Aldrig før har så mange elever i folkeskolen haft et så massivt fravær som nu. Tusinder af elever går simpelthen ikke i skole. Samtidig er en række kommuner i gang med at beskære og nedlægge en række specialtilbud til blandt andet disse elever.
Mere end 3200 stole står tomme på landets skoler i mere end halvdelen af skoleåret. Det viser et særtræk på fraværstallene fra sidste år, som Undervisningsministeriet har foretaget for fagbladet Folkeskolen.
Det er dobbelt så mange elever som for 10 år siden. Det svarer i grove træk til, at seks store folkeskoler stod tomme i mere end 100 dage.
Eleverne slår sig på skolen
Skolefravær i den størrelsesorden er et komplekst problem, som nu også forskningen har kastet sig over. Forkvinden for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg udtrykker det dog ganske rammende og mere enkelt: “Igennem flere år har vi fået skabt en skole med et tempo og krav, som nogle af vores elever slår sig på. Der er samtidig kommet flere elever per lærer, så lærerne har ikke samme mulighed for at opbygge de relationer til eleverne og eleverne imellem, som skaber et inkluderende undervisningsmiljø”. Hun peger på nødvendigheden af flere ressourcer og en lempelse af de faglige krav som en del af en løsning.
Stigning i psykisk sygdom og ny inklusionsbølge
Aldrig nogensinde før har så mange børn og unge – og for den sags skyld også voksne – været ramt af psykisk sygdom. Bedre psykiatri kalder det for Danmarks største folkesygdom. Så det er nærliggende at finde en af hovedårsagerne til fraværsproblematikken netop her. Følgende tal siger vel mere end ord:
- Cirka 15 procent af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019).
- Omkring 13 procent af alle børn og unge har mindst én diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd).
- Cirka halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14-års-alderen, og 75 procent af sygdommene er debuteret ved 24-års-alderen (Vidensråd 2014).
- Omkring 73.220 børn og unge under 18 år lever med psykiatriske diagnoser (SUM, 2023).
- Cirka to elever fra hver 9. klasse har i dag en psykisk sygdom (Socialministeriet 2020).
- Godt 11.000 børn og unge debuterer i psykiatrien hvert år. Det svarer til en stigning på knap 50 procent siden 2008. (SIMB 2021).
- Antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien er steget med 20 procent i perioden 2019-23.
Denne udvikling har skabt et voldsomt pres på skolesystemet og skolernes specialtilbud. I dag bruger kommunerne i gennemsnit en fjerdedel af deres skolebudget på deres specialtilbud, hvilket går ud over både det almene tilbud og utilstrækkelige ressourcer til specialtilbuddene.
Dette har fået en voksende andel af kommuner til systematisk at trække børn fra specialskoler og specialklasser tilbage til almenklasserne.
En rigtig dårlig forklaring og undskyldning
Dette er sjældent populært for de forældre, som i årevis har måttet kæmpe for at få denne ekstra hjælp til deres barn, eventuelt via en psykiatrisk udredning og diagnose. Men der har været hjælp at hente til de kommunale embedsmænd og deres politikere, som skal stå på mål for denne politik. KL udgav sidste år en rapport: 10 år efter specialtilbud, som konkluderede, at elever, som har gået i et specialtilbud, 10 år efter klarer sig dårligere i samfundet i forhold til job og uddannelse sammenlignet med elever i det almene tilbud.
Så vupti, nu gør vi de elever en stor tjeneste ved at tilbyde dem et normalt skoletilbud, fordi statistikken jo viser, at det sandsynligvis vil gå dårligt, hvis det er specialtilbuddet, der vælges.
Det er jo både komisk, absurd, men mest tragisk, at man er nødt til at komme på banen med disse argumenter og undskyldninger, men det fortæller, at det kommunale og politiske system er presset godt i bund.
Og skolefraværet – ja, det vil fortsætte med at stige.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.