Læserbrev
Mere end 60 mennesker, unge, gamle og dem midt imellem, var i søndags samlet til fredsseminar i medborgercentret Demokrati Garage i Københavns nordvestkvarter. Deltagerne kom for at lære om, hvordan man skaber fred, når man hader sin fjende.
Det var freds- og konfliktforsker ved Lunds Universitet Isabel Bramsen, som stod for undervisningen, og to fredsorganisationer, der henholdsvis hedder Pugwash DK og SGI-DK, som var arrangører af arrangementet.
Isabel Bramsen holdt tre oplæg med to pauser med øvelser imellem. Hun indledte sit første oplæg med retorisk at spørge, hvordan det er muligt at skabe fred i en krigstid som den, vi aktuelt befinder os i. Hun svarede selv, at lige så nødvendigt det er at vise stor respekt for krigens alvor – lige så nødvendigt er det at vise fredens alvor respekt.
Hvis det skal være muligt at stoppe så svære konflikter som Ukraine-krigen og Israels krig i Gaza, er der brug for en stor værktøjskasse med mange forskellige slags værktøjer, lød det. Samtidig kan fredsforhandlinger vare meget længe – måske i flere år – og nogle gange ender forhandlingerne uden en egentlig afgørelse, som det for eksempel er tilfældet for Koreakrigen.
Men også i disse tilfælde kan krigen, døden og ødelæggelserne afsluttes via dygtige fredsforhandleres mellemkomst, lærte deltagerne i fredsseminaret.
Isabel Bramsen understregede, at definitionen af, hvad fred egentlig er for en størrelse, er vigtig. Hun nævnte, at politikere i dag ligefrem kan finde på at legitimere deres krige som “fredsskabende aktiviteter”, som udkæmpes “for fredens skyld”.
– Men det er altid omvendt. Krige skaber altid mere had og fjendskab, tilføjede hun.
Hun forklarede, at der kun kan være fred, når der er fravær af krig. Samtidigt er fred ikke bare fravær af krig, for fred er også at leve i en tryghed, hvor krigen ikke ligger og lurer henne om hjørnet. Fred er derfor også at have gode forbindelser til andre mennesker og lande, at have fredelig sameksistens og positivt samarbejde. Rigtig fred er i denne forstand “aktiv fred”, en proces hvor man arbejder for fred og ligeværdighed for alle.
Mange bække små
Isabel Bramsen holdt sig fra konkrete bud på, hvordan de aktuelle krige i Ukraine og Mellemøsten kunne løses, men havde til gengæld et meget stort antal eksempler på, hvordan det tidligere er lykkedes at løse svære krigeriske konflikter.
Tilliden mellem de stridende parter er afgørende vigtig, og nogle gange er tilliden så lille, at parterne ved de første mange forhandlinger slet ikke kan være i samme lokale, men har brug for repræsentanter, der kan tale for dem. Afgørende er det, om der er tillid til den, som man bliver repræsenteret af, og forhandlinger kan derfor nogle gange også have flere mæglere, som er til stede ved forhandlingerne samtidigt.
Små skridt kan ifølge Isabel Bramsen være nødvendige for at skabe den nødvendige tillid mellem parter i strid.
Freds- og konfliktforskeren fortalte, at det, at stridens parter kan strække hænderne frem til et håndtryk eller kan smile til hinanden, kan være et vigtigt vendepunkt i en fredsforhandling.
I forhandlingerne mellem den colombianske regering og den kommunistiske oprørsgruppe FARC har det været mange hundrede forhandlingssessioner, og der er ført statistik på, hvor mange gange modparterne smilede til hinanden ved de første og senere forhandlinger. Det var tydeligt, at når smilene ikke længere er sjældne, er der kortere vej til forhandlingsresultater.
Indretningen af det bord, som der skal forhandles ved, er ifølge Isabel Bramsen afgørende, og hun viste deltagerne et stort antal tegninger og fotos af bordopstillinger med varieret fordeling af forhandlingsdelegationer og mæglere.
Deltagerne lærte også, hvordan en god kop kaffe kan være bidrage til, at uenige fredsforhandlere kan nærme sig hinanden. Lederne af fredsforhandlingerne kan for eksempel afbryde fredsforhandlingerne med en kaffepause, hvis de uenige forhandlere begynder at se for vrede ud, og parterne kan omvendt sættes sammen ved borde med kaffe til uformelle samtaler, når stemningen er blevet god, så nye ideer måske kan opstå.
Om seminarets to arrangører
Seminaret var, som tidligere nævnt, arrangeret i samarbejde mellem de to fredsorganisationer Pugwas i Danmark og SGI-Danmark, som både stod for velkomsten og afslutningen af arrangementet.
Pugwash er en international fredsorganisation, som samler videnskabsfolk og offentlige personer i arbejdet på at begrænse faren for krig og at finde løsninger på globale sikkerhedstrusler. Navnet på organisationen stammer fra byen Pugwash i Canada, hvor fremtrædende naturvidenskabsmænd mødtes i 1957 for at diskutere kernevåbentruslen. Bevægelsen fik i 1995 tildelt Nobels fredspris for dens arbejde med atomvåbennedrustning.
Tom Nielsen, som ses på ovenstående billede, er formand for Pugwash i Danmark, som har interne møder, og som en gang imellem laver seminarer som dette. De mødes også i læsegrupper, hvor de diskuterer bogudgivelser, som ligger inden for deres formål.
Soka Gakkai International (SGI) er en buddhistisk sammenslutning bestående af mere end 12 millioner medlemmer i 192 lande og 82 officielle nationale organisationer. SGI blev dannet 26. januar 1975 på Guam i det vestlige Stillehav med Daisaku Ikeda som præsident.
Jan Møller, som ses på ovenstående billede, er formand for SGI-Danmark. Organisationen arbejder for fred, kultur og uddannelse baseret på Nichiren Daishonins Buddhisme – en humanistisk filosofi der søger at styrke det enkelte menneske i at få øje på sit eget livs store værdi og unikke potentiale. Individets styrkelse af sine værdier sker blandt andet ved dagligt at praktisere bestemte handlinger, som man oplever, har en særlig positiv effekt på selvet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
