Læserbrev
På mandag fremsætter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye den særlov, der fra dag ét giver de ukrainske flygtninge ophold i Danmark og dermed adgang til en række rettigheder, som andre flygtninge må vente i måneder og år på at få adgang til – hvis de kommer igennem det danske asylnåleøje.
Lovforslaget skal udmynte den aftale, som regeringen i sidste uge indgik med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Ifølge aftalen skal de ukrainske flygtninge have “et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag”, der skal sikre dem “de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund – i stedet for at blive henvist til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvilket vil kunne betyde, at de pågældende vil skulle opholde sig i Danmark i en længere periode uden et egentligt opholdsgrundlag”.
Partierne bag aftalen lægger ikke skjul på, at særloven skal sikre, at de ukrainske flygtninge “hurtigst muligt får et opholdsgrundlag og herunder adgang til uddannelse, sundhedsydelser og arbejdsmarkedet”.
Lovforslaget bliver først sendt i høring hos diverse organisationer og eksperter samme dag, det bliver fremsat.
Herefter vil det blive hastebehandlet – med førstebehandling tirsdag den 15. marts og forventes vedtaget onsdag den 16. marts.
“Kæmpe forskel på rettigheder”
Foreningen af Udlændingeretsadvokater advarer om, at der med særloven gøres en “kæmpe forskel” på ukrainske flygtninge og alle andre flygtninge.
– Det gør en kæmpe forskel, at du kan få lovligt ophold i Danmark, så snart du sætter din fod på dansk jord – fremfor du først skal have behandlet din ansøgning om asyl og ophold og må bo i et asylcenter uden rettigheder og risikerer at få din sag afvist, forklarer formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, advokat Jytte Lindgård til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Fordi de ukrainske flygtninge automatisk får en opholdstilladelse fra dag ét, kan de straks begynde at arbejde, uddanne sig, få sociale ydelser, lægehjælp. Hvis du har lovligt ophold i Danmark, kan du begynde at leve et normalt liv i det danske samfund fra dag ét. Du kan tage et arbejde og en uddannelse. Dine børn kan komme i en almindelig dansk folkeskole. Du kan bo normalt i en dansk kommune. Og du har ret til sociale ydelser og lægehjælp.
Region Sjælland har allerede meldt ud, at man vil oprette mere end 200 job målrettet til de ukrainske flygtninge, oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Grunden til at der overhovedet er behov for en særlov i forhold til Ukraine er, at det danske asylsystem i dag administreres så restriktivt og indskrænket, at fordrevne fra Ukraine formentlig slet ikke ville kvalificere sig til at få beskyttelse i Danmark.
Martin Lemberg Pedersen, Amnesty
De ukrainske flygtninge får automatisk en opholdstilladelse og skal ikke igennem en lang sagsbehandling, hvor de risikerer afslag.
– De får automatisk ophold. De behøver ikke at få deres sag individuelt vurderet, sådan som andre flygtninge skal, hvis de ønsker asyl og ophold i Danmark, forklarer Jytte Lindgård.
– Normalt tager det de danske myndigheder alt fra et halvt år og op til flere år at behandle en asylansøgning. I den tid skal flygtningen bo på et asylcenter og har ikke ret til hverken arbejde, uddannelse, danskundervisning, sociale ydelser eller lægehjælp. Og børnene må kun gå i skole i asylcenteret. Som asylansøger lever du en kummerlig tilværelse afsondret fra det danske samfund.
Også foreningen Refugees Welcome, der i årevis har hjulpet flygtninge i Danmark, advarer om at forskelsbehandle flygtninge.
– Allerede ved ankomsten er ukrainerne priviligerede i forhold til andre flygtninge: De kan indrejse lovligt og vælge, hvilket land de vil være i. De slipper for pigtråd og tæsk fra Kroatiens grænsevagter, voldtægter, kidnapninger, druknedød, at fryse ihjel i Morialejren på Lesbos … Og de slipper for at betale menneskesmuglerne, alt hvad de ejer eller kan låne, konstaterer Michala Clante Bendixen.
Hun fortsætter:
– Selve asylproceduren tager typisk mellem seks og tolv måneder, alt efter hvor lang køen er i systemet, og om man får afslag i første instans. Flygtningene kan ikke få lov at bo uden for centrene før efter seks måneder. De har ikke ret til at arbejde eller uddanne sig. De får kun småpenge i ydelser ud over tre måltider om dagen. I asylcentret deler enlige rum med op til fem andre.
Regeringens forskelsbehandling af flygtninge er også noget som Institut for Menneskerettigheder er opmærksomme på:
– Med særloven går de ukrainske flygtninge uden om det normale danske asylsystem. I stedet for en lang og tit kompliceret asylprocedure får ukrainerne straks opholdstilladelse og adgang til arbejde, uddannelse og sociale ydelser. Med særloven går politikerne ud fra at alle ukrainer der ønsker at forlade Ukraine er flygtninge, der har ret til midlertidig beskyttelse i Danmark. Hvis ukrainerne skulle igennem den normale asylprocedure er det langt fra sikkert at alle ville få beskyttelse i Danmark, forklarer Nikolas Tan til Arbejderen.
Han er forsker i international flygtningeret og menneskerettighedslovgivning hos Institut for Menneskerettigheder.
– For alle andre flygtninge, der ikke er flygtet fra krigen i Ukraine, men fra anden konflikt eller forfølgelse gælder helt andre regler. Normalt skal flygtninge der ønsker beskyttelse i Danmark igennem en helt klar asylproces med samtaler i Udlændingestyrelsen. Her skal de gøre rede for deres baggrund samt i detaljer forklare, hvorfor de har brug for beskyttelse, fortæller Nikolas Tan.
Han fortsætter:
– Herefter skal styrelsen vurdere, om flygtningen skal have beskyttelse i Danmark. Imens må flygtningen sidde i en asylcenter og vente på at få sin sag afgjort. Det kan tage flere måneder, før Udlændingestyrelsen når frem til en afgørelse. Hvis flygtningen får afslag på sin ansøgning om beskyttelse i Danmark, ankes sagen til Flygtningenævnet. Også her kan det tage måneder, før der kommer svar.
Regeringen begrunder forskelsbehandlingen med, at de ukrainske flygtninge kommer fra Danmarks nærområde – og dermed har Danmark et særligt ansvar.
De ukrainske flygtninge får med særloven opholdstilladelse i Danmark i to år med mulighed for forlængelse.
Aftalen skal ikke kun gælde ukrainske flygtninge. Den skal også gælde ukrainere, der er i Danmark for at arbejde.
Uden særlov – ingen ukrainske flygtninge
Ifølge Amnesty er særloven en nødvendighed, hvis de ukrainske flygtninge overhovedet skal kunne få asyl.
De danske regler er nemlig efterhånden blevet strammet så meget, at det er højst tvivlsomt, om de ukrainske flygtninge overhovedet kunne komme ind i Danmark uden særloven, vurderer Amnesty.
Med særloven får de ukrainske flygtninge nemlig automatisk ophold i Danmark. Dermed slipper de for at få deres sag vurderet i Udlændingestyrelsen.
– Selvom Amnesty er positiv over for lovtiltag, der sikrer hurtigt og koordineret beskyttelse til mennesker på flugt, er idéen med endnu en særlov også udtryk for en problematisk lappeløsning. Helt generelt er grunden til, at der overhovedet er behov for en særlov i forhold til Ukraine, at det danske asylsystem i dag administreres så restriktivt og indskrænket, at fordrevne fra Ukraine formentlig slet ikke ville kvalificere sig til at få beskyttelse i Danmark, siger chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske afdeling, Martin Lemberg Pedersen til Arbejderen.
Han håber på, at de ukrainske flygtninges behov for beskyttelse i Danmark kan være med til at få politikerne til at åbne øjnene for de stramme danske regler.
– Der gives stort set heller ingen humanitære opholdstilladelser længere, og de facto flygtningebegrebet er for længst afskaffet. Den langvarige udhuling af asylsystemet har skubbet det fra primært at være et beskyttelsesværktøj for grundlæggende rettigheder over mod at fungere som et afskrækkelsessystem. Men nu, hvor politikerne gerne vil tilbyde beskyttelse, opstår miseren – og endnu en særlov ser dagens lys. Dette må kalde på politisk selvransagelse, mener Martin Lemberg Pedersen.
Refugees Welcome mener heller ikke, at de ukrainske ville have en chance for at få beskyttelse i Danmark uden særloven.
– Ukrainerne ville ende i udrejsecentrene i Danmark. Nogle EU-lande ville give dem en slags humanitært ophold, men Danmark ville uden tvivl give dem afslag. Vi gav irakiske flygtninge afslag på stribe under Irakkrigen, og regeringen og myndighederne insisterer stadig på at sende syrere tilbage, siger Michala Clante Bendixen.
Hun uddyber:
– De ukrainske flygtninge er ikke personligt forfulgte og kan søge beskyttelse hos deres egne myndigheder. Det generelle risikoniveau i Ukraine er – endnu – slet ikke i nærheden af, hvad der skal til, for at alle kan få beskyttelse i Danmark. Eksempelvis fik kun ganske få procent af de irakiske flygtninge asyl i Danmark under Irakkrigen, og syrere, der flygter i dag, får heller ikke asyl uden et personligt motiv. Og helt op til Talebans overtagelse i Afghanistan sidste år var det kun seks procent af de afghanske asylansøgere, der fik asyl – på trods af at Afghanistan er et af verden farligste lande, hvor flere hundrede bliver dræbt hver måned på grund af krig og konflikt.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at stille op til et interview i Arbejderen, ej heller at svare på skriftlige spørgsmål.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
