og jobcentre, som alle er områder under stort pres.
Der er brug for at investere langt mere i velfærden. Det kræver et opgør med de alt for snævre økonomiske rammer, som regeringen presser ned over kommunerne.
Brian Grønvold, Kommunistisk Parti
Brian Grønvold er far til to små børn, der går i henholdsvis vuggestue og børnehave. Han har derfor situationen på børneområdet helt tæt inde på livet.
– Vi oplever nogle vilkår, der er alt, alt for pressede. De ansatte går ned med stress, og børnene har ikke lyst til at være i institutionen. Pædagogerne er gode, dejlige mennesker, der kæmper, så godt de kan. Men forholdene er ikke gode nok, erklærer Brian Grønvold.
– Min kone og jeg har på grund af forholdene valgt, at jeg er på nedsat tid. Jeg arbejder 30 timer for at kunne hente børnene lidt tidligere. Men det er jo ikke alle, der har økonomisk mulighed for det, siger han.
- 37 år, arbejder som gymnasielærer på Ørestad Gymnasium.
- Uddannet 2012 som cand. mag. i samfundsfag, idéhistorie og engelsk.
- Blev medlem af Rød Ungdom som 18-årig, uddannede sig i Aarhus og var der med til at stifte Ungkommunisterne, der nu hedder DKU. Aktiv i den kommunistiske bevægelse lige siden. Stiller op til kommunalvalget i København 2021 for Kommunistisk Parti.
- Aktiv EU-modstander og medlem af bestyrelsen i Folkebevægelsen mod EU’s komité på Amager. Medlem af bestyrelsen for den danske afdeling af den internationale antifascistiske bevægelse FIR.
- Født og opvokset på Amager. Bor i Ørestaden med sin kone og deres to børn på to og fire år. Fritiden er fyldt op med familie og politik.
Brian Grønvold er glad for, at Københavns Kommune har afsat ekstra penge til bedre normeringer i daginstitutionerne over de kommende år. Men han understreger, at der stadig er langt igen, før kommunen har reelle minimumsnormeringer, hvor én voksen kun har ansvaret for tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn.
Jan Mathisen peger på et andet velfærdsproblem i København.
– Der er stor mangel på praktiserende læger. Her i Sydhavnen er der mange, der ikke kan få deres egen læge i lokalområdet. I stedet bliver de tilbudt en læge på for eksempel Vesterbro, i Rødovre eller helt ude i Dragør. Det skaber enorm utryghed. Nedlæggelse af en række busruter gør det også svært for mange at komme rundt i byen. For eksempel er der ikke længere en direkte forbindelse fra Sydhavnen til Vesterbro, siger den kommunistiske spidskandidat.
– Kommunen burde gå ind og sikre en form for tilskud for at sikre læger i lokalområdet, tilføjer han.
Er imod at nedlægge jobcentre
De to kandidater ønsker at komme i Borgerrepræsentationen, men understreger samtidig, at det ikke er ved at være parlamentarisk repræsenteret, at samfundet forandres grundlæggende.
– Det er kun aktivitet i befolkningen, der kan sikre det. Derfor er det allervigtigste for os at få skabt den aktivitet. Vi kan bruge en plads i Borgerrepræsentationen til at være med til at fremme de folkelige bevægelser og deres mål. Vi kan informere bevægelserne om, hvad der sker, og give dem nogle muligheder, de ellers ikke ville have. Vi kan kanalisere deres drømme og ønsker ind på rådhuset, siger Jan Mathisen.
På mange punkter er Kommunistisk Parti enig med Enhedslisten. Hvorfor mener I, at folk skal stemme på jer i stedet for liste Ø?
– Vi har for eksempel en højere prioritering af hele det arbejdsmarkedspolitiske område. At det ikke har så stor opmærksomhed fra Enhedslisten, så vi efter sidste kommunalvalg, hvor de ikke valgte posten som beskæftigelsesborgmester, som mange især i de sociale modstandsbevægelser havde regner med, siger Jan Mathisen.
– Og vi ser det nu, hvor Enhedslisten sammen med fire andre partier blandt andet Konservative og Dansk Folkeparti vil nedlægge jobcentrene. Det er den helt forkerte vej at gå. Vi mener, at vi i stedet skal lytte til de 25 københavnske fagforeninger, der har afdækket, hvad det er for en dagsorden, Venstre-borgmesteren for Beskæftigelsesforvaltningen har i forhold til jobcentrene. Hun vil have stramninger overfor de arbejdsløse og siger, at det er nødvendigt at tage et opgør med fagforeningerne. Vi skal gå i struben på beskæftigelsesborgmesteren og afsløre hendes hetz og politiske dagsorden for de arbejdsløse i København, tilføjer han.
Jan Mathisen erkender, at der er mangler på de københavnske jobcentre, ikke mindst i behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere, men han mener, at løsningen først og fremmest er flere ressourcer og sikring af en respektfuld behandling af de arbejdsløse.
– Og så skal fagforeningernes rolle i hele jobformidlingen styrkes. Samtidig skal det sikres, at kommunen kun formidler til job, hvor der er overenskomstdækning. Det vil være et vigtigt bidrag til at bekæmpe social dumping, erklærer den kommunistiske spidskandidat.
Brian Grønvold peger på, at Kommunistisk Parti også adskiller sig fra Enhedslisten ved et større fokus på de begrænsninger, medlemskabet af EU’s finanspagt og den deraf følgende budgetlov har på de kommunale budgetter.
– Vi lægger vægt på ikke at acceptere de nuværende snævre økonomiske rammer for kommunerne, som regeringen dikterer for at overholde kravene i finanspagt og budgetlov. Vi skal understøtte et opgør med budgetloven og kræve, at kommunen må bruge sine egne penge, som den vil. Vi er nødt til at italesætte den kamp, der er nødvendig for at få det til at ske. Det er ikke noget, der er klaret, hvis bare vi får valgt nogle folk ind, pointerer Brian Grønvold.
Solidaritet med palæstinenserne
Jan Mathisen og Brian Grønvold har begge to været politisk aktive fra deres helt unge dage.
– Jeg gik i gymnasiet med den nuværende beskæftigelsesminister. Jeg var dybt uenig med ham og var nødt til at sætte mig ind i tingene for at kunne tage diskussionen op. Min far var kommunist, så det lå lige for at blive aktiv i den kommunistiske bevægelse, fortæller Brian Grønvold, der er 37 år.
Jan Mathisen er godt 30 år ældre og var dermed ung i 1960’erne og 1970’erne.
– Det var en tid, hvor alt var politisk. Der var ungdomsoprør, opgør med autoriteter, protester mod Vietnamkrigen og meget andet. For mange af os blev frigørelsen fra vores forældre blandet sammen med et opgør med det eksisterende samfund, konstaterer Jan Mathisen.
- Kommunistisk Parti opstiller på Liste R ved kommunalvalget i København.
- Spidskandidat er Jan Mathisen, nummer to på listen er Brian Grønvold.
- De øvrige kandidater er Elias Olsen Haack, Mona Jensen, Lotte Rørtoft-Madsen, Jonas Brynnum, Marc Sanganee, Hans Skou, Arne Cheller, Janni Milsted, Anton Nielsen og Ali Khilleh.
- Kommunistisk Parti er i valgforbund med Enhedslisten, SF, KPiD, Christianialisten, Hampepartiet, Rolig Revolution og Bæredygtigt Samfund.
- Kommunistisk Parti opstiller også i Region Hovedstaden, men har der ikke noget listebogstav, er placeret nederst på stemmesedlen.
Han blev tidligt aktiv i den kommunistiske bevægelse og har gennem det meste af sit liv været fagligt aktiv og engageret i solidaritetsarbejdet med det palæstinensiske folk.
Derfor er det også vigtigt for ham, at Kommunistisk Parti i sit valgprogram har et krav om, at København skal boykotte israelske varer fra de besatte palæstinensiske områder.
– København skal også stoppe med at investere penge i firmaer, der har aktiviteter i de israelske bosættelser. Det er lige kommet frem, at København har investeret ni millioner kroner i fire firmaer, der har aktiviteter i israelske bosættelser. Det er totalt uacceptabelt, fastslår Jan Mathisen.
Alle fire firmaer er på den sorte liste fra FN’s Menneskerettighedsråd fra februar 2020, som opremser 112 selskaber med aktiviteter i israelske bosættelser.
Jan Mathisen håber, at københavnerne ved valget den 16. november vil give ham mulighed for at kunne være med til at rejse kampen for de arbejdsløse, fagbevægelsen, billige boliger, naturen, palæstinenserne og meget andet inde på rådhuset.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
