Rundt om Palæstina
Palæstinensiske børn spiller fodbold i Hjørring
Et hold drenge fra Vestbredden i Palæstina får sig i denne tid et velfortjent og tiltrængt pusterum fra en utryg hverdag.
Drengene deltager sammen med 20.000 andre piger og drenge fordelt på 1.000 hold fra 50 forskellige nationer i den internationale fodboldturnering Dana Cup i Hjørring.
Det palæstinensisk hold, der er sammensat af børn/unge fra alle byer på Vestbredden i Palæstina, deltog også i fodboldturneringen sidste år. Her nåede holdet i finalen i deres gruppe. I år kommer holdet direkte fra Gothia Cup i Sverige – verdens største fodboldturnering for børn – hvor de vandt bronze.
De palæstinensiske spillere fra Rawahil Charity Association har uforglemmelige minder med sig fra Dana Cup 2024 “takket være jeres støtte og opbakning”, skriver de på Facebook, og kommer med følgende opfordring: “Tøv ikke med at komme og støtte holdet.”
Årets Dana Cup er den 43. i rækken. De første kampe blev fløjtet i gang tirsdag. Turneringen slutter lørdag den 26. juli.
Du kan læse mere om Dana Cup og programmet her.
Kommuner bruger færre penge på ældre borgere
Ikke alene er der meget stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger på deres ældre borgere. Udgiften til de ældre er også faldet markant de seneste år.
Det viser en ny analyse af kommunernes regnskaber, som fagforbundet FOA har lavet.
I 2019 brugte kommunerne i gennemsnit 195.338 kr. pr. ældre borger på 80 år eller derover. Udgiften pr. ældre var i 2024 faldet til 175.298 kr. i gennemsnit. Det vil sige et fald på ca. 20.000 kr. pr. ældre svarende til ca. 10 procent.
I hver sin ende af skalaen ligger København og Hørsholm, der har brugt henholdsvis 291.722 kr. og 139.515 kr. pr. ældre borger.
– Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere. Det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre for en hel tredjedel mindre. De her tal er bekymrende, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
FOA’s medlemmer, der arbejder i ældresektoren, oplever ikke, at de svageste ældre er blevet mindre plejekrævende, snarere tværtimod.
– Og når vi så ved, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen, så ser det ud som om, at visse kommuner har været ud og svinge sparekniven over en meget svag gruppe, mener Tanja Nielsen.
Kommunerne kompenseres for befolkningssammensætningen, for eksempel antallet af ældre, ved de årlige økonomiaftaler. Hvis den kompensation er tilstrækkelig, tyder faldet i ældreudgifter ifølge FOA på, at kommunerne enten presses af andre udgiftsdrivende områder, eller at de ikke prioriterer ældreområdet nok.
AkademikerPension vil investere i våbenselskaber
AkademikerPension, der tidligere har argumenteret imod investeringer i kontroversielle våben som atomvåben, ændrer holdning.
Konkret betyder ændringen, at pensionskassen ikke længere vil udelukke seks europæiske våbenproducenter, som er forbundet med europæiske atomvåbenprogrammer – heriblandt Airbus og Babcock International, skriver dr.dk.
Direktør Jens Munch Holst henviser til krigen i Ukraine og usikkerhed om USA’s ageren:
– Vi kan ikke sidde og kigge på de europæiske våbenindustrier og så ikke kunne investere i dem, bare fordi de har en lille del i det her atomvåbenprogram, som kører i Frankrig og England.
AkademikerPension forvalter 157 milliarder kroner for cirka 175.000 medlemmer af Dansk Psykologforening, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Private virksomheder har flere administrativt ansatte end det offentlige
Ud af 100 ansatte i en privat virksomhed arbejder mellem 25 og 31 med administrative opgaver. I det offentlige er 18 ud af 100 ansatte administrative. Mønsteret har været omtrent det samme over hele perioden fra 2010 til 2023. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Senioranalytiker i AE Gustav Elias Dahl tror, at det kommer bag på de fleste, der har fulgt med i de seneste års debat om mængden af netop administrativt ansatte i den offentlige sektor.
Private virksomheder udfører ofte en anden type opgaver end den offentlige sektor, og de to sektorer er underlagt forskellig lovgivning og regulering.
Analysen zoomer derfor også ind på de velfærdsområder, hvor der både er offentlige og private udbydere. Heller ikke i de brancher tegner der sig et billede af, at det offentlige har en højere andel administrativt personale end i den private sektor.
Mænds levetid haler ind på kvindernes
Hvert år omkring det her tidspunkt offentliggør ATP resultatet af den såkaldte levetidsmodel, der viser noget om den forventede gennemsnitlige levetid for både mænd og kvinder. Den nyeste opgørelse viser, at danskerne bliver ældre end nogensinde.
Levealderen for 67-årige mænd i Danmark er øget fem måneder i 2024, mens 67-årige kvinders levealder er steget 2,6 måneder.
Den gennemsnitlige levealder for en kvinde på 67 år forventes at blive 86,7 år, mens mænd kan forvente at blive 84,2 år.
– En stigning på næsten et halvt år i forventet levetid for danske mænd er rigtig meget. Det er kun anden gang inden for de seneste 30 år, at levetiden for mænd er steget så meget på et enkelt år, siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.
– Mændene tager det store spring fremad denne gang, men kvinderne lever fortsat længst. Sådan har det været, siden vi begyndte at måle på det her område, og det gælder generelt over hele verden.
Camilla Fredsgaard Larsen mener, at den gennemsnitlige levealder bliver ved med at stige, men gør opmærksom på, at det går langsommere med at øge levetiden, end for 10 år siden
I Sverige og Norge lever både kvinder og mænd gennemsnitligt et år længere end kvinder og mænd i Danmark.
Lange ventetider på afgørelse af arbejdsskader
Hører du til blandt de tusindvis af danskere, der kommer til skade på arbejdet og har anmeldt en arbejdsskade, så skal du væbne dig med tålmodighed på en afgørelse i sagen.
Lige nu har 8.000 mennesker med en arbejdsskade ventet mere end to år på en afgørelse i deres sag. Det skriver Fagbladet 3F. Mange venter endnu længere. En af dem er murer Jens Gülstorff, der ventede i ni år på erstatning for et ødelagte knæ.
Ventetiden går stik modsat målsætningen i den politiske aftale fra 2022 om at nedbringe antallet af sager med en sagsbehandlingstid på over 24 måneder til 4.000 sager ved udgangen af 2024.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser til DR, at der vil blive gjort status på arbejdsskadeaftalen efter sommerferien.
“Her vil der blandt andet være stort fokus på, at sagsbehandlingstiderne overholder de politisk fastsatte mål,” skriver hun til DR.
Arbejdsulykker koster den enkelte og samfundet milliarder
I juni måned offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) en rapport, der dokumenterer, at arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme i 2019 kostede det danske samfund 48,7 milliarder kroner.
Tabt produktion på arbejdsmarkedet og i husholdningerne står for 57 procent, efterfulgt af værdien af tabt livskvalitet (36 procent) og direkte omkostninger (7 procent), som primært er behandlingsomkostninger i sundhedssystemet.
Analysen estimerer, at der i 2019 var 84.111 ikke-dødelige, arbejdsrelaterede ulykker og sygdomstilfælde i Danmark. Hertil kommer i alt 1.769 dødsfald, hvoraf 36 var ulykker.
Hvad angår arbejdsrelaterede sygdomme var de mest almindelige diagnoser muskel- og skeletsygdomme; kræft i luftrør, bronkier og lunger; lungesygdomme; samt stress, depression og angst; og hudsygdomme.
Analyserne bygger grundlæggende på officielle tal for anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Danmark.
Lene Krabbe, forbundssekretær i 3F udtaler, at ikke kun handler om milliarder til statskassen, men mennesker, der bliver lemlæstet, psykisk knust – eller mister livet – bare fordi de passer deres arbejde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
