Ja-politikere: EU-militær skal forhindre “flygtningestrømme”
Ja-partier turnerer landet rundt på valgmøder med budskaber om, at EU-militæret skal bruges til at standse "migrantstrømme" og "migrantlæs". Seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier bekræfter, at "EU har skabt et system, hvor man møder mennesker med ret til beskyttelse med militær og pigtråd".
Afrikanske flygtninge og migranter bliver ofte mødt af EU's krigsskibe, droner og overvågningsfly, når de forsøger at flygte over Middelhavet fra Afrika til Europa. Men i stedet for beskyttelse bliver de desperate afrikanere sendt tilbage til forfærdelige forhold i lejre i Libyen.
FOTO: Frontex
FOTO: Frontex
Afrikanske flygtninge og migranter bliver ofte mødt af EU's krigsskibe, droner og overvågningsfly, når de forsøger at flygte over Middelhavet fra Afrika til Europa. Men i stedet for beskyttelse bliver de desperate afrikanere sendt tilbage til forfærdelige forhold i lejre i Libyen.
Ja-partierne har sat slutspurten ind for at sikre et ja den 1. juni. Med sig har de især ét argument, der går igen og igen på lokale valgmøder: Forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark kan sende soldater til Afrika for at forhindre “migrantstrømme” på vej mod et nyt liv i Europa.
EU ser migranter og flygtninge som en trussel, der kan destabilisere Europa – og ikke som sårbare mennesker på flugt.
Hans Lucht, Dansk Institut for Internationale Studier
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, advarer om “et migrantlæs fra Afrika”.
“NATO står selvfølgelig som garanten. Men frihed og tryghed handler også om, at vi ikke bliver væltet af et migrantlæs fra Afrika”, forklarer Pape ifølge Jyllands-Posten.
I et indlæg på Altinget uddyber Pape, at EU-militæret især skal bruges til at “stabilisere steder, der ellers ville producere migrantstrømme mod Europa”.
Også den radikale Martin Lidegaard vil have afskaffet forsvarsforbeholdet med begrundelsen, at: “Beredskabet skal styrkes markant, så vi både kan håndtere nye militære kriser, men også et mere ekstremt vejr, ukontrollabel migration og så videre”. Det skriver Lidegaard i Altinget.
Også Socialdemokratiet turnerer landet rundt på valgmøder med et budskab om, at selvom EU-militær ikke er vigtigt i forhold til at beskytte Danmark mod angreb på egen jord, skal EU-soldater skabe sikkerhed og stabilitet i det afrikanske område – for at undgå “flygtningestrømme”, som vores samfund ikke kan holde til.
Flygtninge – en trussel mod Europas sikkerhed
De danske politikeres kiggen mod EU, når det gælder om at beskytte sig militært mod flygtninge, er ikke grebet ud af den blå luft.
EU’s nye sikkerhedsstrategi Det Strategiske Kompas nævner direkte “irregulær migration” som en trussel mod Europas sikkerhed.
– EU ser migranter og flygtninge som en trussel, der kan destabilisere Europa – og ikke som sårbare mennesker på flugt, der skal have en hjælpende hånd, forklarer Hans Lucht til Arbejderen.
Han er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han blandt andet forsker i EU’s asylpolitik og EU’s tiltag mod flygtninge- og migranter. Især hvordan EU forsøger at bremse flygtninge og migranter i at nå til Europa.
Libyens kystvagt gør det beskidte arbejde
Som en konsekvens af den påståede “trussel” som mennesker på flugt skulle udgøre, bliver EU’s indsats mod flygtninge og migranter mere og mere militariseret.
EU’s grænseenhed Frontex indsætter droner, overvågningsfly, skibe, bevæbnede grænsevagter og avanceret overvågningsteknologi mod desperate mennesker på flugt fra især Afrika.
EU har skabt et system, hvor man møder mennesker med ret til beskyttelse med militær og pigtråd.
Hans Lucht, Dansk Institut for Internationale Studier
Flere af EU’s militære operationer skal forhindre flygtninge og migranter i at sætte deres fod i et EU-land – og dermed få ret til midlertidigt ophold og til at få behandlet en eventuel asylansøgning.
En af de mest berygtede militære EU-operationer målrettet flygtninge og migranter er den såkaldte Operation IRINI, hvor EU samarbejder tæt med Libyens kystvagt om at forhindre flygtninge og migranter i at flygte fra det afrikanske kontinent til Europa.
– Der er meget, meget langt fra den måde, vi gerne vi gerne vil se os selv i Europa behandle flygtninge på – og så den virkelighed, der møder flygtninge i de EU-støttede migrationscentre i eksempelvis Libyen. EU har skabt et system, hvor man møder mennesker med ret til beskyttelse med militær og pigtråd og gør det svært for mennesker på flugt at søge beskyttelse.
EU både uddanner, betaler løn og køber skibe og avanceret radar- og kommunikationsudstyr til den libyske kystvagt.
Samarbejdet mellem Frontex og Libyen bliver kortlagt i en rapport, udgivet af organisationerne Alarm Phone, borderline-europe, Mediterranea og Sea-Watch, der arbejder med at redde nødstedte migranter og flygtninge på Middelhavet.
Rapporten dokumenterer, hvordan EU-myndigheder overvåger og arbejder tæt sammen med Libyens kystvagt om at stoppe migranter og flygtninge, før de sejler ud af libysk farvand.
Der er en særlig grund til, at EU pumper milliarder af euro i netop Libyens kystvagt.
– EU-landene er ikke interesserede i, at de desperate bådflygtninge bliver opsamlet af europæiske skibe. Hvis flygtningene kommer ombord på et europæisk skib, kan de nemlig ikke sejles tilbage til Libyen. Derfor uddanner og udruster EU i stedet den libyske kystvagt, så de kan opsamle de mange flygtninge og migranter. Når flygtningene opsamles af et libysk skib, kan de nemlig sejles tilbage til Libyen, konstaterer Hans Lucht.
Han advarer om, at EU’s stramme asylpolitik ikke “kun” rammer migranter, der vil til Europa for at søge arbejde og en bedre tilværelse – men også reelle flygtninge med krav på beskyttelse.
– Netop Libyen er transitland for flygtninge og asylansøgere fra konfliktområder som eksempelvis Eritrea, der muligvis ville have ret til asyl, hvis de kunne nå til Europa, forklarer Hans Lucht.
Libyen er ikke et sikkert land
Menneskeretsorganisationer som Amnesty International kritiserer EU for bryde med internationale konventioner, der skal beskytte flygtninge mod at blive sendt retur til lande, hvor de risikerer forfølgelse og tortur.
Herudover har alle flygtninge ifølge flygtningekonventionen ret til beskyttelse og ret til at søge om asyl.
Både Amnesty International og Læger Uden Grænser har dokumenteret alvorlige menneskeretskrænkelser i Libyens flygtningelejre.
Desperate flygtninge og migranter bliver mishandlet i lejrene. De bliver voldtaget og brugt som slavearbejdere.
Sidste år offentliggjorde Border Violence Monitoring Network – et netværk bestående af en række ngo’er, der overvåger menneskeretskrænkelser ved EU’s ydre grænser – en 1500 sider lang rapport med vidneudsagn fra 900 asylansøgere, der beretter om, hvordan de har fået tæv af EU’s grænsevogtere, er blevet bidt af hunde og udsat for sadistisk og nedværdigende behandling.
Læger Uden Grænser arbejder i syv flygtningelejre i Libyens hovedstad Tripoli. Der mangler mad, og voksne lider af underernæring og er udsatte for sygdomme i lejrene, beretter organisationen i en afrapportering om forholdene.
FN anslår, at der befinder sig mellem 700.000 og en million migranter og flygtninge i det borgerkrigsplagede land. Libyen er reelt uden regering og bliver regeret af lokale krigsherrer og militser.
Flygtningene har ikke tilstrækkelig adgang til drikkevand, ofte er der kun mindre end en liter per person om dagen. Og der er kun begrænset adgang til toiletter og bad, hvilket resulterer i infektioner og lus og fnat. Læger Uden Grænser behandler hver uge 500 personer for infektioner og diarré.
Alligevel fortsætter EU sin støtte til Libyens kystvagt med milliarder, så den kan stoppe flygtninge.
Når flygtninge og migranter bliver skubbet tilbage til lande eller havområder, de kom fra, kaldes det “pushback”.
De såkaldte pushback-aktioner foregår ved en række af EU’s grænseovergange – eksempelvis mellem Grækenland og Tyrkiet, på grænsen mellem Polen og Belarus og mellem Italien og Libyen.
Samtidig bliver flere EU-lande anklaget for – i strid med internationale konventioner – at presse asylansøgere tilbage. Det gælder eksempelvis Grækenland, der presser flygtninge tilbage til Tyrkiet – og kroatisk politi beskyldes for – ved brug af brutal vold – at blokere flygtninge og migranter i at krydse EU’s ydre grænse på Balkan.
I juni 2019 blev Den Internationale Straffedomstol (ICC) bedt om at undersøge EU’s medvirken til forbrydelser mod menneskeheden på grund af behandling af migranter i Middelhavet.
EU’s kamp mod verdens flygtninge koster milliarder
Siden den såkaldte flygtningekrise i 2015-2016, hvor tusindvis af flygtninge og migranter satte kurs mod Europa, har EU boostet sit budget til at bekæmpe migranter og flygtninge.
EU har fordoblet sin Asyl, Migration og Integrationsfond (AMIF) til 67 milliarder kroner i perioden fra 2021-2027.
EU’s kontroversielle grænseenhed Frontex har fået næsten firedoblet sit budget fra godt en milliard kroner i 2015 til over 3,7 milliarder kroner i 2021. De ekstra milliarder skal blandt gå til at udvikle Frontex fra at være en enhed med få hundrede ansatte i 2015 til frem mod 2027 at have et korps på 10.000 grænsesoldater.
Herudover afsætter EU milliarder af skattekroner til at forske i teknologi, der skal gøre det lettere at afsløre flygtninge.
Blandt den højteknologi, som EU bruger mod mennesker på flugt, er et apparat, der kan måle CO2-niveauet i alle lastbiler, der skal ind i EU. Hvis der er for meget CO2 i lasten, sidder der sandsynligvis en gruppe mennesker i lastbilen og trækker vejret. CO2-måleren er derfor et nyttigt værktøj til at opdage mennesker, der forsøger at krydse uset over grænsen.
EU bruger også avancerede droner med højteknologiske præcise kameraer til at overvåge Middelhavet, så man kan opsnappe flygtninge og migranters positioner på havet og sende den libyske kystvagt efter dem.
EU har blandt andet købt droner for 750 millioner kroner hos to israelske våbenfirmaer. Dronerne kan flyve i 30 timer i 10.000 meters højde og bliver blandt andet brugt af israelsk militær i Gaza. Dronerne sender live fotos og videoer af flygtninge og migranters bevægelser på Middelhavet til EU’s grænseenhed.
Amnesty har kortlagt EU’s mange højteknologiske opfindelser. De omfattende teknologier har samme formål: At forhindre uønskede asylansøgere i at komme ind i EU. De mere og mere lukkede grænser gør det således svært for flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov at søge om asyl i EU.
EU bruger også kunstig intelligens, algoritmer og ansigtsgenkendelse i kampen mod flygtninge og migranter.
EU har endda afsat 34 millioner kroner til et forsøgsprojekt med en flygtninge-løgnedetektorer i Grækenland, Ungarn og Letland. Her skal EU’s løgnedetektorer scanne flygtninge og migranters ansigtsudtryk, mens de svarer på spørgsmål fra myndighederne. Løgnedetektoren sender herefter en vurdering af, om flygtningen har løjet eller talt sandt til de lokale asylmyndigheder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
“Det kom bag på mig, hvor mange flygtninge, der stadig er desperate for hjælp på Middelhavet”. Det siger en svensk marinesoldat, hjemvendt fra en flådemission på Middelhavet, som indledning til en artikel på DR 29/5. Artiklen har overskriften
“Hverken Nato eller USA vil hjælpe med flygtninge på Middelhavet”,
så man må jo af sammenhængen forstå, at der tales om humanitær hjælp til de desperate flygtninge. Og at der kan Danmark ikke være fuldt ud med i på grund af forsvarsforbeholdet, fremgår det af artiklen.
Men det fremgår også, at der slet ikke er tale om hjælp TIL flygtninge, men hjælp til EU med at “tackle” udfordringen MED flygtninge: gennem FRONTEX som er civilt og hvor Danmark deltager; og gennem INRIA, som er militært, og hvor Danmark ikke deltager. Frontex’s “hjælp” foregår som bekendt ved EUs grænser, mens den ret nye flådemission INRIA “hjælper” i farvandet ud for Libyen, bl.a med at uddanne den berygtede libyske kystvagt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
