Læserbrev
Den 1. oktober sidste år trådte den længe ventede hjemløsereform i kraft. Reformen blev vedtaget af et enigt Folketing i maj 2023.
Reformen skal sikre boliger til flere hjemløse. I stedet for at leve på gaden eller herberg skal flere have den nødvendige hjælp til at kunne klare sig i egen bolig.
Et enigt Folketing vedtog i maj 2023 hjemløsereformen, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Hovedpunkterne i reformen er:
- Metoden Housing First skal udbredes til hele landet. Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor den hjemløse tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager den nødvendige støtte til at kunne klare sig i egen bolig.
- Som noget nyt får kommunerne statsrefusion til halvdelen af udgifterne til bostøtte i op til to år efter etablering i egen bolig.
- Det bliver dyrere for kommunerne at have borgere boende i lang tid på herberg. De tidligere 50 procents statsrefusion gives nu kun ved de første 120 dages ophold på Herberg. Fra 2026 er det kun de første 90 dages ophold på herberg, der er statsrefusion til.
- Krav om, at kommuner skal udarbejde handleplaner for alle borgere på herberger.
- Kommunerne får mulighed for at udskrive borgere fra herbergerne, hvis de kan stille med en egnet bolig og social støtte i stedet.
- Kommunerne får bedre mulighed for at tilbyde huslejetilskud i udslusningsboliger.
Med reformen blev metoden Housing First udbredt til hele landet. Metoden indebærer, at den hjemløse hurtigt skal tilbydes en bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager den nødvendige støtte til at kunne klare sig i egen bolig.
Reformen gjorde det dyrere for kommunerne at have borgere boende i lang tid på herberg. Nu er det kun muligt at få den tidligere 50 procents statsrefusion ved de første 120 dages ophold på herberg.
I stedet får kommunerne med reformen statsrefusion til halvdelen af udgifterne til bostøtte til tidligere hjemløse i op til to år efter etablering i egen bolig.
Der spares altså penge på støtte til herberger, som i stedet gives til bostøtte.
Et andet centralt punkt i reformen er, at kommunerne nu skal lave handleplaner for alle borgere på herberger.
Positiv modtagelse
“Det er en stor omvæltning at flytte fra et herberg til egen bolig. Vi ved, at det kræver den rette sociale støtte. Hjælp og omsorg til at klare livet i egen bolig – hjælp til at finde møbler, få komfuret til at virke og den slags. Derfor indfører vi som en del af omlægningen en ny bostøtteparagraf i serviceloven, så vi sikrer den rette støtte til at have egen bolig”, skrev social- og boligminister Pernille Rosenkratz-Theil på Facebook den 1. oktober 2023, hvor reformen trådte i kraft.
Reformen blev modtaget positivt af hjemløseorganisationerne og andre, der arbejder med hjemløse.
– Vi ved, at Housing First virker. Erfaringer har vist, at man med en egnet, betalbar bolig og en individuelt tilpasset støtte kan hjælpe mindst otte ud af ti mennesker varigt ud af hjemløshed og i egen bolig, sagde Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i forbindelse med at reformen trådte i kraft.
“Det er godt, at området prioriteres, og det er endda rigtig godt, at der tænkes i bostøtte og ikke mindst handleplaner, hvor man som hjemløs selv kan være med til at formulere, hvad der skal til, for at det bliver en succes at rykke i egen lejlighed”, skrev SAND – De Hjemløses Landsorganisation på sin hjemmeside på samme tidspunkt.
Kommuner sparer på bostøtte
Nu er det 10 måneder siden, at reformen er trådt i kraft. SAND har løbende fulgt, hvordan de hjemløse rundt omkring i landets kommuner oplever konsekvenserne af reformen.
I maj i år kom SAND med en alvorlig kritik af kommunernes arbejde med reformen.
“Omlægningen af hjemløseproblemet har fokus på at nedbringe opholdstiden på herbergerne, få folk i egen bolig med mindst mulig bostøtte og nedlægge herbergerspladser – ikke at tage hånd om borgere i hjemløshed”, skriver SAND i et dokument fra maj 2024, der er baseret på organisationens egne observationer.
Der er tre forskellige former for bostøtte i Housing First-modellen:
ACT er beregnet til hjemløse med mange og komplekse problemer, der har behov for en intensiv, langvarig støtte. Her yder et team af forskellige fagpersoner som pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og andre støtte i eget hjem.
ICM er til mellemgruppen med langvarigt støttebehov, der er i stand til at benytte sig af eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud. Her får den tidligere hjemløse en støttekontaktperson, der koordinerer i forhold til de forskellige indsatser.
Endeligt er der CTI, der er beregnet til de hjemløse, der ikke har store problemer, men alene har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. Her er hjælpen tidsbegrænset til ni måneder.
– Vi oplever, at kommunerne næsten altid giver den billigste støtte i stedet for at vurdere, hvad der vil være den bedste støtte i forhold til den enkelte person, siger Henrik “Mas” Nørgaard Christensen, der er formand for SAND og ny blogger i Arbejderen.
Han understreger, at det for de fleste er meget svært efter mange år i hjemløshed at flytte ind i en bolig og gøre den til sit eget hjem.
Mange hjemløse har aldrig lært, hvordan man gør en bolig til et hjem; hvordan man får lyst til at være i sin lejlighed, hvad man gør, når man får gæster, og alle de praktiske ting man skal have styr på, når man får egen bolig. Alt det er der brug for kvalificeret hjælp til, hvis processen skal lykkes.
– Hvis ikke den hjemløse har en familie og et netværk, der er parat til at træde til, er det meget vigtigt at få den nødvendige støtte til at skabe et hjem, fastslår Henrik “Mas” Nørgaard Christensen.
Ingen hjælp til møbler i stuen
SAND oplever også, at mange kommuner sparer på etableringsstøtten til hjemløse, der flytter ind i egen bolig.
– Hvis du har alle dine ejendele i to bæreposer, er der altså brug for rigtig mange ting for at kunne skabe et hjem, understreger Henrik “Mas” Nørgaard Christensen.
Men SAND oplever gang på gang, at der er kommuner, som ikke giver den nødvendige hjælp til etablering.
Et eksempel er en mand, der efter 12 år som gadehjemløs og sofasurfer endelig får en bolig. Han mangler alt til boligen og søger kommunen om økonomisk hjælp til at indrette lejligheden.
Han får seng og dyne, men intet sengetøj. Han får tre gryder, en pande og bestik, men ingen tallerkener. Han får gardiner til soveværelset, der ikke passer.
Han får lamper og fatninger, men ingen pærer. Og ingen hjælp til opsætning, som han har gjort opmærksom på, han ikke kan på grund af dårlig hofte.
Han får et klædeskab, hvor der mangler hylder og skuffer. Men han får ingenting til stuen. “Det er ikke livsnødvendigt”, lyder kommunens begrundelse.
“Men “Housing First-tilgangen arbejder ikke med, om noget er livsnødvendigt. Den arbejder med at give hjemløse den bedst mulige start, gøre boligen til en base, der skal give mulighed for stabilitet og ro; for at føle sig hjemme”, skriver SAND i den foreløbige opsummering af erfaringer med reformen.
– Der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer etableringsstøtte. Nogle giver bare en rekvisition på 3000 kroner, så den hjemløse kan hente møbler i den lokale genbrugsforretning, mens andre har sat tingene helt anderledes i system. For eksempel er Odense rigtig gode i forhold til Housing First, som de har brugt i lang tid også før hjemløsereformen, forklarer SAND’s formand.
Arbejderen har forelagt kritikken fra SAND for Kommunernes Landsforening (KL). Janet Samuel, der er kontorchef i KL, understreger i et skriftligt svar, at kommunerne følger lovgivningen.
– Det er et krav, at borgeren skal have udarbejdet en handleplan, hvor der er beskrevet, hvilke udfordringer borgeren har, og hvordan hjælpen skal afhjælpe disse udfordringer. Det er med andre ord på baggrund af en individuel konkret vurdering, at kommunerne tildeler hjælp. Her kan der selvfølgelig godt være forskel på, hvad borgeren ønsker af hjælp, og hvad kommunen vurderer, at der er brug for, siger Janet Samuel.
Opfordrer hjemløse til at tage kviklån
SAND oplever også problemer med kommuner, der kræver, at den hjemløse enten skal søge om et såkaldt kviklån til indskud i boligen eller alternativt henviser til, at det må den hjemløse selv spare op til.
SAND betegner opfordringen til at tage et kviklån som direkte dårlig rådgivning, da kviklån har en uforholdsmæssigt høj rentesats.
“Hjemløsereformen lægger op til, at kommunen tager et større og hurtigere ansvar for, at hjemløse kommer i egen bolig. Herunder en rimelig lånemulighed eller tildeling af enkeltydelse – ikke lån med ågerrenter”, fastslår hjemløseorganisationen, der også understreger, at de fleste hjemløse ikke har mulighed for at spare op.
Janet Samuel oplyser, at KL ikke kender til konkrete eksempler på, at kommunerne opfordrer til at tage kviklån.
– Konteksten er afgørende at kende, der kommer forskellige lovgivninger og regler i spil alt afhængig af borgernes forsørgelsesgrundlag, og om det er en almen bolig eller privat udlejning. For eksempel har kommunen ikke mulighed for at yde lån til depositum i private udlejningsboliger, men kun mulighed for at yde indskudslån til almene boliger, siger kontorchefen.
Hun understreger, at det ikke fremgår tydeligt af hverken lovgivningen eller en principafgørelse fra Ankestyrelsen, om der kan stilles krav til borgeren i forhold til opsparing.
– Der er stor forskel på de hjemløses økonomiske forhold. For eksempel har pensionister en højere indkomst. Man skal også huske på, at en del udsatte har socialt frikort, hvor de har mulighed for at tjene 40.000 netto om året, hvilket også indgår i den samlede vurdering. Det kan derfor godt forekomme, at borgeren skal tage lånet i banken, og at der er en forventning om, at man kan spare lidt op selv, når man har en højere indtægt, siger Janet Samuel.
Svært at flytte til anden kommune
Hvis en borger i hjemløshed ønsker at bosætte sig i en anden kommune end hjemkommunen, der er ansvarlig for at betale, opstår det ofte problemer.
“Både hjemløse og medarbejderne på herberger og forsorgshjem siger, at det er svært at finde brugbare løsninger, når en beboer vælger at bosætte sig i en anden kommune end betalingskommunen. Den nye kommune kan først visitere/bevilge, når borgeren har adresse i byen, og er generelt uvillig til at tage imod borgere med støttebehov”, skriver SAND.
– Vi oplever meget det her problem. Mange ønsker at blive boende i den kommune, hvor de har boet på herberg og har fået et netværk. Hvorfor skal de så absolut trækkes hjem, spørger Henrik “Mas” Nørgaard Christensen.
Han henviser til en konkret sag, hvor en mand, der havde boet på forsorgshjem i Svendborg, havde fundet sig en privat bolig i byen og søgte kommunen om hjælp til at betale et indskud på 20.000 kroner.
– Han er hjemmehørende i København, men Københavns Kommune må ifølge lovgivningen ikke betale hans indskud. Og han fik afslag af Svendborg Kommune. Han måtte ikke bo privat, det skal være en bolig i en boligforening. Det endte med, at manden ikke fik sin bolig, fortæller SAND’s formand.
– Vi oplever også problemer i forhold til tidligere indsatte i fængslerne. Her skal kommunerne og kriminalforsorgen samarbejde om at skaffe en bolig. Men rigtig mange gør det ikke, og det ender så i stedet med, at folk løslades til gaden, tilføjer han.
De mest udsatte hjemløse er taberne
Et af de største problemer ved hjemløsereformen er ifølge SAND, at de hjemløse, der har flest og mest massive problemer, alt for ofte ikke er omfattet af reformen.
Det er nemlig sådan, at kommunerne kun får refusion til bostøtte, hvis den hjemløse flytter i egen bolig efter at have boet på herberg.
– Hvis en hjemløs rykker direkte fra gaden og i egen lejlighed, kan vedkommende godt få bostøtte, men så skal kommunen betale hele udgiften selv, i modsætning til hvis vedkommende kommer i lejlighed efter at have boet på herberg. Her får kommunen refunderet halvdelen af bostøtten. Det betyder, at nogle gadehjemløse bliver tvunget til at tage på herberg, hvis de vil have hjælp til egen bolig, mens andre bliver ladt i stikken på gaden, siger Henrik “Mas” Nørgaard Christensen.
– Der er brug for at revidere hjemløsereformen, så kommunerne får refusion på al bostøtte – også den der er givet til hjemløse, der kommer i lejlighed lige fra gaden. Housing First skal omfatte alle hjemløse, hvad enten de bor på gaden, på herberg, på en sofa eller i en skov. Ellers risikerer vi at knække hjemløsegruppen over i to – og tabe de allersvageste på gulvet, tilføjer han.
Kommunernes Landsforening deler denne kritik af lovgivningen.
– Vi er helt enige i, at det er uhensigtsmæssigt, at det kun er borgere, der kommer fra herberg, hvor man kan få refusion for den hjælp, man giver i borgernes eget hjem. For vi har en gruppe af borgere, der af forskellige årsager ikke ønsker at være på et herberg, men som alligevel ofte også har behov for hjælp i eget hjem, understreger Janet Samuel.
Hun undlader at svare på, om KL vil arbejde på at få ændret loven på dette område.
Mangel på billige boliger
SAND oplever, at der trods politiske løfter om flere billige boliger stadig er en stor mangel på boliger, der kan betales af en hjemløs, der typisk har meget lav indkomst.
Partierne bag hjemløsereformen indgik i november 2021 en aftale om over de kommende år at sikre 4050 ekstra billige boliger på landsplan til hjemløse. Huslejen skal være på højst 3500 kroner om måneden.
1800 boliger skal findes i eksisterende alment byggeri. Andre 2250 billige boliger skal etableres i perioden 2022-2027 i nyt alment byggeri.
– Men der mangler stadig billige boliger. Vi har ikke oplevet, at der er kommet flere boliger, som er til at betale. Tværtimod vil kommunerne renovere en række boliger og lægge dem sammen til større lejligheder, siger SAND’s formand.
Kommunernes Landsforening er enige i, at der er mangel på billige boliger flere steder.
– I KL har vi i en lang årrække gjort opmærksom på, at der – særligt i de større byer – ikke er tilstrækkeligt med billige boliger. Samtidig er der også kommuner, hvor der er en del hjemløse, men ingen almene boliger. Den dialog har vi løbende med staten. Det er bestemt en start, at der nu kan ydes tilskud til at sætte huslejen ned, men det er kun en midlertidig ordning. Der er behov for en mere permanent ordning, for når tilskuddet forsvinder, står borgeren og kommunen med den udfordring, at borgeren sandsynligvis ikke kan betale huslejen, siger Janet Samuel.
– Det er ikke realistisk at forvente, at der kan bygges et betydeligt antal billige boliger inden for nær fremtid. Dels tager det mange år at får et byggeprojekt vedtaget og bygget, dels er det ikke muligt at bygge tilstrækkeligt billigt, så det matcher hjemløse borgeres betalingsevne, tilføjer hun.
Frygter nyt kontanthjælpssystem
Henrik “Mas” Nørgaard Christensen er dybt bekymret over, hvad der kommer til at ske på hjemløseområdet, når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. juni næste år.
– Den vil betyde, at vi vil få flere hjemløse, fordi den lægger et loft over boligstøtten for nogle grupper, siger SAND-formanden.
I det nye kontanthjælpsreform er der et loft over boligstøtten på 350 kroner om måneden for samlevende eller gifte forsørgere, der får forhøjet kontanthjælpssats.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
