Kronik
“Klimarådets statusrapport for 2023 konkluderer, at regeringen ikke viser vejen til at opfylde klimaloven. Klimabevægelsen mener, at regeringens klimastrategi har spillet fallit, og rapporten bør få regeringen til at implementere og vedtage de kendte klimaløsninger på alt fra landbrug til transport, forbrug og energi med det samme.”
Sådan lyder dommen over regeringens klimastrategi fra Klimabevægelsen i Danmark, efter at Klimarådet i sidste uge offentliggjorde den årlige statusrapport 2023.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen i forhold til omstillingen til et klimaneutralt samfund. Klimarådet skal i sin årlige statusrapport vurdere, om regeringens klimaindsats gør det sandsynligt, at Danmark når de klimamål, som er vedtaget af Folketinget i form af klimaloven.
Det gælder især målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til det internationale basisår 1990. Men klimaloven har også fastsat et delmål om, at Danmark i 2025 skal have reduceret udledningerne med 50-54 procent, samt at Danmark skal være klimaneutral i 2050.
Klimarådet finder det positivt, at regeringen for første gang har skitseret en plan for at opfylde målet i 2030, men til gengæld finder Klimarådet det ikke særligt sandsynligt, at planen holder, når den omsættes til praksis.
“Vejen (til at opnå målet, red.) indeholder dog så betydelige risici, at det endnu ikke er anskueliggjort, at vejen fører helt i mål,” konkluderer Klimarådet og fortsætter:
“Danmark skal halvere sine udledninger fra 2020 til 2030 for at opfylde 70-procentmålet. Det kalder Klimarådet for en betydelig udfordring.”
For at nå målet i 2030 peger Klimarådet på, at både al elproduktion og opvarmningen til landets bygninger skal være stort set fossilfri i 2030, og industrien skal have skåret mere end halvdelen af sine CO2-udledninger i dag væk. Derudover peger rådet på, at der også er brug for “markante reduktioner i landbruget”.
– Der er lang vej i mål, konkluderer formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, og understreger, at der fortsat er brug for, at alle dele af samfundet bidrager.
Tre hovedproblemer i regeringens plan
Der er især tre årsager til, at Klimarådet vurderer, at regeringens skitserede plan ikke gør det sandsynlig, at målet i 2030 kan nås.
Det er for det første regeringens planer for, hvordan den vil reducere landbrugets udledninger. Ifølge Klimarådet er planerne dels baseret på teknologier, der endnu ikke er fuldt udviklet, og dels har regeringen selv lagt nogle forudsætninger ind, som ifølge Klimarådet er svære at opfylde.
Her peger Klimarådet på, at den nye SVM-regering i sit regeringsgrundlag har understreget, at indførelsen af en drivhusgasafgift i landbruget ikke må forringe landbrugets konkurrenceevne.
“Men det kan blive svært at undgå med en afgift, og regeringen har endnu ikke vist hvordan,” konstaterer Klimarådet.
For det andet peger klimarådet på, at der er usikkerhed omkring regeringens forventede effekter af den planlagte afgiftssats for industriens udledninger. Klimarådet henviser blandt andet til, at Det Økonomiske Råds formandskab har vurderet, at effekten af den planlagte afgift vil være væsentligt lavere end det, der er vurderet i den politiske aftale.
For det tredje rejser Klimarådet tvivl ved, om regeringen kan opnå de forventede resultater af fangst og lagring af CO2, fordi det er en uprøvet teknologi i stor skala i Danmark, som kræver udbygning af en ny infrastruktur.
– Vi lægger vægt på, at indsatsen skal vise, at målet nås med en vis sikkerhed, og at sikkerheden skal øges, jo tættere vi kommer 2030. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at regeringens plan går i opfyldelse, udtaler Peter Møllgaard.
Opfordring til nye politiske initiativer
Klimarådet anbefaler regeringen, at den indfører en effektiv drivhusgasafgift i forhold til landbruget, samt at regeringen har massivt fokus på implementeringen af fangst og lagring af CO2-projektet, udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion, udbygning af sol- og vindenergi. Herudover skal regeringen løbende holde øje med, om skattereformen giver de forventede resultater i industrien.
Derudover peger Klimarådet på en række nye klimapolitiske initiativer, som politikerne også “bør rette fokus imod,” men rådet understreger, at landbrugets udledninger er “essentielle” for at nå 2030-målet og for at nå de nye forpligtigelser, som EU planlægger.
Klimarådet vurderer nemlig, at Danmark ikke ser ud til at opfylde de nye skærpede forpligtigelser, som EU planlægger, selvom Danmark når sine nationale mål for 2025 og 2030.
De nye EU-mål skal ifølge Klimarådet nås ved, at Danmark reducerer sine udledninger fra blandt andet transportsektoren, boligopvarmningen og landbruget, ligesom Danmark skal sikre, at jord og skov kan holde mere på CO2, end det er tilfældet i dag.
Dansk forbrug af biomasse er problematisk
Klimarådet gør samtidig opmærksom på, at det store danske forbrug af biomasse er problematisk, og rådet opfordrer regeringen til at udvikle en strategi for at formindske forbruget.
I dag udgør forbruget af biomasse 73 procent af den vedvarende energi, der bliver produceret i Danmark.
Rådet peger blandt andet på, at sektoren ikke er underlagt regulering, samt at prisen ikke afspejler klimapåvirkningen ved at fælde biomasse og brænde den af.
Danmark har et forbrug, der er fire gange så stort pr. indbygger, som FN vurderer er bæredygtigt. Da halvdelen af Danmarks forbrug af biomasse importeres, kræver det også et stort forbrug af areal udenfor Danmark, der samlet gør det sværere at løse den globale biodiversitetskrise.
“Det høje forbrug betyder, at Danmark ikke er et eksempel for andre lande og er dermed en hindring for at sige, vi er et foregangsland på klimaområdet,” konkluderer Klimarådet i sin rapport.
De grønne bevægelser kræver handling nu
18 grønne organisationer i Danmark, herunder Klimabevægelsen, har i en appel opfordret den nye klimaminister, Lars Aagaard, til at “lave en akutpakke med nye klimaindsatser, der leverer reduktioner her og nu, da man fra Christiansborg for længe har nølet og satset på usikre teknologier,” som det hedder i appellen. Appellen er offentliggjort i netmediet Altinget.
Problemet er ifølge bevægelserne, at regeringen ikke anerkender, at det danske CO2-budget skal guide klimapolitikken.
“CO2-budgettet er en af de vigtigste klimavidenskabelige præmisser for ethvert land, der vil leve op til Parisaftalen. Hvor store temperaturstigninger vi får, afhænger nemlig af den totale mængde CO2-udledninger i verden,” konstaterer bevægelserne.
De peger på, at for at kunne nå 1,5-gradsmålet må verden højst udlede yderligere 678 milliarder ton drivhusgasser, og Danmarks andel er en forsvindende del af det. Danmark er til gengæld et af de lande, der har den højeste udledning pr. indbygger.
“Vi skal anerkende, at vi har et meget lille CO2-budget tilbage. Hvert ton tæller. Og det betyder, at hastigheden, hvormed vi reducerer vores udledning, er ekstremt vigtig,” hedder det i appellen.
Bevægelserne understreger, at så længe Danmark venter med at handle, bliver vi ved med at udlede for mange drivhusgasser og overforbruge det CO2-budget, der forsvinder dag for dag. At udsætte de nødvendige reduktioner betyder kun, at regeringen skubber problemet foran sig, og den efterfølgende omstilling bliver mere drastisk, hurtig og dyrere end nødvendig.
“Det, der mangler allermest i den danske grønne omstilling lige nu, er reduktioner på den korte bane og inden 2025. Vi mangler ikke dokumentation, der bekræfter problemets størrelsesorden. Vi behøver ikke opfinde en masse nye virkemidler. Vi mangler akut handling og politiske beslutninger – nu,” fastslår bevægelserne i appellen til regeringen.
Regeringen fastholder sin kurs
Klimaminister Lars Aagaard hæfter sig ved, at Klimarådet mener, regeringen har vist, hvordan 2030-målet kan nås, og at regeringens fokus på implementering er afgørende.
“Klimarådet anerkender, at regeringen nu har vist, hvordan vi kan finde de nødvendige reduktioner frem mod 2030. Vi er altså enige om, at Danmarks 2030-mål nås ved at realisere regeringens planer. Det glæder mig,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard om Klimarådets Statusrapport 2023.
Ministeren konstaterer samtidig, at Klimarådet vurderer, at det nye regeringsgrundlag sammen med de seneste års politiske aftaler anviser, hvordan de nødvendige reduktioner kan findes for at nå klimamålet. Han bemærker samtidig, at rådet understreger i rapporten, at 2030-målet ikke nås uden succesfuld implementering af nye teknologier.
“Nye greb og teknologier vil være forbundet med risici, indtil de er realiseret. Det er derfor, vi har lagt os i selen for at implementere indgåede aftaler og træffe de nødvendige beslutninger for at bringe Danmark helt i mål. Den grønne omstilling er en enorm opgave, og tiden er knap. Men i mål det skal vi,” siger Lars Aagaard i en kommentar til rådets rapport.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
