Kirkens Korshær har igen i år sat gang i deres kampagneuge “Hjem for hjemløse – vi er der, når ingen andre er”.
Rundt om i Danmark tændte Kirkens Korshær mandag aften et lys for hver af de 6431 hjemløse, der er i Danmark.
Lystændingen er starten på en landsdækkende kampagneuge, der skal sætte fokus på hjemløshed og samle penge ind til at hjælpe udsatte og hjemløse i Danmark.
– Nu har vi været til stede i 109 år, og det er på sin vis tragisk, for det vidner om, at der er samfundsopgaver, der ikke bliver løst. De allersvageste bliver stadig ladt i stikken. Det er ofte mennesker, der er isolerede og ensomme, og som ikke har andre, der lytter til dem, siger Helle Christiansen fra Kirkens Korshær.
Nu har vi været til stede i 109 år, og det er på sin vis tragisk, for det vidner om, at der er samfundsopgaver, der ikke bliver løst. De allersvageste bliver stadig ladt i stikken.
Helle Christiansen, Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har i denne uge mere end 70 forskellige arrangementer landet over, der sætter fokus på hjemløshed. Kagebord, gudstjenester, kunstevents og koncerter er der også blevet arrangeret.
Kirkens Korshær har varmestuer og herberger i 28 forskellige byer. Fattige, hjemløse samt ensomme bliver tilbudt hjælp hos Kirkens Korshærs væresteder. Den hjælp, der bliver tilbudt, er alt fra tørt tøj og mad til samtaler, tryghed og fællesskaber.

Hvis du ikke havde muligheden for at deltage i lystændingen, kan du støtte Kirkens Korshærs indsamling her.
- Hjemløse i Danmark bliver langt oftere udsat for vold end den gennnemsnitlige dansker.
- Undersøgelser viser, at hjemløse er mere syge både psykisk og fysisk end resten af befolkningen.
- I Danmark har vi ingen hjemløsestrategi.
- Hjemløse udlændinge, som ikke har lovlig opholdstilladelse, har ikke krav på sociale og sundhedsydelser. Mens der i Danmark er næsten ingen debat om og statslige undersøgelser af papirløse migranter, har både Sverige og Norge lavet nationale opgørelser. Grundet disse manglende undersøgelser er der ikke et reelt tal på hjemløse inklusiv papirløse migranter i Danmark.
Hvordan får hjemløse råd til mad med mere?
- Langt de fleste hjemløse får en eller anden form for social ydelse fra kommunen. De udenlandske hjemløse uden opholdstilladelse har ikke ret til nogen form for offentlig understøttelse.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.