Støtteerklæring
I dag og i morgen skal Højesteret vurdere, om Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark har ret til at få det danske retssystem til at tage stilling til, om våbenfirmaer som blandt andre Terma bryder international ret, når de eksporterer våbendele, der ender i Israels kampfly.
Tillader eksport
Organisationerne sagsøgte for to år siden den danske stat for at tillade danske virksomheder at eksportere våbendele til de israelske F-35-kampfly, der bomber civile i Gaza.
De danske myndigheder har i årevis tilladt eksporten uden at foretage konkrete vurderinger af, om der er risiko for, at de danske dele bidrager til at bryde den humanitære folkeret, herunder krigsforbrydelser.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Kan bidrage til krigsforbrydelser
Ngo'er sagsøger staten: Kræver våbeneksport til Israel stoppet
Ifølge organisationerne er det i strid med de internationale regler for våbeneksport, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Og derfor vil organisationerne have domstolenes vurdering af sagen.
Sagen kan først komme for en domstol, hvis de tre ngo’er kan bevise, at de har såkaldt retlig interesse i sagen.
De tre ngo’er er ikke i tvivl: De har en klar interesse i at føre sagen.
– Amnesty er verdens største menneskerettighedsorganisation og medskaber af FN’s våbenhandelstraktat. Derfor har vi en afgørende legitim interesse i at kunne føre denne sag, som netop handler om, hvorvidt Danmark overholder internationale regler for våbeneksport, påpeger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.
Hun uddyber:
– I en tid, hvor Danmark opruster, og de internationale spilleregler, som skal beskytte civile, er under pres, er det vigtigt, at vi som relevante organisationer kan gå til domstolene for at sikre, at Danmark overholder international ret.
I en tid, hvor Danmark opruster, og de internationale spilleregler, som skal beskytte civile, er under pres, er det vigtigt, at vi som relevante organisationer kan gå til domstolene for at sikre, at Danmark overholder international ret.
Vibe Klarup, Amnesty International Danmark
Også ulandsorganisationen Oxfam mener, at det er vigtigt at få sat en stopper for den danske våbeneksport.
– Mange tror, at der er en reel våbenhvile i Gaza lige nu. Men virkeligheden er, at de militære angreb fortsætter. Flere end 500 palæstinensere er blevet dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft, og Israel blokerer fortsat for vores nødhjælp ved grænsen og bruger sult som våben. Derfor er det stadig helt afgørende, at Danmarks medskyldighed stopper, forklarer Lars Koch, Oxfam Danmarks generalsekretær.
Det er vigtigt for den demokratiske kontrol, at ngo’erne får lov til at føre sagen, mener Mellemfolkeligt Samvirke.
– Det er helt afgørende i et levende demokrati og i en retsstat, at vores politikeres beslutninger kan efterprøves for, om de er i strid med vores internationale forpligtelser. Denne sag handler derfor om helt grundlæggende demokratiske principper, og det er dem, vi som civilsamfund står vagt om, når vi ønsker at prøve lovligheden af den danske stats våbeneksport ved en domstol. Hvis ikke vi kan få lov til at føre denne sag, står vi tilbage med et åbent spørgsmål, om forsvarssamarbejdet med USA sætter retsstatens kontrolmekanismer ud af kraft, lyder det fra Haifaa Awad, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.
Overlader risikovurdering til USA
Organisationerne mener, at de danske myndigheder overtræder de internationale regler for våbenhandel og er medskyldige i krænkelser af den humanitære folkeret, fordi man tillader eksport af våbenudstyr til Israel.
Danmark har tilsluttet sig både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport, der forpligter danske myndigheder til at sikre, at salg af våben og andet militært udstyr fra danske virksomheder ikke risikerer at bidrage til overtrædelser af den humanitære folkeret – herunder krigsforbrydelser.
Hvis der er en klar risiko, er Danmark forpligtet til at sætte en stopper for våbeneksporten – både den direkte eksport til Israel og den indirekte våbeneksport, der går til Israel via et tredjeland som eksempelvis USA.
Danske myndigheder har ikke foretaget en konkret risikovurdering i forhold til, om de danske våbendele bidrager til krigsforbrydelser mod palæstinenserne.
Myndighederne mener, at de kan stole på, at USA foretager en risikovurdering af de dele, som eksempelvis Terma har eksporteret til USA. Det på trods af at USA ikke har forpligtet sig internationalt til at foretage en risikovurdering af våbeneksport.
USA har nemlig aldrig underskrevet FN’s våbenhandelstraktat.
Faktisk har USA under Donald Trumps første periode som præsident fratrådt traktaten med en notits om, at man ikke ønsker at forpligte sig.
De danske organisationer bag søgsmålet, Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark, er ikke i tvivl om, at der har været en klar risiko for krigsforbrydelser – og det er stadig tilfældet efter en officiel våbenhvile, da Israel fortsat angriber civile i Gaza.
Begår krigsforbrydelser
FN og flere menneskerettighedsorganisationer – heriblandt Amnesty International – har dokumenteret, hvordan Israel begår krigsforbrydelser i Gaza, blandt andet ved ikke at skelne mellem legitime militære mål og civilbefolkningen, civile hjem og civil infrastruktur.
Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Den Internationale Domstol (ICJ) har desuden fundet det plausibelt, at Israel begår folkedrab i Gaza, og har iværksat foreløbige foranstaltninger for at forhindre dette.
I Danmark er det Udenrigsministeriet, der vurderer, om der er en klar risiko for, at våben og våbenkomponenter kan blive brugt til at bryde menneskerettighederne og folkeretten, mens det er Rigspolitiet, der giver danske virksomheder den endelige tilladelse eller afvisning til eksport.
I 2025 afviste Østre Landsret, at organisationerne har såkaldt retlig interesse i dansk våbeneksport til Israel, og afviste, at selve hovedsagen kunne komme for retten.
Den afgørelse er organisationerne uenige i, og da sagen er principiel, skal Højesteret nu tage stilling til, om organisationerne må føre sagen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
