Læserbrev
60.000 elever på de danske gymnasier står til at få skåret i deres undervisning. Det er et element af den finanslov, som regeringen er ved at forhandle færdig i Folketinget. Konkret vil regeringen tage penge fra gymnasier, der har mere end 700 elever, og give de penge til de mindre gymnasier.
Det forslag møder nu kritik fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Formand Joachim Federspiel fortæller, at det er uholdbart at omfordele internt i gymnasiesektoren i et forsøg på at holde hånden under de små gymnasier.
– Vi mener selvfølgelig, at der skal være gode forhold for de små udkantsgymnasier, men gør man det ved at skære ned på 60.000 elevers undervisningskvalitet, så giver det ingen mening. Det er som at fodre hunden med sin egen hale, siger han til Arbejderen og tilføjer:
– Og selv med det forslag, som regeringen har fremlagt, så ender man med at spare på ni ud af 31 udkantsgymnasier.
Alle de her forslag til sammen vil forringe uddannelseskvaliteten for en lang række unge. Nogle gymnasier står til at skulle spare millioner på deres budgetter, og det kan vi ikke være tjent med.
Joachim Fedespiel, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Derfor lægger DGS op til, at skoler skal undervisningsnedlægge mandag den 11. november for at vise deres utilfredshed med forslaget. Der bliver også arrangeret en demonstration i København, hvor man vil råbe politikerne op på Christiansborg Slotsplads.
Strejker og nedlæggelser i hele landet
Ifølge Joachim Federspiel har en lang række skoler allerede fortalt, at de har tænkt sig at nedlægge deres undervisning. Blandt andet Sankt Annæ Gymnasium og Det Frie Gymnasium i København, men også Silkeborg Gymnasium i Midtjylland, som er Danmarks største gymnasium målt på antal elever.
– Der er omkring 35 gymnasier, som har sagt, at de enten vil eller planlægger at undervisningsnedlægge. Det er selvfølgelig ikke alle, som kan komme til demonstrationen i København, men det er over hele landet, at vi forsøger at gøre vores stemmer hørt, understreger han.
Men forslaget om at skære ned på de store gymnasier vil ikke være eneste fokus for eleverne på mandag. Der vil også blive protesteret mod regeringens forslag om at hæve karakterkravet til seks på gymnasierne, som de fremlagde i starten af oktober.
Arbejderen har også tidligere skrevet om det forslag. Her fremgik det af en undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at karakterkravet primært ville ramme drenge samt unge med anden etnisk baggrund end dansk.
– Der er intet godt at sige om det karakterkrav, fortalte formand for GL Thomas Kepler dengang til Arbejderen.
Særligt tilskud til musik- og naturfag
Der vil til demonstrationen også være fokus på, at regeringen gerne vil afskaffe HF som uddannelse. Samt at i de planlagte besparelser vil regeringen fjerne et særligt tilskud til naturfag og musik på A-niveau på STX-uddannelsen.
– Alle de her forslag til sammen vil forringe uddannelseskvaliteten for en lang række unge. Nogle gymnasier står til at skulle spare millioner på deres budgetter, og det kan vi ikke være tjent med, siger Joachim Federspiel.
Adspurgt om, hvorfor DGS har valgt så mange forskellige fokus til deres kampagne, svarer formanden, at det har været på grund af regeringen. De forhandler nemlig mange af de her forslag på samme tid, både nedskæringerne i forbindelse med finansloven samt karakterkrav og HF i deres reformforslag til gymnasierne.
– Derfor er vi også nødt til at påpege alle tingene på en gang. Der er så mange ting, som påvirker vores hverdag, som bliver forhandlet lige nu, og det er ikke muligt at udpege én af tingene som det værste, understreger DGS-formanden.
Efter demonstrationen og undervisningsnedlæggelserne har DGS tænkt sig at lave en række mindre aktioner over de næste måneder.
– Vi stopper ikke her, vi vil fortsætte med at få vores stemmer hørt, så gymnasieeleverne kan fastholde deres undervisningskvalitet, siger Joachim Federspiel.
Læs også
Indland
Vil hæve karakterkrav
Regeringens reform af ungdomsuddannelser vækker bekymring hos elev- og lærerorganisationer
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
