Mens Berlinmuren blev revet ned, og Sovjetunionen var under opløsning, besluttede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i 1988 at arbejde for at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. Det førte til, at DKP sammen med Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989 dannede Enhedslisten.
Satsningen på den nye tværsocialistiske liste fik dog en gruppe DKP’ere til at melde sig ud af partiet og stifte Kommunistisk Forum, som 7. november 1993 tog navnet Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD).
Efter 33 år valgte de nuværende medlemmer af KPiD i weekenden 2.-3. september at nedlægge partiet og (gen)indtræde i DKP.
“Denne genforening er en nødvendig konsekvens af de store problemer, vi står overfor i Danmark og i verden. Krig, utryghed, ulighed og usikkerhed. DKP vil nu gå styrket ind i kampen for at vise, at en anden verden ikke blot er mulig, den er også nødvendig”, skriver partiet i en pressemeddelelse.
Delt formandskab
På weekendens ekstraordinære DKP-kongres besluttedes det, at partiet frem til sin ordinære kongres i 2024 skal ledes af et formandskab bestående af siddende DKP-formand Henrik Stamer Hedin og nu tidligere formand for KPiD Rikke G. F. Carlsson.
Det betændte spørgsmål om DKP’s forhold til det Enhedslisten, som førte til bruddet med KPiD, er skudt til hjørne, og det er således fortsat muligt for DKP-medlemmer også at være medlemmer af Enhedslisten.
Det har ellers netop været DKP’s accept af dobbeltmedlemskab, som har været afgørende for KPiD ved tidligere samlingsforsøg.
Afskalning og kamp
Men selv om DKP-formandskabet glæder sig over, at de to partier nu er “genforenet efter 33 års adskillelse”, er det dog langt fra de samme partier, som dengang gik fra hinanden, som nu har fundet hinanden igen.
Fra at være et stort og indflydelsesrigt parti med stor magt på landets arbejdspladser og i fagbevægelsen er DKP i dag blot en skygge af det historiske parti, som blev stiftet i 1919 af udbrydere fra Socialdemokratiet og dets ungdomsforbund.
Også KPiD har oplevet afskalninger gennem årene og har af to omgange måttet se partiet splittet på spørgsmålet om sammenlægning af kommunistiske partier.
I 2006 var det således en udbrydergruppe fra KPiD, som sammen med DKP/ML stiftede Kommunistisk Parti som en sammenslutning af to historisk fjendtlige linjer i den kommunistiske bevægelse.
Og i 2018 forlod den nyvalgte formand Arne Cheller og flere andre landsledelsesmedlemmer partiet kort efter KPiD’s 12. kongres som en konsekvens af uenigheder om holdningen til en sammenlægning med Kommunistisk Parti.
Arne Cheller og flere andre af de udmeldte KPiD-medlemmer meldte sig efterfølgende ind i Kommunistisk Parti.
Så selv om det er en kendsgerning, at der i denne uge er et kommunistisk parti mindre, end der var i sidste uge, så er det måske så meget sagt, når DKP i pressemeddelelsen efter kongressen skriver, at: “Efter 33 års adskillelse er kommunisterne genforenet”.
Ud over DKP og Kommunistisk Parti findes fortsat Arbejderpartiet Kommunisterne samt en række partier og grupper, hvis medlemmer betegner sig som kommunister – ligesom der fortsat findes partiløse kommunister, hvoraf de mest kendte måske er forfatter, radiovært på 24syv og klummeskribent ved Information Eskil Halberg samt filosof, forfatter og ligeledes skribent ved Information Søren Mau.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
