Aktion i solidaritet
Debatten om Israels krig mod Gaza raser i danske aviser, nyhedskanaler og på de sociale medier.
Hvis du i den offentlige debat forsvarer palæstinensernes ret til at gøre væbnet modstand mod besættelsesmagten Israel, forsvarer Hamas eller nuancerer angrebet den 7. oktober 2023, risikerer du at blive sigtet efter terrorlovgivningen i den danske straffelov og idømt bøde eller fængsel.
Men toppolitikere og meningsdannere, der forsvarer og billiger Israels forbrydelser mod palæstinenserne, kan tilsyneladende frit udgyde had og støtte op om Israels bombardementer af civile.
Det er med til at skævvride debatten, advarer to juraeksperter, som Arbejderen har talt med.
Et problem for debatten og demokratiet
Nanna Grønning-Madsen advarer om, at debatten bliver ensporet:
– Det er et samfundsmæssigt problem. For i et demokrati ønsker vi, at alle sider bliver belyst, så vi som borgere bliver oplyst. Vi ønsker en fri debat, som alle har mulighed for at tage del i. Men hvis regeringen og myndighederne forsøger at stække den ene side af debatten, så får vi ikke en fair og oplyst debat.
Hvis det er strafbart at billige terror, hvorfor er det så ikke også strafbart at billige folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden?
Nanna Grønning-Madsen, juraprofessor, Syddansk Universitet
Nanna Grønning-Madsen er adjunkt, forsker og underviser på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, hvor hun underviser jurastuderende i strafferet og straffeproces.
Hun er ekspert i den danske terrorlovgivning og forsker inden for den almene strafferet.
Især den brede – og hårde – danske terrorlovgivning har konsekvenser for, hvilke ytringer borgerne tør komme med – og ikke komme med.
– Hvis nogen vil udtrykke deres støtte til Hamas, PFLP eller palæstinensernes ret til væbnet modstand mod Israel, befinder man sig pludselig i en slags juridisk gråzone, hvor det kan være svært at fremkomme med sine synspunkter uden at risikere at blive sigtet og dømt.
– Mange borgere ved – af gode grunde – ikke rigtig, hvor grænsen går. Hvad er lovligt, og hvornår er der tale om billigelse af terror? Paragraffen om terrorbilligelse er bred. Derfor er det svært for borgerne at vide, hvor grænsen går for, hvad man lovligt må sige om eksempelvis Hamas, PFLP og palæstinensernes ret til væbnet kamp mod Israel, forklarer Nanna Grønning-Madsen.
Bred og enøjet terrorlovgivning
Den uklare retstilstand er også med til, at borgerne giver sig selv mundkurv på for ikke at komme til at overtræde terrorlovgivningen og gøre sig skyldig i at billige terrorisme.
– Hvornår “billiger” man terror og kommer i strid med terrorlovgivningen? Der er jo mange forskellige grader af billigelse? Når du ikke ved, hvornår dine ytringer er ulovlige, og kan risikere at blive straffet med flere års fængsel, så er det mere sikkert at tie, siger Nanna Grønning-Madsen.
Hidtil er det kun borgere, der har udtalt sig pro-palæstinensisk og pro-Hamas, som er blevet straffet.
Men det undrer ikke juraprofessoren:
– Et flertal i Folketinget har taget stilling til, at det skal være strafbart at billige terrorisme. Det sender et klart signal til befolkningen om, at de ikke skal støtte bevægelser som Hamas eller handlinger udført af Hamas.
– Men det undrer mig, at det tilsyneladende er tilladt at billige et folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis det er strafbart at billige terror, hvorfor er det så ikke også strafbart at billige folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden?
Blandt dem, der er blevet dømt for at have “billiget” terror, er en 19-årig kvinde, der er blevet idømt fem måneders betinget fængsel for at have udtalt, at hun var “mega glad” for Hamas’ beslutning om angrebet den 7. oktober.
Til gengæld er en imam i Københavns Byret blevet frifundet for anklager om at have billiget Hamas’ angreb. Imamen blev anklaget for billigelse af terror, efter at han på Radio24Syv havde ytret sig om besættelsesmagten Israel og om lidelserne i Gaza.
Israels folkemord ikke omfattet af terrorlovgivning
Også professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller undrer sig over, at de såkaldte terrorparagraffer i straffeloven, der omhandler billigelse af terror, ikke også omfatter staters krigsforbrydelser og folkedrab.
– Der er en skævhed, når man ikke må billige terror, men gerne må billige krigsforbrydelser. Efter straffelovens paragraf 136, stk. 2 er det strafbart at billige visse forbrydelser, herunder terror. Men det er ikke strafbart at billige handlinger, der strider mod folkeretten – som eksempelvis folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, forklarer Sten Schaumburg-Müller til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det betyder, at det er strafbart at billige Hamas’ angreb 7. oktober 2023, men ikke er strafbart at billige Israels fremfærd i Gaza, der efter min vurdering til tider er i strid med reglerne for krigsførelse og formentlig også strafbar som forbrydelser mod menneskeheden og muligvis strafbar som folkemord.
– Det er kritisabelt, at billigelse af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke er strafbart på linje med støtte til og billigelse af terror, mener Sten Schaumburg-Müller.
Herudover er den vidtgående straframme i straffelovens terrorparagraffer om billigelse af terrorisme i sig selv et alvorligt indgreb i ytringsfriheden, fordi alene truslen om fængselsstraf afholder mange borgere fra at bruge deres ytringsfrihed.
– Fængselsstraf for ytringer er et meget alvorligt indgreb i ytringsfriheden, der meget vel kan være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 10, der beskytter ytringsfriheden og sætter klare grænser for straffe, der er helt ude af proportioner, forklarer Sten Schaumburg-Müller.
Flere palæstinensiske modstandsgrupper som Hamas og PFLP er sat på EU’s og USA’s terrorlister. Mens stater som besættelsesmagten Israel ikke er en del af terrorlisterne, på trods af at Israel er anklaget for folkemord og alvorlige krigsforbrydelser.
Statsministeren vil slå hårdt ned på ytringer
I november sidste år – kort efter at Israel indledte sin krig mod Gaza – pålagde statsminister Mette Frederiksen i et åbent brev Justitsministeriet at undersøge, om politiet og anklagemyndigheden kan skride ind over for demonstrationer og offentlige ytringer om Israels krig mod Gaza.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Efter flere ugers demonstrationer
Statsminister vil undersøge, om demonstrationer og ytringer for Gaza kan stækkes
– Statsministeren er med til at stække ytringsfriheden og den offentlige debat. Når statsministeren kommer med sådan en udmelding i et åbent brev, så har det da en betydning for mange danskeres lyst til at ytre sig. Alene truslen om straf, hvis man eksempelvis billiger Hamas’ og palæstinensernes væbnede kamp mod Israel, betyder noget for mange menneskers lyst til at ytre sig, fortæller Nanna Grønning-Madsen.
En af dem, der har ytret sig om Israels krig og besættelse samt palæstinensernes ret til væbnet modstand, er Palæstina-aktivisten Jan Kjærgaard, der er blevet terrorsigtet for sine ytringer.
Arbejderen bragte i august et interview med Jan Kjærgaard, der er sigtet efter terrorlovgivningens paragraf 136 stk. 2 for at have “billiget” samarbejde med “terrororganisationerne DFLP og Hamas”.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Sanktioner afholder borgere fra at deltage i debatten
Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i juni rapporten Ytringsfrihed og selvcensur, der viser, at mange danskere ikke giver deres mening til kende i den offentlige debat, fordi de frygter at blive overvåget eller blive mødt af sanktioner fra deres arbejdsgiver.
Rapporten bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 4000 danskere har svaret på, hvorfor de afholder sig fra at deltage i den offentlige debat.
Rapporten er den første større undersøgelse af, hvordan danskerne bruger deres ytrings- og forsamlingsfrihed i det offentlige rum.
Hver 10. dansker svarer, at de har deltaget i demonstrationer, vælger- eller borgermøder inden for det seneste år, og hver femte af dem har også båret flag, skilte eller tøj med politiske budskaber.
Men frygten for sanktioner fra arbejdsgivere betyder, at 13 procent afstår fra at deltage i den offentlige debat. Overvågning fra politiet og efterretningstjenesterne betyder, at 12 procent ikke giver deres holdninger til kende i debatten.
Borgernes frygt for overvågning og sanktioner er ikke grebet ud af den blå luft.
Ude i landets politikredse og hos Politiets Efterretningstjeneste bliver der holdt et vågent øje med ytringer om Israels krig mod Gaza, blandt andet på sociale medier.
Det betyder, at folk også afholder sig fra at deltage i debatten på sociale medier.
Næsten hver tredje dansker har inden for det seneste år undladt at blande sig i debat på sociale medier, selv om de gerne ville have delt deres synspunkt. Hver syvende peger på frygten for, at deres data bliver misbrugt, som årsag.
– Min frygt er, at den offentlige debat går glip af oplysninger og synspunkter, som kan kvalificere og nuancere debatten og være med til at styrke vores samfund. Vores undersøgelse vidner desværre om, at ytringsfriheden er presset, selv om det er en kerneværdi for den demokratiske retsorden og for danskerne, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder lægger på baggrund af undersøgelsen op til videre debat om ytringsfrihed i Danmark og planlægger en konference senere på året.
Organisationer anklaget
Det er ikke kun borgere, der risikerer at blive anklaget for “antisemitisme” eller for at støtte “terrorister”, fordi de problematiserer konflikten.
Ulandsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er kommet under heftig beskydning i BT, efter at to medlemmer af MS’ bestyrelse på deres egen private facebookprofil har uploadet en karikaturtegning, der forestiller Adolf Hitler, som overleverer en stafet til Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Få timer efter indleder Berlingske en smædekampagne mod MS, der i flere artikler beskylder MS for antisemitisme.
Uanset om de to bestyrelsesmedlemmer opslag er lovlige eller ej, og på trods af at opslagene er private – så bliver de brugt af flere toppolitikere til at anklage Mellemfolkeligt Samvirke for antisemitisme.
MS støtter op om de brede demonstrationer for Gaza. MS er også blandt de fire organisationer, der har slæbt den danske stat i retten for at få stoppet Danmarks våbensalg til Israel.
Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jessen vil trække statsstøtten til Mellemfolkeligt Samvirke. Det samme vil Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod.
Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad meldte ligeledes ud, at MS “får for mange penge”.
Kirkeminister Morten Dahlin fra Venstre mener, at “Antisemitismen blomstrer” i MS.
Mellemfolkeligt Samvirke er dybt afhængig af økonomiske ressourcer fra finansloven. Og nu er en række magtfulde politikere – fra partier der inden længe vedtager næste års finanslov – altså klar til at skære i den økonomiske støtte til MS.
Også Dansk Journalistforbund er kommet under pres. Efter at forbundet i august opfordrede EU til at gribe ind over for Israels drab på journalister i Gaza, blev DJ’s formand Tine Johansen – i BT’s debatpodcast Borgerlig Tabloid med vært Joachim B. Olsen i spidsen – beskyldt for at støtte terrorister, fordi flere af de dræbte journalister arbejdede for medier, der – ifølge BT – er “associeret” med Hamas og PFLP.
I august hjemsendte Aarhus Kommune en socialrådgiver, der på sin facebookside havde udtrykt sin sorg over drabet på Hamas’ politiske leder Ismail Haniyeh, der stod i spidsen for fredsforhandlinger med Israel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
