Læserbrev
Justitsminister Nick Hækkerup har sendt et 222 sider langt udkast til nye logningsregler i høring. Forslaget møder skarp kritik fra it- og menneskeretsorganisationer.
Regeringen lægger nemlig op til at fortsætte en generel og udifferentieret logning af alle borgere i Danmark, hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
Logning vil sige, at kommunikation via telefon og internet indsamles og gemmes.
Ifølge udkastet til nye logningsregler er det op til justitsministeren at vurdere, hvornår der er tale om en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Ministeren skal i sin vurdering kunne inddrage de årlige trusselsvurderinger fra PET, Politiets Efterretningstjeneste. PET har de sidste mange år vurderet, at trusselsniveauet mod Danmark er alvorligt.
Der er konstant datatrafik til og fra vores telefoner. Derfor vil der reelt foregå en kontinuerlig registrering af, hvor borgerne befinder sig hvornår.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening
En alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed kan også være, hvis der i et område er foretaget sigtelser, sket varetægtsfængsling eller rejst tiltale for forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.
Logning omfatter alle
Justitsministeren vil med sit lovforslag fortsat kunne pålægge it- og teleselskaberne at foretage generel logning af mobiltelefoner og computere i op til et år ad gangen, hvis en række nærmere omstændigheder er overholdt. Den generelle logningen skal – lige som i dag – omfatte alle borgere. Det vil sige også borgere, der ikke er under nogen som helst mistanke for at have begået noget kriminelt.
11 menneskerettigheds- og IT-organisationer advarer i et fælles opråb samtlige Folketingets politikere om, at regeringen vil fortsætte den generelle masselogning, som EU-domstolen ellers har dømt i strid med menneskerettighederne.
“… at vi alle skal mistænkeliggøres og overvåges, mener vi er uacceptabelt. Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land, at vi kan bevæge os frit rundt, og ringe til hvem vi har lyst til, uden at staten skal vide besked”, skriver organisationerne blandt andet til politikerne.
Eksperter advarer retsudvalget
I midten af januar havde Folketingets Retsudvalg indkaldt en række eksperter til en høring for at blive klogere på konsekvenserne på den danske logning hidtil og justitsministerens nye forslag.
En af de eksperter, der deltog i høringen, var Henrik Øe, der i mange år har været generaladvokat ved EU-domstolen og har rådgivet dommerne i flere af logningssagerne.
Han slog på høringen fast, at det ikke er tilladt at foretage en generel logning af borgerne – som EU-domstolen i flere domme kalder for masseovervågning.
– Trafikdata og lokaliseringsdata kan give et meget detaljeret billede af privatlivet. Derfor skal logning være målrettet. Det skal være en afgrænsning af den personkreds eller det geografiske område, man ønsker at lagre. Grunden til, at man insisterer på, at logning skal være målrettet, er, at man ikke vil overvåge borgere, der ikke har noget med kriminalitet at gøre. Overvågningen skal begrænses til det strengt nødvendige, sagde Henrik Øe.
En stat må kun – i helt særlige tilfælde – og i en tidsbegrænset periode masseindsamle og lagre oplysninger om borgerne. Det er ikke nok, at der er meget kriminalitet i et område, eller at PET vurderer, at der er en alvorlig trussel mod Danmark.
– Der skal være tale om en reel, aktuel og forudsigelig trussel, der truer den nationale sikkerhed. Det er en trussel, der truer samfundet, staten og befolkningen – det vil sige en terrortrussel, påpegede Henrik Øe.
Logning kortlægger borgerne og deres færden
En generel logning betyder, at det registreres, hver gang en borger ringer til nogen, sender en sms eller går på internettet. It- og teleselskaberne gemmer oplysninger om, hvem borgeren taler med eller sender beskeder til, hvor vedkommende er, samt hvornår og hvor længe borgerne taler sammen.
– Smartphones tjekker hele tiden opdateringer til mails, apps, internettet og så videre. Der er konstant datatrafik til og fra vores telefoner. Derfor vil der reelt foregå en kontinuerlig registrering af, hvor borgerne befinder sig hvornår, forklarede Jesper Lund fra IT-Politisk Forening på høringen.
Logningsdata fra både mobiltelefon og computer gør det muligt at tegne et meget præcist billede af en borger på baggrund af for eksempel borgerens vaner i dagligdagen, opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale relationer.
De mange loggede oplysninger giver myndighederne et indblik i, hvilke sociale miljøer borgeren færdes i. På baggrund af de indsamlede data kan der laves profiler af borgerne, som er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, som logges, advarer flere eksperter og organisationer.
– Overvågning påvirker borgernes adfærd. Internationale menneskeretsorganisationer advarer om, at overvågning kan have have en “chilling effect” på borgernes ytringsfrihed. En undersøgelse fra PEN viser blandt andet, at 30 procent af forfattere i demokratiske lande har afholdt sig fra at kontakte bestemte personer eller søge efter informationer på internettet på grund af den omfattende overvågning, sagde Jesper Lund.
- Danskerne er i årevis blevet overvåget via telelogning.
- Teleselskaberne skal registrere, hvem borgerne har ringet eller sms’et til, samt hvilken mast telefonen har været forbundet til. Masteoplysningerne kan bruges til at afsløre, hvor du har opholdt dig på et givent tidspunkt. Oplysningerne gemmes, og politiet kan få adgang til dem med en retskendelse.
- Den danske lovgivning på området hedder Logningsbekendtgørelsen og er fra 2005. Bekendtgørelsen er baseret på EU’s logningsdirektiv.
- Flere EU-domme har siden slået fast, at logningslovgivningen krænker retten til privatliv. Logningsdirektivet blev første gang underkendt i 2014 og senest i oktober 2020. Den seneste dom fastslog, at der kun kan masseovervåges ved en aktuel og konkret trussel mod den nationale sikkerhed.
- Skiftende justitsministre har udskudt at revidere loven, på trods af at EU har kendt lovgivningen ulovlig.
- Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede den 24. marts 2021 en skitse til en ny logningslov, der skal formuleres endeligt i efteråret. I præsentationen af skitsen understregede justitsministeren, at den nye lov i størst mulig grad skal udnytte mulighederne for at overvåge.
Kilde: Prosa
Institut for Menneskerettigheder deltog også i høringen i Retsudvalget.
– Lovforslaget har konsekvenser for vores grundlæggende rettigheder. Retten til privatliv er en kernerettighed. Med lovforslaget lægges op til nogle meget vidtrækkende indgreb i vores alles privatliv, fordi man med logning får så mange oplysninger, at man kan tegne en meget detaljeret personprofil, advarede direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.
Kan bruges til at jagte whistleblowere
Den omfattende logning kan også ramme journalisters kildebeskyttelse. Ved at få adgang til logningsdata kan myndighederne se, hvem en journalist har talt med, hvor længe og på hvilket tidspunkt. Det kan blive fatalt for eksempelvis whistleblowere.
– Myndighederne kan også bruge logningsdata til at finde frem til whistleblowere ved at indhente journalistens teledata, advarede Jesper Lund.
Det samme gjorde Dansk Journalistforbund i sit høringssvar:
“Den logning, der foregår, bør under ingen omstændigheder kunne udgøre en risiko for mediernes muligheder for at kunne beskytte sine kilder. Og logningsreglerne bør lige så lidt som telefonaflytning eller andre indgreb i meddelelseshemmeligheden kunne bringe denne kildebeskyttelse i fare. Det foreliggende lovudkast indeholder ingen bestemmelser, der kan sikre denne kildebeskyttelse. Og i bemærkningerne til lovforslaget har man undladt at gøre sig overvejelser om denne problemstilling”, skriver Dansk Journalistforbund blandt andet.
Også Danske Medier er bekymrede for kildebeskyttelsen:
“Den foreslåede revision af logningsreglerne, der fortsat giver en ganske omfattende mulighed for at registrere og opbevare trafikdata, fjerner desværre ikke foreningens grundlæggende bekymring for, at en såvel generel og udifferentieret som en målrettet logning vil kunne kompromittere mediernes ret til at beskytte deres kilder i overensstemmelse med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse”.
“Målrettet” logning rammer næsten alle
Justitsministeren vil med sit lovforslag også kunne indføre såkaldt “målrettet geografisk logning” i områder på tre gange tre kilometer, hvis der er øget kriminalitet i det pågældende område.
Ministeriet vil også indføre “målrettet logning” i såkaldte “sikringskritiske områder” – eksempelvis, banegårde, politistationer, militæranlæg, varme- og rensningsanlæg, lufthavne og så videre.
Justitsministeriet vurderer, at mellem 15 og 20 procent af Danmarks areal konstant skal overvåges, og data fra telefoner og computere skal registreres og gemmes.
De mange udpegede områder ligger, hvor der bor flest mennesker i Danmark. Derfor vil overvågningen reelt dække langt over halvdelen af befolkningen.
De it-ansattes fagforbund, PROSA, advarer i sit høringssvar om, at det “i praksis vil betyde, at alle større byer vil være dækket, idet landbrugsarealer vil trække gennemsnittet voldsomt ned. Lægger vi dertil alle sikringskritiske områder, så vil det formodentlig dække alle tættere befolkede områder… Hvis dette i praksis betyder, at 100.000-vis af uskyldige vil blive logget, så mener vi ikke, det er et proportionelt indgreb i privatlivet”, skriver PROSA blandt andet.
Institut for Menneskerettigheder advarer i sit høringssvar om, at der er “en risiko for, at den målrettede geografiske logning kan gå hen og blive så omfattende, at den de facto må anses for at være generel og udifferentieret, idet der blandt andet er tale om nogle ganske lave krav til, at der i et forholdsvis stort område fastsættes pligt til at foretage logning, som omfatter alle elektroniske kommunikationsmidler og samtlige trafikdata fra alle abonnenter og registrerede brugere, der befinder sig i området”.
– Vi er nervøse for, at rammerne for den såkaldt “målrettede” logning bliver så vide, at der reelt er tale om, at store dele af landet bliver underlagt logning, og derfor er der ikke tale om “målrettet” logning, sagde Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder på høringen i Folketinget.
Justitsministeren lægger op til, at lovforslaget skal hastebehandles, så de nye regler kan træde i kraft den 1. marts – altså inden Højesteret den 17. og 18. marts skal behandle den sag, som Foreningen mod Ulovlig Logning har anlagt mod Justitsministeriet for at få stoppet den nuværende logning, som regering på regering har afvist at ændre.
Læs også
Nuværende regler i strid med EU-retten og skal ændres
Siden 2006 har de danske it-teleselskaber været pålagt at logge teledata om samtlige borgere i Danmark. De indsamlede data kan udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
- Logningsbekendtgørelsen pålægger alle internet- og teleudbydere at gemme oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i ét år.
- Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006 og trådte i kraft 15. september 2007.
- Siden bekendtgørelsen blev indført, har internet- og teleselskaberne gemt milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om kommunikationens indhold (hvad der er blevet skrevet eller sagt).
- Herudover skulle selskaberne også gemme oplysninger om danskernes færden på nettet – eksempelvis hvilke hjemmesider danskerne besøger. Men denne automatiske overvågning blev afskaffet af justitsministeren i juni 2014.
- Indtil nu er hver eneste dansker i gennemsnit blevet registreret mere end en gang i minuttet på enten mobiltelefonen eller på internettet. Det svarer til i alt 3,5 billioner registreringer alene i 2013, viser tal fra Teleindustrien.
EU-domstolen har siden 2014 flere gange dømt den danske logning ulovlig og i strid med menneskerettighederne. Ifølge EU-retten er en generel logning af hele befolkningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene har Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge borgernes teledata.
Selvom det således i flere år har stået klart, at logningen af danskernes data er ulovlig, har flere justitsministre fortsat tilladt logningen.
I 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men erklærede samtidig, at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
