Klimakrisen er reel nok, men krav om CO2-afgifter viser blot hvor hjernevaskede gymnasieeleverne er.
Problemet med landbruget er 1) forurening af grundvandet og 2) forurening af havene omkring os.
Det er det vi skal fokusere på. Det er det politikere, medier og alle os andre skal fokusere på og løse!
Fokuseringen på CO2 er et bedrag som magteliten via FN og “consensus-videnskaben” udnytter, for at du og jeg skal accepterer den tiltagende kontrol og overvågning.
Jeg kan acceptere at vi skal producere meget mindre kød, men argumenterne må være til almenvældets bedste og ikke den meget lille magtelite, repræsenteret gennem bl.a. World Economic Forum, som kun ønsker og arbejder for et verdensomspændende feudalsamfund.
IPCC’s klimamodeller, som er blevet ændret hvert år siden murens fald, er et kæmpe bedrag, som kun har til formål at overbevise os om, at klimaændringerne er menneskeskabte, fordi vi udleder CO2. Dette blev allerede afsløret i 2009 under Climategate-skandalen. Men nej, afsløringerne blev naturligvis undertrykt af mainstreammedierne. Vi skal tro på de teknisk set værdiløse computermodeller, som hvert år udspyes fra IPCC.
Hvorfor demonstrerer gymnasieeleverne ikke imod oprustningen og krigen i Ukraine? Dette er da en større CO2-synder og en meget større fare for vores overlevelse her på kloden.
Igen, de er hjernevaskede med vestlig propaganda. Vestens frygtskabende selvmordspolitikere.
700 gymnasieelever indtog fredag Christiansborg Slotsplads for at demonstrere for en grøn omstilling af landbruget.
Med sig havde de skilte med budskaber som “Bæredygtigt landbrug, lokalt forbrug”. Og de råber op mod politikerne bag Folketingets tykke mure: “Hvad skal vi ha’? Landbrugsafgift! Hvad skal den være? Høj!”
Kort efter runger det igen: “Hvad vil vi have? Landbrugsafgift. Hvornår vil vi have det? Nu. I morgen? Nej. Hvornår? Nu!”
Bag demonstrationen stod Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fridays for Future Danmark.
Demonstrationen var kulminationen på Gymnasiernes Klimahandledag, der løb af stablen for første gang på landets gymnasier. Det er Gymnasieskolernes Klimaalliance, der stod bag klimahandledagen, der skulle sætte fokus på gymnasiernes arbejde med klimakrisen.
Vi håber, at politikerne ligesom os vil påtage sig et ansvar og gøre det danske landbrug mere bæredygtigt og funktionelt for fremtidige generationer.
Wiktoria Woj, gymnasieelev
Hele dagen har klimakrisen været i fokus i undervisningen og i workshops på gymnasierne. Og de seneste dage har gymnasieelever over hele landet været i fuld gang med at male bannere, sætte klistermærker op og hænge plakater op for at få så mange som muligt med på Slotspladsen.
Om eftermiddagen gik eleverne i fælles flok til demonstrationen fra deres gymnasium.
– Jeg deltog i demoen, fordi det er vigtigt, at vi sætter fokus på landbrugets rolle i klimakrisen og Danmarks rolle i klimakrisen. Jeg deltager i klimaaktivisme, fordi det er en måde for mig at komme ud af håbløsheden, der følger med at leve midt i en global krisesituation. Vi skal sætte politikerne på plads, fortæller en af de demonstrerende gymnasieelever, Eleanor Brocks, til Arbejderen.

Hun er 15 år, går på Det Frie Gymnasium og er en del af Ungdommens Klima Oprør (UKO).
– Formålet med demonstrationen var at gøre opmærksom på den kæmpe del af Danmarks CO2-udledning, der stammer fra landbruget, fortsætter Eleanor Brocks.

Med til demonstrationen var også Selma Neveu:
– Det er vigtigt, at ungdommen ved mere om grøn omstilling i det danske landbrug. Det var det, denne her demo gik ud på. Og så selvfølgelig også at mærke det stærke fællesskab, vi har i klimabevægelsen, siger Selma Neveu til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Det var en ekstremt positiv oplevelse at mobilisere og afholde denne demo. De fremmødte spredte god energi. Hvert gymnasium havde deres egen fælles afgang og kom derfor ind på Slotspladsen med skilte og protestråb.
– Vi håber på, at landbruget er et emne, der bliver taget op i langt flere samtaler på tværs af politiske overbevisninger, og at befolkningen får flere informationer om, hvad det vil sige at have et permakulturlandbrug, og at politikerne overholder Parisaftalen, uddyber Selma Neveu.

Med sig på Slotspladsen havde de unge en række konkrete forslag til politikerne:
En CO2-afgift på produktionen, ikke forbrugerne og et forslag til en lov der halverer produktionen af kød inden 2030.
Herudover skal det offentlige, eksempelvis kantiner, lave aftaler med bæredygtige landbrug, så det bliver mere økonomisk sikkert at producere økologiske grøntsager i mindre skala.
17-årige Wiktoria Woj var taget fra Køge for at bakke op om demonstrationen.
– Jeg mødte op til demonstrationen for at bidrage til kampen for et mere grønt og retfærdigt landbrug. Selv om krisen ikke er os unges ansvar, vil vi stå sammen om at motivere politikerne til handling, indtil vi opnår de nødvendige forandringer. Vi håber, at politikerne ligesom os vil påtage sig et ansvar og gøre det danske landbrug mere bæredygtigt og funktionelt for fremtidige generationer, siger Wiktoria Woj til Arbejderen.

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.