★ Landbrugets CO2-udledninger skal sættes ned med 35 procent inden 2025
★ Motorvejsbyggerierne skal sættes på pause, og alle nye fossile biler skal udfases inden 2025
★ Finanssektoren skal have bindende klimaplaner og stoppe investeringer i olie, kul og gas inden 2025
Sådan lyder tre fælles krav til det nye Folketing, som en koalition bestående af Greenpeace Danmark, Klimabevægelsen I Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Grøn Omstilling og Den Grønne Ungdomsbevægelse stiller.
Tiden til langsigtede planer er forbi. Hvis man vil sidde i Folketinget i disse afgørende år, må man forpligte sig på klimahandling her og nu.
Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke
De fem klimaorganisationer har sendt deres krav til samtlige kandidater, der stiller op ved folketingsvalget den 1. november.
– Tiden til langsigtede planer er forbi. Hvis man vil sidde i Folketinget i disse afgørende år, må man forpligte sig på klimahandling her og nu. Nu skal kandidaterne gøre politikerleden til skamme og vise, at de fortjener vores opbakning og vores stemmer, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte.
Samme budskab lyder fra Den Grønne Ungdomsbevægelse:
– Ungdommen forventer, at de politikere, der om kort tid trækker i arbejdstøjet, møder op på Christiansborg med nogle konkrete metoder, der kan sikre klimahandling i de næste år. Det kræver, at politikerne tør gå imod modsætningsforholdet mellem grøn omstilling på den ene side og fastlåste måder at tænke samfund og politik på på den anden side. Videnskaben siger igen og igen, at det er nu, der skal reduceres, siger talsperson i Den Grønne Ungdomsbevægelse Mette Susgaard.
Krav 1: Landbruget skal bidrage
Ifølge miljøorganisationerne er landbrugets udledning af klimagasser ikke faldet de sidste ti år, og med de nuværende politiske aftaler vil landbruget i 2030 stå for næsten 45 procent af Danmarks udledninger.
Hvis der ikke bliver gjort noget ved landbrugets udledninger frem mod 2025, bliver vores klimamål tæt på umuligt at nå, advarer miljøorganisationerne.
Derfor er miljøbevægelserne gået sammen om en række krav til landbruget: Der skal udledes færre næringsstoffer og rester af sprøjtegift i vores havmiljø, vandløb og grundvand. Og så skal der være færre dyr og dyrkes flere planter.
– En ægte grøn kandidat kæmper for et landbrug med langt færre køer og svin. For dansk landbrug udgør i dag den største udfordring for vores grønne omstilling, og håndteres det ikke frem mod 2025, bliver vores klimamål umulige at nå. Men en omlægning af landbruget udgør samtidig en gylden mulighed for mere og sundere natur og for et plantebaseret eksporteventyr, siger generalsekretær i Greenpeace Danmark Mads Flarup Christensen.
Hvis det nye Folketing forpligter sig på at reducere landbrugets udledninger med mindst 35 procent frem mod 2025 – set i forhold til niveauet i 1990 – vil det, ifølge klimaorganisationerne, nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgas med 2,4 millioner ton.
Krav 2: Stop for motorveje og fossilbiler
Transporten er en af de få sektorer, hvor udledningerne er steget siden 1990. I 2019 udgjorde transporten cirka 30 procent af Danmarks samlede klimabelastning, og i 2030 forventes transporten at udgøre en endnu større del af vores samlede udslip.
Sidste år indgik et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftaleom 32 nye motorvejsbyggerier, hvoraf mange belaster klimaet, naturen og biodiversiteten voldsomt og fremmer en fossil transportsektor.
Miljøbevægelserne vil derimod have det kommende Folketing til at sætte alle større motorvejsprojekter på pause, og så skal de kraftigt genovervejes.
Herudover skal det nye Folketing sætte en stopper for salg af nye fossilbiler i 2025. Fossilbilerne kan erstattes af elbiler, bedre og mere effektiv kollektiv transport, mere cykelinfrastruktur og delebilisme, lyder forslagene fra klimabevægelsen.
Krav 3: Stop investeringer i olie og gas
Hvis vi skal nå 1,5-gradersmålet, må der ikke blive åbnet ét eneste ekstra olie- eller gasfelt.
Alligevel har danske banker givet lån til fossile selskaber for mere end 60 milliarder kroner, siden Parisaftalen blev vedtaget. Og pensionsselskaberne har investeret 46 milliarder i kul, olie og gas.
De seks største banker i Danmark har en økonomi, der er cirka tre gange så stor som Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Og de danske pensionskasser forvalter til sammen mere end 4000 milliarder kroner. Derfor skal finanssektoren med, hvis vi skal lykkes med omstillingen, mener klimabevægelsen.
Det skal være obligatorisk for banker, pensionskasser og forsikringsselskaber at udarbejde og offentliggøre klimaplaner, hvori de redegør for, hvordan de efterlever Parisaftalen og bidrager til opfyldelsen af danske klimamål, lyder kravet.
Herudover skal det senest i 2025 være slut med at give nye lån til kul-, olie- og gasselskaber – og det skal også være slut med at forny eksisterende lån til fossile selskaber.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.