GMO fri mad
Den daglige, omfattende overvågning overalt i det danske samfund – lige fra tv-overvågning i boligområder og på gader, til myndighedernes dataovervågning af borgerne i diverse registre – har nået et historisk niveau.
Sådan lyder advarslen fra den retspolitiske tænketank Justitia, der i en ny rapport kortlægger omfanget af overvågningen i Danmark.
– Vi ser en bekymrende udvikling, hvor overvågning bliver et universalmiddel til at løse alt fra kriminalitet og tryghedsudfordringer til at sikre mod fejl og snyd med sociale ydelser og skat – uden dokumentation for, at det faktisk virker. Myndighedernes adgang til overvågning udvides markant, mens borgernes retssikkerhed og ret til privatliv gradvist svækkes, advarer direktør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson.
Hun uddyber:
– Overvågning retfærdiggøres ofte med et abstrakt hensyn til tryghed, men uden en præcis definition af, hvad tryghed indebærer, og uden at afveje konsekvenserne for frihedsrettighederne. Vi risikerer at glide ind i et samfund, hvor overvågning ikke længere er et nødvendigt onde, men en normaltilstand – og det er en udvikling, vi som retssamfund bør modsætte os.
Overvågning indføres uden en grundlæggende debat
Justitias rapport viser, at nye overvågningstiltag ofte bliver præsenteret og debatteret isoleret som nødvendige og legitime løsninger på konkrete trusler eller situationer.
Man stopper ikke op, og ser på det samlede overvågningstryk, før man vedtager nye tiltag.
I stedet bliver nye overvågningsforanstaltninger vurderet enkeltvis – uden at der bliver foretaget en samlet analyse af, hvordan de bidrager til den samlede overvågning af borgerne.
– Denne fragmenterede tilgang gør det svært at sikre, at overvågning forbliver proportional og demokratisk legitim. Når nye overvågningstiltag løbende lægges oveni hinanden uden en helhedsorienteret vurdering af deres konsekvenser, risikerer vi at miste overblikket over, hvor omfattende overvågningen af borgerne reelt er blevet, mener Birgitte Arent Eiriksson.
Myndigheder overvåger og samkører registre uden kontrol
I løbet af de sidste 15 år er der sket en omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.
Alene i perioden 2012 til 2015 indførte Folketinget digital selvbetjening på ikke mindre end 89 forskellige offentlige serviceområder.
Eksempelvis gjorde Lov om Digital Post per 1. november 2014 det som udgangspunkt obligatorisk for alle borgere over 15 år at modtage post fra det offentlige i digitale postkasser. Dermed blev Danmark det første land i verden, hvor digital selvbetjening i forhold til myndighederne er det klare udgangspunkt.
Siden da er endnu flere offentlige digitale selvbetjeningssystemer kommet til.
Samtidig har myndighederne fået stadig friere hænder til – uden demokratisk kontrol eller gennemsigtighed – at indhente og samkøre data.
Digitaliseringen af den offentlige sektor giver mulighed for en omfattende dataovervågning gennem indsamling, deling og samkøring af personoplysninger – uden borgernes vidende eller nogen konkret anledning.
Overvågningen kan endda bruges til at tegne profiler af de enkelte borgere.
Myndighedernes adgang til overvågning udvides markant, mens borgernes retssikkerhed og ret til privatliv gradvist svækkes.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia
Digitaliseringen har skabt “… nye udfordringer for borgernes grundlæggende rettigheder og retssikkerhed. Øget datasamkøring og anvendelse af ny teknologi til kontrolindsatserne har betydet, at borgerne i højere grad bliver genstand for dataovervågning gennem profilering samt beslutningsunderstøttede og automatiserede afgørelser. Når teknologien anvendes uden tilstrækkelig opmærksomhed på, at den anvendte teknologi kan indeholde fejl eller bias, kan det imidlertid få alvorlige konsekvenser”, advarer Justitia i sin rapport.
“Den stigende anvendelse af teknologiske løsninger og algoritmer, som overvåger flere millioner borgeres data for at finde de få, må dog anses for at indebære en betydelig risiko for at øge overvågningstrykket på måder, som ikke er forenelig med de grundlæggende rettigheder”, konstaterer Justitia.
Videoovervågning er eksploderet
Justitias rapport afdækker også en massiv vækst i video-overvågning.
Politiet og andre aktører som boligselskaber, kommuner og private har løbende fået udvidet deres muligheder for at videoovervåge.
Justitia advarer om, at Danmark har “… bevæget sig meget langt væk fra den oprindelige og stærkt begrænsede adgang til videoovervågning, som byggede på hensynet til at kunne færdes på frit tilgængelige områder uden at blive udsat for skjult iagttagelse eller fotografering”.
Justitia mener, at der må “… stilles alvorlige spørgsmålstegn ved, om de databeskyttelsesretlige og menneskeretlige krav til at iværksætte en så omfattende overvågning kan anses for opfyldt”.
Politiet har fået vide beføjelser til at stille krav til, hvor og hvordan der skal videoovervåges i det offentlige rum. Eksempelvis kan politiet henstille til private samt direkte pålægge offentlige myndigheder at foretage videoovervågning.
Herudover er eksempelvis muligt for kommunerne at videoovervåge offentligt tilgængelige steder eksempelvis tæt på boligområder.
Private virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger mv. har desuden pligt til at lade sig registrere i Politiets Kameraregister over tv-overvågningskameraer (POLCAM) samt indberette eventuelle væsentlige ændringer.
Antallet af registreringer i POLCAM udgjorde i 2023 i alt 38.388, som reelt kan dække over et langt større antal kameraer, da registreringen omfatter en adresse med et eller flere kameraer.
Hertil skal lægges alle de kameraer, som borgere har sat op – som ikke er opført i politiets register. Brancheorganisationen Sikkerhedsbranchen vurderede i 2016, at der dengang fandtes omkring 1,5 millioner kameraer i Danmark. Det tal er sandsynligvis langt større, fordi kameraerne både er blevet billigere og bedre og kan købes i alle elektronikbutikker.
Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at videoovervågning i endnu højere grad end tidligere kan anvendes til at skabe meget nærgående profiler af enkeltepersoner ved, at kombinere videoovervågning med nye teknologier som eksempelvis ansigtsgenkendelse.
Læs også
Indland
Organisationer råber vagt i gevær
Eksperter advarer: Ansigtsgenkendelse kan åbne op for omfattende overvågning
Kunstig intelligens booster overvågning
Samtidig har den teknologiske udvikling gjort det lettere og lettere at kombinere billedmateriale og andre personlige oplysninger.
Sporingsteknikker ved hjælp af kunstig intelligens som ansigtsgenkendelsesteknologi, tastemønstergenkendelse og ganggenkendelse, er det muligt konstant at masseovervåge og identificere enkeltpersoner og dermed også påvirke deres moralske og psykologiske integritet, advarer Justitia.
Algorithm Watch offentliggjorde i 2020 en omfattende rapport om såkaldte automatiserede og beslutningsunderstøttende algoritmer i 16 EU-lande, heriblandt Danmark.
Rapporten rummer en række alvorlige eksempler på, hvordan myndigheder bruger algoritmer til systematisk at samkøre personlige oplysninger.
Ofte fører algoritmerne til “forkerte resultater og dermed alvorlige krænkelser af borgeres rettigheder”, når eksempelvis sociale myndigheder eller skattemyndigheder på baggrund af en automatiseret proces mistænkeliggør borgere.
Skattestyrelsen bruger i dag 23 forskellige AI-systemer til at bearbejde borgernes personlige oplysninger, og at 6 AI-systemer er under udvikling, viser en aktindsigt som Justitia har fået.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
