Kommentar
En stram offentlighedslov og en udbredt lukkethedskultur har svækket offentlighedens adgang til information om myndighederne i Danmark.
Sådan lyder dommen fra den retspolitiske tænketank, Justitia, der har foretaget en omfattende kortlægning af den lovgivning, der regulerer, hvornår medier og borgere kan få adgang til information om myndighedernes arbejde og beslutningsprocesser.
Adgang til myndigheders dokumenter er helt afgørende for at opretholde demokratisk kontrol, fremme gennemsigtighed og styrke tilliden til offentlige institutioner, understreger Justitia.
– Når offentligheden – herunder borgere, journalister og forskere – kan få indsigt i, hvordan beslutninger træffes, og ressourcer anvendes, bliver det muligt at afdække fejl, magtmisbrug eller ineffektivitet og dermed stille myndigheder til ansvar, forklarer direktør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson.
Hun uddyber:
– Offentlighedsloven er en grundsten i vores demokratiske samfund, der bygger på gennemsigtighed og borgernes tillid til myndighederne. Vores rapport viser, at de nuværende regler på mange områder ikke har klare nok kriterier for, hvornår myndigheder kan afslå aktindsigt.
Ifølge Justitia findes der “en lukkethedskultur” blandt offentlige myndigheder.
Derfor kræver Justitia, at offentlighedsloven bliver ændret, så der bliver sikret mere åbenhed i myndighedernes arbejde.
– En kombination af uklare regler, en grundlæggende lukkethedstankegang og manglende konsekvenser for myndighederne skaber ikke blot grobund for fejl, men underminerer offentlighedens tillid. Der er et akut behov for at reformere offentlighedsloven, så den både sikrer større åbenhed og samtidig opstiller mere klare kriterier og regler. Det er nødvendigt for at styrke retssikkerhed, vores demokrati og tillid til myndighederne, understreger Birgitte Arent Eiriksson.
“Lukkethedslov” forhindrer historier i at komme frem
Den danske offentlighedslov blev strammet i 2013 og gjorde det blandt andet muligt for ministerier at udelukke offentligheden fra at få indsigt i kalendere, interne notater og andre dokumenter, der tidligere har haft stor betydning for afsløringer om eksempelvis magtmisbrug.
Lovgivningen afskærer også offentligheden fra at få aktindsigt i korrespondance mellem ministerier og mellem et ministerium og en styrelse, når ministeren har eller vil få behov for rådgivning fra embedsværket.
Derfor bliver offentlighedsloven også kaldt for “lukkethedsloven” eller “mørklægningsloven” – fordi journalister og borgere efter stramningerne i 2013 har fået sværere ved at få udleveret dokumenter fra ministerier, styrelser og resten af den offentlige forvaltning – og dermed fået sværere ved at få adgang til at kigge magthaverne og myndighederne efter i sømmene.
Især to regler i offentlighedsloven – ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen – bliver brugt til at afvise aktindsigt.
Der er et akut behov for at reformere offentlighedsloven, så den både sikrer større åbenhed og samtidig opstiller mere klare kriterier og regler.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia
En undersøgelse foretaget af Information i 2015 kortlagde, hvordan ministerier i løbet af de første 18 måneder med den nye offentlighedslov brugte den såkaldte regel om ministerbetjening til i 360 tilfælde at lukke for oplysninger i en lang række vigtige politiske sager.
I 2016 konkluderede Folketingets Ombudsmand, at “ministerbetjeningsreglen i praksis fører til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt”, efter at have gennemgået 30 aktindsigtssager fra fire ministerier.
Netop aktindsigt i ministerbetjening var – før loven blev ændret – en af de vigtigste kilder til afsløringer som eksempelvis overbetaling til privathospitalerne.
Også offentlighedslovens såkaldte “folketingspolitikerregel” bliver brugt af ministerier og andre myndigheder til at afvise at give aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet mellem minister og folketingsmedlemmer i “sager om lovgivning” eller “anden tilsvarende politisk proces”.
Reglen afskærer endda også offentligheden fra at få adgang til aktindsigt i de fakta, der ligger til grund for forhandlingerne.
I 2020 anbefalede Ytringsfrihedskommissionen, at “offentlighedsloven revideres med henblik på at give hensynet til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn”.
Loven skal ændres, så der sikres mere åbenhed
Justitia kommer med en række forslag til, hvordan offentlighedsloven skal ændres, så den sikrer mere åbenhed og klarere regler:
Reglerne om aktindsigt i politiske beslutningsprocesser skal sikre større åbenhed, og den såkaldte ministerbetjeningsregel skal indskrænkes betydeligt.
Myndighederne skal i langt mindre grad selv vurdere, hvilke oplysninger der skal undtages fra aktindsigt.
Og så skal mindretal i Folketinget have bedre muligheder for at få indsigt i dokumenter, der tilgår en forligskreds – eksempelvis ved at afskaffe den såkaldte folketingspolitikerregel.
Justitias rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 107 journalister, interviews med graverjournalister samt data fra landets ministerier.
Tænketanken Justitias anbefalinger til hvordan offentlighedsloven kan forbedres og skabe mere åbenhed:
- Udvid adgangen til aktindsigt i den politiske beslutningsproces.
- Rul indskrænkningerne i offentlighedsloven fra 2013 tilbage.
- Indskrænk reglen om ministerbetjening for at skabe transparens.
- Indfør tilsyn og indfør konsekvenser ved grove tilsidesættelser af reglerne om aktindsigt.
- Indfør en maksimal sagsbehandlingstid på aktindsigtsanmodninger på en måned, hvor det indskærpes, at aktindsigt skal prioriteres over rutineopgaver.
Svarene fra journalisterne viser, at de oplever store udfordringer med at få indsigt i myndighedernes arbejde.
De adspurgte journalister fortæller blandt andet, at de oplever en “lukkethedskultur” i forvaltningen, hvor myndighederne undlader at dele information, når det er muligt.
Det “hæmmer mediernes mulighed for at udfylde deres rolle som offentlighedens vagthund”, advarer Justitia blandt andet i sin rapport.
Danmark halter efter de andre nordiske lande
Justitia står ikke alene med sin kritik af den danske offentlighedslov.
Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har tidligere udarbejdet et notat, der giver et overblik over, hvordan den danske offentlighedslov er i strid med en række internationale standarder og konventioner for åbenhed og informationsfrihed.
Justitias undersøgelse viser da også, at Danmark skiller sig negativt ud, når vi sammenligner os med de andre nordiske lande.
Vores nabolande har eksempelvis lang stærkere regler om sagsbehandlingstid og nemmere adgang til at søge aktindsigt.
Herudover har de øvrige nordiske lande – i modsætning til Danmark – tiltrådt den såkaldte Tromsøkonvention. Det er Europarådets traktat om adgang til officielle dokumenter, der skal fremme åbenhed og gennemsigtighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
