Udtalelse
“Den seneste tids stærkt stigende temperaturer taler for, at verdens lande bør gøre mere for at begrænse den globale opvarmning. Klimavidenskaben kan dog ikke give et entydigt svar på, hvad det danske 2035-mål præcist bør være.”
Sådan konkluderer Klimarådet i en ny analyse, der skal vejlede politikerne, når de i løbet af 2025 skal fastsætte Danmarks målsætning for udledninger af CO2 i 2035, som det er fastlagt i den nuværende klimalov.
Ønsker vi bred opbakning til klimapolitikken i befolkningen og erhvervslivet, er det som oftest bedre selv at sætte mål og retning frem for at blive pålagt krav og regulering fra EU.
Klimarådet
Klimarådet opfordrer derfor til, at der bliver en grundlæggende politisk diskussion om, hvad målet skal være, og hvordan vi når det. Forperson for Klimarådet Peter Møllgaard forklarer:
– Klimamål skaber fremdrift og handling, og det er relevant at tale om, hvad målet skal være, og hvordan det skal nås. Hvor meget skal for eksempel landbruget og transportsektoren levere? Hvor stort er behovet for strukturelle ændringer og implementering af nye teknologier?
– Et højere mål er som udgangspunkt bedre for klimaet, men vi skal også diskutere, hvordan vi kommer i mål, og hvilke ændringer der er brug for, udtaler Peter Møllgaard.
Dansk klimaansvar
Danmark har i den nuværende klimalov et mål om at reducere udledningerne af CO2 fra dansk territorie med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, som er det internationale basisår fastlagt af FN i den såkaldte Paris-aftale.
I sin nye analyse har Klimarådet undersøgt muligheder og konsekvenser af, at det territoriale mål for Danmark i 2035 bliver reduktioner på henholdsvis 80, 85 eller 90 procent af udledningerne i 1990.
Uanset hvilket 2035-mål der sættes, bør det nationale mål suppleres af en global klimaindsats, understreger rådet.
Den nuværende klimalov fastslår, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest i den internationale klimaindsats.
Men selv et mål på 90 procent kan ifølge Klimarådet fortolkes som utilstrækkeligt i forhold til Paris-aftalen, hvis Danmarks historiske udledninger også tages i betragtning.
Forandringer skal være fair
Klimarådet peger i sin analyse på, at højere mål vil kræve større forandringer af samfundet på kortere tid.
Forandringerne kan opleves som uretfærdige blandt nogle befolkningsgrupper, hvis det for eksempel forstærker eksisterende uligheder eller skaber nye.
Omvendt kan et højere mål i sig selv opfattes som det mest retfærdige, særligt i lyset af den globale klimakrise og set ud fra de kommende generationer, som ikke er ansvarlige for den nuværende globale opvarmning.
– Det er et dilemma. Og et af de punkter hvor det er vigtigt med en offentlig debat om de kommende forandringer. Ideelt set skal omstillingen skabe mest mulig samfundsværdi, opleves fair og have global klimaeffekt. Men desværre kan vi ikke altid få det hele på samme tid, udtaler næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.
Valget af 2035-målet beror ifølge Klimarådet i sidste ende på en politisk afvejning, hvorfor Klimarådet ikke slår til lyd for et specifik reduktionsmål, men det fremhæver dog tre grunde til at stile højere end 80 procent.
- For det første drejer det sig om klimaets tilstand, hvor fremtidsudsigterne hele tiden bliver mere dystre.
- For det andet er et mål på 80 procent ude af trit med klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland. EU-kommissionen har foreslået et mål på 90 procent i 2040.
- For det tredje er 2035-målet et skridt mod de mere langsigtede mål, hvor regeringen i sit politiske grundlag taler om klimaneutralitet – altså 100 procent – i 2045.
Klimabudget frem for konkrete mål
Klimarådet opfordrer samtidig til, at målet i 2035 skal formuleres som et samlet budget for udledningerne i hele perioden fra 2030 med faldende udledninger i stedet for som et konkret mål for reduktionen i 2035 uanset, hvor meget der er udledt i årene frem til 2035.
Miljøorganisationen Greenpeace er begejstrede for Klimarådets oplæg og opfordrer til, at politikerne vælger reduktioner på 90 procent i 2035, men bevægelsen fremhæver særligt det fornuftige i at overgå til et samlet budget for perioden 2030-2035.
– Det indebærer, at der for perioden 2030-2035 opstilles et samlet budget for, hvor meget Danmark må udlede, hvor målet i 2035 bruges som sigtepunkt. Det møder stor ros fra Greenpeace, fordi erfaringen de senere år er, at man politisk venter med at hente de fleste reduktioner til årene lige før en målsætning, udtaler kampagneleder i Greenpeace Christian Fromberg og forklarer videre:
– Hvis du skal spare på dine udgifter, vil det være dumt kun at have en plan for, hvad du må bruge den sidste dag i måneden. En klogere plan vil være at lægge et budget for, hvor meget du må bruge over hele måneden. Det samme skal vi i gang med i dansk klimapolitik.
De Økonomiske Råd har tidligere slået til lyd for, at Danmark blot skal overlade at sætte målsætningen om reduktionerne til EU og dets kvotesystem, hvilket ifølge Det økonomiske Råd er den billigste måde at reducere udledninger på.
Klimarådet ser dog fortsat en vigtig rolle for selvstændige danske mål, blandt andet fordi at klimapolitikken i EU drives fremad i et samspil mellem EU og medlemslandene.
“Ønsker vi bred opbakning til klimapolitikken i befolkningen og erhvervslivet, er det som oftest bedre selv at sætte mål og retning frem for at blive pålagt krav og regulering fra EU”, argumenterer Klimarådet i sin analyse.
Det globale klimaaftryk
Klimalovens territoriale målsætninger omfatter ikke alle udledninger fra den økonomi, som indgår i det danske nationalregnskab. Danmarks Statistik laver et såkaldt grønt nationalregnskab, som viser, at dansk økonomi udleder mere CO2 i dag end i 1990.
I det grønne nationalregnskab indgår også udledningerne fra de danske virksomheder, der driver international transport af gods på havet og på landevejen, hvor de største danske firmaer er Mærsk og DSV.
Det territoriale CO2-regnskab omhandler heller ikke danskernes forbrug, som i takt med globaliseringen i stigende grad bliver produceret i udlandet.
Klimarådet fremhæver i analysen, at det tidligere har peget på 10 områder, hvor Danmark har gode muligheder for at påvirke udledningerne uden for vores egne grænser. Blandt de 10 områder er et mere klimavenligt forbrug, brug af grønne brændstoffer i den internationale luft- og skibsfart, eksport af grøn strøm og klimastøtte til udviklingslande.
– Fundamentet i dansk klimapolitik er vores nationale mål og indsatser. Men hvis man lægger vægt på klimalovens formuleringer om Danmarks ansvar, og at Danmark skal være et foregangsland, er der argumenter for også at styrke vores globale indsats. Og det kan både handle om at mindske danskernes globale klimaaftryk og om at bidrage til omstillingen i andre lande, udtaler medlem af Klimarådet Katherine Richardson i forbindelse med fremlæggelsen af rådets analyse.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
