Kollektiv ret over ressourcer og et liv i pagt med naturen
Institut for Menneskerettigheder advarer mod regeringens planer om at skære ned på socialtilsynet. Det kan komme på kant med Danmarks forpligtelser i børnekonventionen og handicapkonventionen, fastslår instituttet.
Regeringen har aftalt med Liberal Alliance, Konservative og Radikale, at der skal spares 62 millioner kroner årligt på socialtilsynet. Det svarer til en nedskæring på 23 procent. Partierne vil blandt andet afskaffe kravet om et fast årligt tilsyn i alle sociale tilbud som for eksempel børnehjem, botilbud eller krisecentre. Fremover skal der kun være krav om tilsyn hvert tredje år. Plejefamilier skal have besøg af tilsynet mindst hver andet år mod hvert år i dag.
– Et svækket socialtilsyn vil uundgåeligt betyde, at plejefamilier eller børne- og ungehjem, der ikke løfter deres opgave, vil kunne gå under radaren længere. Det kan svigte vores menneskelige forpligtelser over for sårbare børn, unge og voksne, siger Pernille Boye Koch, national chef på Institut for Menneskerettigheder.
Det udkast til lovforslag, der skal udmønte nedskæringen på socialtilsynene i praksis, har netop været sendt i høring. Institut for Menneskerettigheder har i lighed med en lang række andre organisationer sendt et meget kritisk høringssvar.
Institut for Menneskerettigheder henviser til, at der gennem mange år har været adskillige eksempler på omsorgssvigt og dårlig kvalitet på sociale tilbud for nogle af landets mest sårbare borgere.
“Der har siden socialtilsynets indførelse været en politisk og faglig diskussion om socialtilsynenes udfordringer, hvor der har været bred anerkendelse af behovet for at styrke tilsynet. Ikke mindst i lys af tilbagevendende beretninger i medierne om betydelige problemer, der ikke altid er blevet fanget af tilsynet. Dette lovforslag vil imidlertid svække tilsynets funktion og derved berørte borgeres trivsel og tryghed”, skriver instituttet i sit høringssvar.
Høringssvaret understreger, at socialtilsynet for eksempel er med til at opfylde Danmarks forpligtigelse til at forebygge overgreb og vanrøgt af udsatte borgere såsom børn og unge samt personer med handicap, som er i myndighedernes varetægt eller anbragt af myndighederne i private institutioner eller plejefamilier.
“Pligten til at forebygge overgreb og vanrøgt er blandt andet fastsat i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3 samt FN’s børnekonventions artikel 19 og handicapkonventions artikel 16. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en række domme om denne forpligtelse”, skriver Institut for Menneskerettigheder.
Dropper fokus på at udvikle kvaliteten
I dag har socialtilsynet også til opgave at fastholde og udvikle kvaliteten i sociale tilbud og plejefamilier. Den opgave vil lovforslaget fjerne. I stedet skal tilsynet nøjes med at tjekke, at kvaliteten ikke er blevet så ringe, at tilbuddet eller familien mister deres godkendelse.
I bemærkningerne til lovudkastet siger regeringen det meget direkte: “Dermed vil tilbud heller ikke længere have et incitament til at hæve deres serviceniveau og dermed deres udgifter ud over, hvad der er nødvendigt for at være godkendt.”
– Lovforslaget risikerer at føre til, at kvaliteten i flere tilbud og plejefamilier vil stagnere og forringes til skade for udsatte borgeres rettigheder, og at nogle tilbud og familier kun vil operere med et minimumsniveau af kvalitet, erklærer Pernille Boye Koch.
I dag skal socialtilsynet vurdere de sociale tilbuds indsats i forhold til at sikre uddannelse, beskæftigelse, selvstændighed og relationer i forhold til de børn, unge og voksne, de har ansvar for. Den forpligtelse forsvinder også i det nye lovforslag.
Et svækket socialtilsyn vil uundgåeligt betyde, at plejefamilier eller børne- og ungehjem, der ikke løfter deres opgave, vil kunne gå under radaren længere.
Pernille Boye Koch, national chef på Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder konstaterer i sit høringssvar, at: “Disse ændringer foreslås gennemført uden grundlag i faglige evalueringer eller undersøgelser af socialtilsynsloven eller tilsynets virksomhed og uden grundig inddragelse af relevante aktører, organisationer og eksperter.”
Regeringen forsvarer nedskæringen med, at der fremadrettet skal føres et mere risikobaseret tilsyn med de brådne kar, og at whistleblowerordningen bliver ændret, så socialtilsynet får en frist på fem dage til at behandle henvendelser til ordningen.
Her anfører Institut for Menneskerettigheder, at socialtilsynet allerede i dag arbejder med skærpet tilsyn i forhold til tilbud, der vurderes at være problemer med.
“Instituttet anser det under alle omstændigheder for meget problematisk, at en whistleblowerordning får en så afgørende funktion på et område, hvor der blandt andet er tale om udsatte børn og unge og mennesker med kognitive og kommunikative handicap, der ikke selv kan forventes at tage initiativ til eller være i stand til at række ud. De mest udsatte borgere har ikke nødvendigvis nogen pårørende eller noget netværk uden for tilbuddet, der kan henvende sig til socialtilsynet”, står der i høringssvaret.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at ændre lovforslaget, så de obligatoriske årlige tilsynsbesøg fastholdes, og socialtilsynet fortsat har til opgave at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbud og plejefamilier.
En lang række organisationer og institutioner er kommet med lignende kritik af lovudkastet. Det gælder for eksempel 11 aktører på børneområdet, Lev – livet med udviklingshandicap, Børnerådet og Danner.
Samråd i Folketinget
Torsdag den 27. februar havde Rosa Lund fra Enhedslisten kaldt socialminister Sophie Hæstorp Andersen i samråd om nedskæringerne på socialtilsynet. Her skulle ministeren svare på, hvordan regeringen vil sikre, at mennesker med handicap efter nedskæring på socialtilsynet ikke stilles værre i forhold til beskyttelse for overgreb og svigt.
– Realiteten er, at kommunerne i dag bruger alt for meget tid og økonomi på tilsyn, kontrol, dokumentation og bureaukrati frem for på mennesker. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget anderledes, også selv om det ikke er nogen nem opgave og selv om der forståeligt er kritiske og bekymrede røster derude, sagde Sophie Hæstorp Andersen.
Hun henviste til, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med knap syv milliarder kroner i perioden fra 2018-2023, uden at borgere og pårørende har oplevet en bedre kvalitet.
Her påpegede Charlotte Broman Mølbæk fra SF, at stigningen hænger sammen med, at flere mennesker med handicap lever længere, og at flere mennesker har brug for en social indsats.
– Når vi ser på det, der bruges per borger på det specialiserede socialområde, er der en reel nedgang, så det giver jo mening, at borgerne oplever en dårligere service, sagde hun.
SF’s socialordfører tilføjede, at socialtilsynet i sit høringssvar påpeger, at ændringen vil betyde forringede muligheder for at følge op på for eksempel økonomisk svindel og sikring af en god faglig praksis på bosteder og andre sociale tilbud.
Rosa Lund fra Enhedslisten pegede på, at en af årsagerne til de stigende udgifter også er, at de økonomisk hårdt trængte kommuner ofte ikke giver det rigtige sociale tilbud første gang, og det derfor ender med at blive dyrere, fordi borgeren bliver dårligere og får brug for endnu mere specialiseret hjælp. Derudover ville hun godt vide, hvordan ministeren vil sikre, at de penge, der spares på socialtilsynet, kommer borgere med behov for sociale indsatser til gode.
– De penge, der bliver sparet, bliver i den kommunale økonomi. Jeg har tillid til, at kommunerne vil bruge midlerne på det sociale område, svarede Sophie Hæstorp Andersen.
Den vurdering betegnede Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne som et stort bluffnummer. Hun henviste til den aktuelle TV2-dokumentar “Farlig omsorg” og tidligere dokumentarudsendelser, der efter hendes mening viser, at der er brug for stærkere tilsyn i stedet for mindre tilsyn.
Charlotte Broman Mølbæk kritiserede regeringen for simpelthen at have besluttet, at socialområdet koster for mange penge, og at der derfor skal skæres ned på rettigheder og kontrol, så udgifterne kan holdes nede.
– Det samme gør man jo ikke, når det gælder minkene, forsvarsudgifterne eller skattelettelser. Det her er en politisk prioritering, som er drønhamrende alvorlig, sagde hun.
Ministeren afviste, at hun har sagt, at mennesker med funktionsnedsættelse skal koste mindre.
Rosa Lund sluttede samrådet med at konstatere, at der stadig mangler mange svar, og at der nok bliver brug for flere samråd.
Ud over de tre nævnte politikere var der ikke andre, som stillede spørgsmål til ministeren.
Lovforslaget forventes fremlagt i april.
Læs også
Indland
Mindre kontrol og færre rettigheder
Politisk flertal får kritik for at slagte socialtilsynet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
