Underbetalt arbejdskraft
Israels massive bombardementer af civile boligblokke og hospitaler i Gaza bliver nu efterforsket som krigsforbrydelser af menneskeretsorganisationen Amnesty International.
Genève-konventionerne – også kaldet krigens love – slår fast, at civile personer og civile bygninger som eksempelvis boliger og skoler skal beskyttes i en væbnet konflikt.
Derfor er researchere fra Amnesty gået i gang med at undersøge en række israelske bombeangreb som krigsforbrydelser, eksempelvis mod en beboelsesejendom i al-Zeitoun-kvarteret, hvor 15 familiemedlemmer, heriblandt syv børn, blev dræbt.
Amnesty efterforsker også et bombeangreb mod en etageejendom samt bombningen af et tætbefolket marked i flygtningelejren Jabalia, som dræbte 69 mennesker, heriblandt mindst 15 børn.
– Bevidst at angribe civile, udføre uforholdsmæssige angreb og vilkårlige angreb, der dræber eller sårer civile, er krigsforbrydelser. Ifølge den humanitære folkeret har alle parter i en konflikt en klar forpligtelse til at beskytte civile, der er fanget i fjendtlighederne. Vi er dybt foruroligede over det stigende antal civile dødsfald i Gaza, siger generalsekretær i Amnesty International Agnès Callamard.
Også FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har iværksat en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser.
Israels krig mod Gaza var blot tre dage gammel, da FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder nedsatte en undersøgelseskommission, der blandt andet skal indsamle eksempler på krigsforbrydelser i den krig, som Israel har indledt mod Gaza.
“Kommissionen er alvorligt bekymret over Israels seneste angreb på Gaza og Israels annoncering af en fuldstændig belejring af Gaza, der indebærer tilbageholdelse af vand, mad, elektricitet og brændstof, hvilket utvivlsomt vil koste civile liv og udgøre kollektiv afstraffelse”, skriver FN-højkommissariatet blandt andet.
FN’s undersøgelseskommission vil dele de indsamlede oplysninger med Den Internationale Straffedomstol.
Det er en krigsforbrydelse at bruge udsultning af civilbefolkningen som krigsmiddel. Derfor kan den altomfattende blokade, som Israel har indført mod Gaza, meget vel udgøre en krigsforbrydelse.
Marc Schack, lektor i folkeret på Københavns Universitet
Herhjemme mener Institut for Menneskerettigheder, at det er vigtigt at overvåge, om der bliver begået krigsforbrydelser i Israels krig mod Gaza.
– Et af grundprincipperne i den humanitære folkeret – også kaldet krigens love – er, at der skal skelnes mellem militære mål og civile mål, siger seniorforsker og folkeretsekspert hos Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det tyder på, at der kan være tale om krigsforbrydelser. Når man ser billeder af de voldsomme ødelæggelser, er det svært ikke at tænke: Kan det være lovligt, når der er så mange civile tab? Især fordi vi ved, at Israel har adgang til højteknologiske præcise våben og derfor bør gøre alt for at minimere skaderne.
Genève-konventionerne slår fast, at Israel skal gennemføre alle praktisk mulige tiltag for at forhindre eller reducere civile tab og skader.
Blokaden af Gaza
Blandt Israels krigsforbrydelser er også den altomfattende blokade, der afskærer civilbefolkningen i Gaza fra basale livsnødvendigheder som vand, mad, elektricitet og brændstof.
– Det er en krigsforbrydelse at bruge udsultning af civilbefolkningen som krigsmiddel. Derfor kan den altomfattende blokade, som Israel har indført mod Gaza, meget vel udgøre en krigsforbrydelse, siger lektor i folkeret på Københavns Universitet Marc Schack til Arbejderen med henvisning til Rom-statutten, der er det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol.
Han tilføjer:
– Civile har krav på sikkerhed og skal beskyttes i krig. Derfor skal der sikres hurtig og uhindret adgang for fødevarer, medicin, nødhjælp, udstyr, sygeplejersker og læger til Gaza. Og civile skal have mulighed for at flygte fra den belejrede by.
Lørdag lod Israel 20 lastbiler komme ind i Gaza. Lastbilerne havde 44.000 flasker rent drikkevand med, det dækker 20.000 menneskers behov i én enkelt dag.
FN’s agentur for koordinering af humanitær hjælp (OCHA) advarer om, at tusindvis af patienter vil være i livsfare, hvis hospitalerne i Gaza må lukke ned for deres nødgeneratorer på grund af manglende brændstof og manglende medicinsk udstyr.
Ifølge Læger uden Grænser er der ikke mere smertestillende medicin til rådighed på deres hospitaler i Gaza, og de sårede og syge tør ikke tage til hospitalet af frygt for Israels bomber.
– Det er hundredtusindvis af menneskers overlevelse, vi taler om. Voksne, børn, ældre, syge, sundhedspersonale, humanitært personale, siger generaldirektør for Læger uden Grænser i Frankrig Claire Magone.
– Meget medicinsk personale har været nødt til at blive evakueret fra hospitalerne, og medicinforsyningerne slipper hurtigt op. Det er utrolig farligt at være her, der bliver bombet hver dag, og der er ingen humanitære passager. Vi er hele tiden usikre på, hvordan situationen ser ud, siger Læger uden Grænsers medicinske koordinator, læge Muhammad Abu Mughaiseeb, der befinder sig i Gaza.
Institut for Menneskerettigheder advarer om, at Israel er forpligtet af Genève-konventionerne.
– Israel er som besættelsesmagt bundet af Genève-konventionerne. Konventionerne forpligter blandt andet en besættelsesmagt til at sikre, at der er et fungerende sundhedssystem samt adgang til fødevarer i det område, man har besat. Men Israel kontrollerer alt, hvad der kommer ind i Gaza, og har lukket ned for adgang for sundhedspersonale, mad og drikkevand ind i Gaza, siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
FN: Etnisk udrensning
FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) advarer om “en etnisk masseudrensning” i Gaza.
– Israel har allerede gennemført en etnisk masseudrensning af palæstinensere i krigens tåge. Nu forsøger Israel Igen – i selvforsvarets navn – at retfærdiggøre, hvad der svarer til etnisk udrensning, advarer FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder Francesca Albanese.
Hun fortsætter:
– Der er en alvorlig fare for, at det, vi er vidne til, kan være en gentagelse af Nakba i 1948 og Naksa i 1967, men i større skala. Det internationale samfund må gøre alt for at forhindre, at det sker igen, understreger Francesca Albanese.
Hun henviser til, at israelske embedsmænd åbent har talt for en ny Nakba, betegnelsen for fordrivelsen af 750.000 palæstinensere i 1947-1949, da staten Israel blev oprettet. Og da Israel besatte Vestbredden og Gazastriben i 1967, blev yderligere 350.000 palæstinensere fordrevet.
Ifølge FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder har Israel allerede begået “uhyrlige overtrædelser af folkeretten”, da Israel den 12. oktober beordrede 1,1 millioner palæstinensere i det nordlige Gaza til at flygte mod syd inden for 24 timer, mens der samtidig blev bombet. Ifølge FN-organisationen må det internationale samfund stoppe disse uhyrlige overtrædelser af folkeretten nu, før den tragiske historie gentager sig.
Også Norsk Flygtningehjælp advarer om, at Israels krav om en folkeflytning fra Gaza er en krigsforbrydelse, og peger på, at de civile palæstinensere, der er fanget i Gaza, slet ikke har mulighed for at flygte på grund af de israelske bombardementer.
– Mine kolleger i Gaza bekræfter, at der er utallige mennesker i de nordlige dele, som ikke har mulighed for at flygte sikkert under det konstante bombardement. Tab af civile liv forårsaget af bevidst eller vilkårlig magtanvendelse er en krigsforbrydelse, som gerningsmændene skal stå til ansvar for. Vi frygter, at Israel vil hævde, at palæstinensere, der ikke kunne flygte fra det nordlige Gaza, fejlagtigt kan betragtes som direkte deltagende i fjendtlighederne og blive mål for dem, siger Jan Egeland, generalsekretær i Norsk Flygtningehjælp.
Hospitaler, ambulancer og boligblokke bliver bombet
Genève-konventionerne slår fast, at i en krig må der kun bombes mod konkrete militære mål. Ifølge konventionerne er det forbudt at ødelægge “genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse”. Det gælder blandt andet “… fødevarer, landbrugsområder … drikkevandsinstallationer og -forsyninger og kunstvandingsanlæg”.
Samtidig slår den humanitære folkeret fast, at sårede har ret til behandling. Derfor må hospitaler, ambulancer og sundhedsarbejdere aldrig være mål i en væbnet konflikt. Rom-statutten slår fast, at det er en krigsforbrydelse “… forsætligt at angribe bygninger, materiel, sanitetsenheder og -transporter og personel, der anvender Genève-konventionernes kendemærker (eksempelvis Røde Kors og Røde Halvmåne, red.) i overensstemmelse med folkeretten”.
Alligevel melder Læger uden Grænser om, at Israel bomber hospitaler og ambulancer. Læger og sygeplejersker fra Røde Halvmåne og medarbejdere fra FN’s Agentur for Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) er blevet dræbt.
Også herhjemme er folkeretseksperter dybt bekymrede over Israels bombardementer af boligblokke med civile.
– Udgangspunktet er, at civile skal beskyttes. Israel må ikke gå efter civile mål. Israel skal skelne mellem civile og militære mål, påpeger lektor i folkeret Marc Schack.
Han uddyber:
– Israels angreb skal være proportionale. Det vil sige, at de civile tab ikke må overstige det militære formål. Herudover skal Israel varsle civilbefolkningen før angreb, så de har en chance for at flygte. Israel må ikke bare bombe løs. De omfattende ødelæggelser og høje civile tabstal rejser tvivl om Israels efterlevelse af krigens love.
Kan straffes ved Den Internationale Straffedomstol
Israelske soldater, befalingsfolk og politikere kan blive straffet for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol (ICC). Selv om Israel nægter at anerkende Den Internationale Straffedomstol, frikender det ikke israelsk militær og israelske politikere for de krigsforbrydelser, der bliver begået i Gaza.
– Palæstina har ratificeret Rom-statutten, der udgør grundlaget for Den Internationale Straffedomstol. Derfor kan domstolen efterforske og dømme mulige krigsforbrydelser begået i Palæstina, herunder i Gaza, konstaterer Marc Schack og tilføjer:
– Det betyder, at Israel skal bevise, at man nøje har skelnet mellem militære og civile mål i sine bombardementer af Gaza. Samt at man har varslet civile i god tid og ikke har brugt unødvendig meget magt til at opnå sit mål. Hvis de civile tab har været uforholdsmæssigt store set i forhold til det militære formål ved at bombe et mål – ja, så kan der være tale om en krigsforbrydelse.
Det er ikke første gang, at Israel bomber i Gaza. Amnesty har flere gange dokumenteret, at Israels bombardementer i Gaza er krigsforbrydelser. I juni offentliggjorde Amnesty en seneste rapport, der dokumenterer, at Israels bombardementer af Gaza i maj 2023 var “vilkårlige og hensynsløse” og gik “langt ud over, hvad der kan forsvares som værende militært nødvendigt”. Angrebene svarede, ifølge Amnesty, nærmere til “en form for kollektiv afstraffelse af civilbefolkningen”.
I 2014 slog en lignende rapport fast, at Israel begik krigsforbrydelser, da det bombede civile og dræbte hele familier i sommeren 2014. Dengang blev mindst 18.000 hjem ødelagt, og mere end 1500 civile palæstinensere, heriblandt 519 børn, blev dræbt af israelske bombeangreb.
– Israel har en forfærdelig historik for ustraffet at begå krigsforbrydelser i tidligere krige mod Gaza, siger generalsekretær i Amnesty International Agnès Callamard.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder går Den Internationale Straffedomstol ind i sager om krigsforbrydelser begået i Gaza.
– Den Internationale Straffedomstol har meddelt, at Israel kan straffes for krigsforbrydelser begået i Gaza. ICC efterforsker allerede Israel for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. ICC vil nu medtage de nye anklager om krigsforbrydelser i den sag, der allerede verserer, fortæller Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
– Selv om Israel ikke anerkender straffedomstolen, så kan domstolen udstede en arrestordre på eksempelvis politikere eller militærfolk. Det betyder, at de ikke vil kunne rejse frit rundt, fordi de risikerer at blive arresteret og udleveret til retsforfølgelse, hvis de bevæger sig uden for Israel, forklarer Peter Vedel Kessing og tilføjer:
– Det er vigtigt at indsamle beviser og få fastslået, om der foregår krigsforbrydelser i Gaza. De ansvarlige skal stilles til ansvar. Det er ikke alt, der er tilladt i krig. Det er vigtigt at sikre et retsopgør, så vi kan forebygge nye krigsforbrydelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
