Det lovforslag – som et flertal i Folketinget ventes at vedtage om at oprette USA-baser i Danmark – er vidtgående og fyldt med uklarheder, advarer nogle af landets førende juraeksperter. Med aftalen vil USA blandt andet få beføjelser til at tæve og tilbageholde danske demonstranter, lyder det.
Fem juraeksperter advarerede i fredags politikerne i Folketingets Forsvarsudvalg mod, at aftalen om at oprette USA-baser på dansk jord er vidtgående og uklar. SF og regeringen havde forgæves forsøgt at lukke eksperthøringen for offentligheden.
FOTO: Folketinget
FOTO: Folketinget
Fem juraeksperter advarerede i fredags politikerne i Folketingets Forsvarsudvalg mod, at aftalen om at oprette USA-baser på dansk jord er vidtgående og uklar. SF og regeringen havde forgæves forsøgt at lukke eksperthøringen for offentligheden.
Beføjelser til at tæve og tilbageholde danske demonstranter. Medansvarlighed for USA’s menneskeretskrænkelser. Amerikanske styrker hævet over dansk lov.
Der blev ikke lagt fingre imellem, da et panel af juraeksperter i fredags gjorde politikerne i Folketingets Forsvarsudvalg klogere på konsekvenserne af den baseaftale med USA, som et flertal ventes at vedtage den 11. juni.
På høringen kom fem juridiske eksperter med deres vurdering af baseaftalen og det lovforslag, der skal føre aftalen ud i livet.
Offentligheden fik kun mulighed for at lytte til høringen i én time. Herefter blev tilhørerne smidt ud af lokalet, og der blev lukket ned for online-forbindelsen.
Regeringen og SF havde nemlig mørkelagt resten af høringen, blandt andet med henvisning til at politikerne i fortrolighed vil kunne drøfte særligt følsomme forhold i aftalen.
USA’s militær i Danmark
En af de helt store udfordringer ved baseaftalen er, at flere af de helt centrale artikler i aftalen er uklare.
– Det er en upræcis og potentiel vidtgående aftale. Og samtidig er der begrænsede muligheder for retsforfølgelse i Danmark og kontrol ved de danske domstole, påpeger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.
Især baseaftalens artikel seks – der beskriver, hvilke beføjelser USA’s militær med aftalen får i Danmark – er meget bred og upræcis, fortsatte han.
Det er ikke muligt for danske statsborgere at anlægge civile erstatningssager mod de amerikanske styrker.
Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
Artikel seks i aftalen slår fast, at Danmark “bemyndiger de amerikanske styrker til at udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar samt kontrol over de aftalte anlæg og områder, herunder at iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.
– Man kan forestille sig alt muligt. Det kan være magtanvendelser eller tilbageholdelser. Overvågning eller aflytning. I aftalen står der bare, at de amerikanske styrker skal have “nødvendige beføjelser” – og det er ret upræcist. Man giver altså meget vidtgående beføjelser til de amerikanske styrker, advarer Peter Vedel Kessing.
Han uddyber:
– De amerikanske styrker får alle nødvendige beføjelser til at beskytte baserne og de amerikanske styrker – både på baserne og uden for baserne – overalt i det danske samfund og over for civile borgere. Det er ikke afgrænset. Så det er ret vidtgående.
Mere vidtgående end i Norge og Sverige
I Norge og Sverige derimod har regeringerne sikret sig, at det kun er i “ekstraordinære tilfælde” samt i “overensstemmelse med fælles sikkerhedsplaner”, at USA’s styrker kan udøve deres beføjelser uden for baserne.
– Af en eller anden grund er den danske aftale mere vidtgående, konstaterer Peter Vedel Kessing.
USA-soldaters magtbeføjelser er langt fra den eneste uklarhed, der er i aftalen.
Eksempelvis har Danmark heller ikke mulighed for at kontrollere, hvem der kommer – eksempelvis hvilke bevæbnede soldater og efterretningsagenter – og hvor mange der kommer hertil.
– Det er meget upræcist, hvem der kan komme hertil. Aftalen omfatter medlemmer af de amerikanske styrker – heriblandt også civilt ansatte og deres pårørende. Også amerikanske statsborgere ansat i ikke-danske, ikke-kommercielle organisationer er omfattet. Det er ret vidtgående. Det er uklart, hvem der kan komme. Men det kan eksempelvis være efterretningsagenter, oplyser Peter Vedel Kessing.
– Der er i aftalen ikke et krav om, at de amerikanske styrker – og de civile der medfølger – skal vise pas eller visa. Og de er fritaget for reglerne om registrering og kontrol af udlændinge. Vi ved ikke, hvor mange der kommer, hvem der kommer, hvornår de kommer, eller hvornår de rejser. Og vi kan ikke afvise personer, som vi ikke ønsker at have i Danmark, konstaterer han.
Samtidig har Danmark kun meget begrænset kontrol med USA’s styrker. Det gælder både de danske domstoles kontrol og Folketingets parlamentariske kontrol med de handlinger, USA’s militær foretager i Danmark.
– Der er en risiko for, at den enkelte borgers retssikkerhed kan komme under pres, advarer Peter Vedel Kessing og fortsætter:
– Den danske regering kan løbende være i dialog med USA. Men der er meget begrænset mulighed for domstolskontrol med de amerikanske styrker. Det er de amerikanske styrker, der står for at undersøge og retsforfølge eventuelle brud på dansk lovgivning. Det er ikke muligt for danske statsborgere at anlægge civile erstatningssager mod de amerikanske styrker.
Kan blive medansvarlig for USA’s forbrydelser
Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i international ret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, advarer om, at Danmark risikerer at blive medansvarlig for USA’s overtrædelser af internationale love og konventioner.
– Der er en reel risiko for et dansk medvirkensansvar for amerikanske styrkers handlinger. Den risiko forstærkes af, at Danmark og USA ikke i alle tilfælde er bundet af de samme regler, forklarer Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Hun uddyber:
– Aftalen med USA forudsætter i paragraf 1, at USA’s handlinger på og fra dansk jord ikke vil medføre et folkeretligt ansvar for Danmark. Men det kommer an på, hvordan aftalen bliver administreret.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Danmark risikerer at blive dømt for medvirken til tortur
Hun henviser til de folkeretlige statsansvarsregler, der definerer, hvornår en stat kan gøres ansvarlig for andre staters handlinger.
Herudover pålægger det såkaldte Due-diligence-princip stater at sikre, at der ikke foregår folkeretskrænkelser på eller fra deres territorium.
– Det udgør en krænkelse af magtanvendelsesforbuddet, hvis man giver tilladelse til, at andre stater benytter ens territorium til at iværksætte et ulovligt angreb på en tredje stat, oplyser Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Tortur
Hvis et flertal i Folketinget vedtager baseaftalen, kan USA bruge Danmark som trædesten til sine militære operationer – også til krige og operationer, som Danmark er imod.
I dag skal USA spørge om lov, hvis de ønsker, at tropper, kampfly eller krigsskibe skal operere fra dansk grund i militære operationer – det skal de ikke fremover, hvis baseaftalen bliver gjort til lov.
Også Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder advarer om, at Danmark kan blive gjort medansvarlig for USA’s overtrædelser af international ret.
– Vi må som stat ikke acceptere, at andre stater begår brud på menneskerettighederne på vores territorium. Så hvis amerikanske styrker begår brud på menneskerettighederne på dansk territorium, så er det ikke kun et amerikansk ansvar, men også et dansk ansvar, fastslår han.
Eksempelvis er USA’s militær kendt for udbredt brug af tortur.
Europæiske lande, der har lagt jord til USA-baser, er tidligere blevet dømt for medvirken til tortur. Det kan også ske i Danmark.
I 2014 kendte Den Europæiske Menneskeretsdomstol Polen skyldig i medvirken til tortur og ulovlig frihedsberøvelse i to sager, fordi USA’s styrker havde tortureret og mishandlet personer under afhøring i et hemmeligt fængsel, som USA’s efterretningstjeneste CIA drev i Polen.
Menneskeretsdomstolen har også kendt Makedonien skyldig i medvirken til tortur og ulovlig frihedsberøvelse og brud på Den Europæiske Menneskeretskonvention, fordi landet accepterede, at CIA ulovligt frihedsberøvede mistænkte i hemmelige fængsler på sit territorium – såkaldte “black sites” – og udsatte dem for tortur.
Det samme kan ske for Danmark, advarer Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
– Den Europæiske Menneskeretsdomstol har tidligere kendt Polen og Makedonien skyldig i at have været en del af CIA-fangeprogrammet, der fløj fanger til de amerikanske baser på deres territorier. Polen og Makedonien forsøgte at forsvare sig med, at de ikke vidste, hvad der foregik på de lukkede baser. Men Den Europæiske Menneskeretsdomstol slog fast, at det måtte have stået lysende klart for Polen og Makedonien, hvad der foregik. Og derfor blev begge lande holdt ansvarlige for, hvad der foregik på de amerikanske baser, siger han.
Må tæve danske demonstranter
Den konservative formand for Forsvarsudvalget Rasmus Jarlov tog efter eksperternes indlæg som den første ordet med et opklarende spørgsmål: Må USA’s soldater tæve demonstranter, der protesterer mod deres tilstedeværelse, hvis det forstyrrer ordenen.
Jarlov fik et kort og klart svar fra Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet:
– Ja […] Soldaterne skal opretholde ro og orden. Og det giver aftalen dem mulighed for. Så man skal holde sig væk, opklarede Sune Klinge.
Vil de amerikanske styrker også kunne tilbageholde demonstranterne, spurgte Jarlov opfølgende.
– Ja, det kan man godt forestille sig, svarede Klinge.
Det er Peter Vedel Kessing enig i:
– I aftalen står der, at de amerikanske soldater vil få de “nødvendige beføjelser”. Det kan være en tilbageholdelse.
På kanten af grundlovsbrud
Baseaftalens brede og uklare beføjelser til amerikansk militær på dansk grund – og den manglende demokratiske kontrol – betyder, at politikerne “bevæger sig på kanten af grundloven”, advarer Sune Klinge.
– Aftalen giver en stor og elastisk mulighed for, at amerikanske myndigheder kan agere på dansk territorie. Så hvis vi skal holde os inden for grundloven, er det vigtigt, at vi har kontrol med, hvad de amerikanske styrker foretager sig. Som aftalen er formuleret, er det meget løst, hvilke muligheder man giver USA. Det er elastik i metermål. Jeg vil råde Folketinget til at sikre parlamentarisk kontrol, understreger Sune Klinge.
Arbejderen har tidligere beskrevet, at baseaftalen ikke sikrer danske myndigheder adgang til baserne og til eksempelvis at kontrollere, om USA har atomvåben, miner, klyngebomber eller andre våben, som Danmark har forbudt på baserne.
Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Foto: Folketinget
Han uddyber:
– Udgangspunktet for grundloven er, at det er de danske myndigheder, der bestemmer i Danmark. Aftalen rører ved kernen af vores suverænitet: Adgang til territoriet og militær myndighed. Det er uprøvet land. Man kan godt vove sig derud. Men I har lovet at holde grundloven, påpeger Sune Klinge direkte henvendt til politikerne.
Der findes en lille “kattelem” i grundlovens paragraf 20, der åbner op for, at beføjelser i “nærmere bestemt omfang” kan overlades til overstatslige myndigheder. Men USA er ikke en overstatslig myndighed.
– Det er altså ikke en mulighed for Folketinget at bruge grundlovens paragraf 20 til at overlade beføjelser til andre lande, understreger Sune Klinge.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
Privat udlicitering af Retsprincipper og Borgerrettigheder
Hvis du sammenholder denne artikel om Erik Prince virksomhed https://arbejderen.dk/udland/hvilke-planer-har-erik-prince-for-trumps-anden-embedsperiode/
– med artiklen her om Høringen mod DCA baser https://arbejderen.dk/indland/juraeksperter-revser-baseaftale-med-usa/
– og overvejer hvad vi nu ser med privat og regeringsbåret “Humanitære nødhjælp” = (sultedød programmet) i Gaza og en “folkeforflytningsmodel” (Exodus) udliciteret til private og paramilitære aktører til eks.vis Libyen, som foreslået – så har vi et meget godt billede af hvad der venter os her med ubekendte paramilitære amerikanere på baser udstationeret rundt omkring i Danmark.
Desuden vil de have samme ubegrænsede retsstridige beføjelser som under CIAs store “Nacht und Nebel” forsvindings program i 00erne og frem, og det faktum at de driver #black bases på deres militærbaser i Europa, hvor man, efter sin “kidnapping” og hemmelige overførsel, er retsløs og udsat for ubegrænset tortur og efterfølgende mulig forsvinden; helt anonymiserede som i nazisternes Nacht und Nebel programmet, der som det første fratog folk deres legitimitet og identitet som statsborgere, deres navn og CPR nr. – er det et nogenlunde realistisk billede på hvad der venter os nu her i Danmark, takket være Lars Løkke og regeringen og et flertal i Folketinget, og andre dybt ansvarlige for dette overgreb mod den enkelte danske statsborger og vores rets -og rettigheds forståelse, og som er i direkte modstrid med en overvejende opinion i befolkningen på 53 % som er imod disse u-ønskværdige amerikanske baser i vores land.
Siden disse baser stadig er her, så må man jo have tænkt sig, at det ville være til gavn for Danmark, for der kan da vel ikke være tale om naive forestillinger om amerikansk “loyalitet” og beskyttelse for tid og evighed? Med tRump ved roret er begge dele kun illusioner og intet andet.
Det er en illusion at tro, at udenlandske baser, som dansk grundlov, arbejdsret-lige regler og dansk juris-diktion er bortvist fra – er til gavn for danskerne og Danmark!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
