Et demokratisk problem
Klimarådet tror ikke længere på, at SVM-regeringens plan for at sænke CO2-udslippet fra dansk jord med 70 procent i 2030 holder.
Det fremgår af Klimarådet statusrapport 2026, der udkom sidst i februar.
For blot et år siden anerkendte Klimarådet i sin statusrapport 2025 for første gang, at regeringen havde en plan, der kunne føre frem til at nå målet om at reducere udledninger på dansk jord med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske.
Rådet har foretaget en analyse på baggrund af det seneste års udvikling med forskellige forudsætninger.
– Vores samlede vurdering er, at der er betydelig risiko for, at 2030-målet ikke nås med den nuværende politik, konkluderer Peter Møllgård, forperson for Klimarådet.
Hovedelementerne i regeringens plan er reduktioner fra landbruget via Den Grønne Trepartsaftale og fangst af CO2 fra luften og efterfølgende lagring, hvilket omtales med den engelske forkortelse CCS.
Den Grønne Trepart er den aftale, som blandt andre Danmarks Naturfredningsforening indgik i sammen med primært regeringen og Landbrug & Fødevarer om udvikling af et mere bæredygtigt landbrug, der udleder mindre CO2 og forbedrer vandmiljøet og biodiversiteten markant inden 2030.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Allerede sidste år konstaterede Klimarådet, at der var store risici forbundet med regeringens plan, hvorfor rådet også dengang opfordrede regeringen til at have en plan B klar.
Når Klimarådet ikke længere tror på, at regeringen når målet i 2030, hænger det sammen med, at udviklingen af den nye teknologi CCS ikke er tilstrækkelig udviklet. Dette blev klart, da regeringen sendte opgaven i udbud med et magert resultat i forhold til, hvor meget CO2 der rent faktisk vil blive indfanget og lagret.
Manglende tempo
Samtidig konstaterer rådet, at de planlagte reduktioner fra landbruget sker langsommere end planlagt i aftalen om Den Grønne Trepart. Konkret peger Klimarådet på fire årsager til denne udvikling:
1) I dag kan midlertidige tilskud overstige den planlagte afgift på brug af kvælstofrige jorde, og sammen med den nye kvælstofregulering kan det gøre det mere attraktivt økonomisk at fastholde jorde i drift end at udtage dem.
2) Regeringen bør ifølge rådet sikre, at der rejses skov, hvor kvælstofudledningen skal mindskes af hensyn til vandmiljøet.
3) I dag kan det ifølge Klimarådet bedre betale sig at bruge arealerne til andre formål end til etablering af uberørt skov, som er et vigtig element for at nå klimamålene i aftalen.
4) Der mangler ressourcer i stat og kommuner til at foretage sagsbehandlingen i det nødvendige tempo.
Opfordrer til at hæve prisen på udledninger
For at sikre flere reduktioner anbefaler Klimarådet derfor, at regeringen vedtager flere skærpelser af klimapolitikken.
Blandt andet anbefaler rådet, at afgiften på brug af kulstofrige lavbundsjorder fra 2028 hæves fra 40 til 125 kroner per ton CO2, der bliver udledt. Det skal sikre et højere tempo i udtagningen af landbrugsjord, så ambitionerne i trepartsaftalen kan indfries.
Man skal undgå, at virksomheder og andre aktører venter med at træffe klimavenlige valg, fordi de håber på et større tilskud året efter.
Bente Halkier, næstforperson, Klimarådet
Rådet anbefaler i det hele taget regeringen at planlægge en plan B og melde ud med, hvilket tiltag den vil iværksætte i den plan.
De tiltag, som regeringen planlægger, bør ifølge rådet indeholde stramninger i stedet for lempelser som for eksempel højere afgifter i stedet for højere tilskud, hvis man venter med at foretage ændringer.
– Man skal undgå, at virksomheder og andre aktører venter med at træffe klimavenlige valg, fordi de håber på et større tilskud året efter, forklarer Bente Halkier, næstforperson i Klimarådet.
Som rådet selv bemærker, er det ikke første gang, at det anbefaler regeringen at forberede en plan B, og efterhånden som vi nærmer os 2030, bliver der kortere og kortere tid til at vedtage og gennemføre ny politik.
– Det er vigtigt, at regeringen handler hurtigt. For eksempel kan den melde ud, at den ønsker at hæve afgiften på lavbundsjorder fra 2028, og allerede nu sige, at den vil hæve husdyrsafgiften i 2030, hvis målet ikke ser ud til at blive nået, siger Bente Halkier.
Klimarådet understreger igen, at de tiltag, der sættes i gang, skal pege frem mod Folketingets mål om klimaneutralitet i 2045.
Klimaindsatsen kan ikke udsættes
I forordet til rapporten understreger Klimarådet behovet for, at der handles på klimaområdet. I de seneste år har den gennemsnitlige temperatur ligget rekordhøjt. Temperaturstigningerne accelererer og forårsager hyppigere og mere ekstreme vejrhændelser. Klimaforandringerne og deres konsekvenser ses overalt i verden, også i Danmark og i Europa.
Men det er imidlertid ikke de eneste store politiske spørgsmål, der bekymrer folk, og som præger politikken, konkluderer rådet.
“Bekymringer om verdens udvikling, sikkerhed og prisstigninger fylder forståeligt nok meget hos borgere, virksomheder og i samfundet som helhed. Disse bekymringer må dog ikke få os til udsætte eller droppe klimaambitionerne. Tværtimod gør de klimaindsatsen endnu vigtigere”, fastslår Klimarådet.
Rådet forklarer, at forskning viser, at de voksende klimaforandringer over tid kan forstærke andre kriser og blandt andet påvirke fødevaresikkerhed, fattigdomsniveauer, migration, biodiversitet og øge risikoen for, at der opstår konflikter.
Og på den anden side kan klimatiltag i mange tilfælde afhjælpe andre udfordringer.
“At udsætte klimaindsatsen bør derfor ikke være en mulighed”, understreger Klimarådet.
Ser sig selv som foregangsland
I den danske klimalov er det vedtaget, at Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, og det kan ifølge Klimarådet ske på flere måder.
“For eksempel kan Danmark sænke klimaaftrykket fra forbruget, mindske vores store forbrug af biomasse, fremme teknologiudvikling og tage ansvar for udledningerne fra vores del af den internationale fly- og skibstransport”, understreger Klimarådet.
For når regeringen og Folketinget taler om at reducere udledningerne fra dansk jord, ser den bort fra stort set alle de ting, som Klimarådet fremhæver ovenfor.
Danmarks Statistik laver det grønne nationalregnskab, som også inkluderer udledninger fra international skibstrafik og vores forbrug af biomasse.
I det regnskab har Danmark ikke reduceret sine udledninger siden 1990. Tværtimod er udledningerne større i dag på grund af større udledninger fra især danske skibe, men også fordi en del af kraftværkernes brug af kul blot er erstattet af brug af biomasse, der også udleder CO2, men som politikerne ikke tæller med i de udledninger, som de fokuserer på at reducere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
