Siden i mandags har 11 aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse sultestrejket for at gøre opmærksom på, at regeringens Grønne Trepartsaftale for landbruget er et historisk klimasvigt.
Med sultestrejken vil de unge lægge pres på de igangværende politiske forhandlinger om Den Grønne Trepartsaftale, der er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Nu er vi nået frem til torsdag den 3. oktober, sultestrejkens fjerde dag, hvor deltagerne tydeligt mærker svækkelse som følge af manglen på mad.
Men i dag er de ikke alene med deres sult og træthed. Omkring 100 mennesker er mødt frem til en stille sit-in foran Miljøministeriet for at vise solidaritet med de sultestrejkende.
Dansk landbrug brødføder minus syv millioner mennesker målt i proteiner. Ved en omlægning til plantebaseret produktion ville vi i stedet kunne dække 12 millioner menneskers proteinbehov.
Caroline Maklen Lundsteen, klimaaktivist
– Jeg er kommet her i dag for at støtte sultestrejken og de unges protest mod et landbrug, der ikke er bæredygtigt, sagde Greta Thunberg til Arbejderen.
Pludselig kommer Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart, ud af en sidedør til ministeriet. Han skynder sig efter dagens forhandlinger forbi de mange deltager i aktionen.
Blandt deltagerne er Caroline Grys, der har virksomheden Det Lille Bud. Hun er sanker og arbejder med at udbrede viden om den spiselige natur som led i at sikre en mere bæredygtig adfærd.
– Jeg tror på, at selvforsyning er en del af løsningen på at sikre en bæredygtig madforsyning. Jeg er meget bekymret over, at der kun er 10 procent natur tilbage i Danmark, med al skov lagt oveni når vi op på højest 14 procent. Landbruget fylder 60 procent af Danmarks areal. Det er ikke bæredygtigt. Det er så sejt, at de unge sulter sig selv for at råbe op, siger hun.
Ved siden af sidder Jacob Baltser, der er kommet med, fordi en af hans kammerater er blandt de sultestrejkende.
– Det er vigtigt at protestere, det handler om vores allesammens fremtid. Selv er jeg ikke så engageret. Man kan godt føle det som lidt håbløst at blive hørt i det her system, som ikke lytter. Men jeg håber, at det her virker, det handler jo om liv eller død, erklærer han.
Gennemhuller myter om dansk landbrug
Det har stor betydning at opleve solidaritet fra de mange, der er mødt frem til sit-in, fortæller tre af de sultestrejkende, som tager sit tid til et interview med Arbejderen.
– Det, at så mange møder op i dag, gør, at vi føler os som en del af en bred bevægelse. Det er ikke bare os 11 og vores omsorgspersoner. Der er mange, som støtter os, siger Laurits Winther Pedersen, der er en af de tre.
– Det er rart og bekræfter, at vi ikke står alene. Faktisk er det 70 procent af befolkningen, der ligesom os ønsker klimahandling, tilføjer Frederik Brix.
De tre understreger, at det allerstørste problem ved den grønne trepart er, at den ikke indeholder en væsentlig reduktion i landbrugets produktion af først og fremmest svin og kvæg.
– Produktionen af dyr står for 85 procent af landbrugets udledninger. Det er entydigt det største problem i landbruget, der er den mest CO2-udledende sektor. 80 procent af landbrugsarealerne i Danmark bruges til at dyrke dyrefoder i stedet for at dyrke føde til mennesker, forklarer Laurits Winther Pedersen.
Caroline Maklen Lundsteen, der også er med i sultestrejken, påpeger, at dertil kommer den store danske import af soja til dyrefoder. Det kommer fra enorme sojamarker i blandt andet Sydafrika på et areal, der svarer til en tredjedel af Danmarks landbrugsareal.
– Hvis Danmark i stedet for de mange dyr satsede mere på en plantebaseret produktion, ville vi kunne producere langt mere effektivt. En rapport fra regeringens eget Klimaråd viser, at dyrene spiser mere protein, end de producerer. Proteinregnskabet er altså negativt. Det betyder, at dansk landbrug brødføder minus syv millioner mennesker målt i proteiner, siger Caroline Maklen Lundsteen.
– Ved en omlægning til plantebaseret produktion ville vi i stedet kunne dække 12 millioner menneskers proteinbehov. Klimarådet har sagt, at selv hvis alle de tekniske løsninger, der indgår i aftalen, fungerer fuldt ud, vil der være behov for at reducere antallet af dyr med 40 procent. Aftalen reducerer kun den animalske produktion med omkring 10 procent. Der er langt fra 10 til 40, og det er ikke sandsynligt, at alle de tekniske løsninger fungerer, tilføjer hun.
De sultestrejkende påpeger, at Danmarks intensive animalske produktion er en direkte trussel mod global fødevaresikkerhed, og at fortællingen om, at dansk landbrug brødføder millioner af mennesker, ikke har hold i virkeligheden.
Vil udvikle ikke afvikle landbruget
De tre lægger stor vægt på at forklare, at Den Grønne Ungdomsbevægelse ikke ønsker at afvikle dansk landbrug, men tværtimod har som mål at udvikle et bæredygtigt landbrug.
De retter en skarp kritik af den CO2-afgift, der er lagt op til i den grønne trepart.
– De har besluttet sig for en CO2-afgift på kun 120 kroner pr. ton, mens Klimarådet anbefaler en afgift på 1500 kroner, konstaterer Frederik Brix.
Laurits Winther Pedersen forklarer, at Den Grønne Ungdomsbevægelse ønsker en CO2-afgift, som rammer de store industrielle landbrug hårdest, mens de små landbrug, der har det økonomisk svært, sikres støtte til at gennemføre den nødvendige omstilling til plantebaseret produktion.
Inden Den Grønne Ungdomsbevægelse greb til sultestrejke, har de forsøgt sig med mange andre forskellige protestformer.
– De sidste fem år har vi afholdt utallige demonstrationer. Vi har forsøgt at få politikerne i tale. Vi har skrevet en hel bog om, hvordan fremtidens bæredygtige landbrug kunne se ud, for at vise at vi ikke ønsker at lukke landbruget ned, men vil sikre et bedre landbrug. Vi har også dannet netværket Levedygtigt Landbrug med progressive landmænd, som ønsker en omstilling af landbruget, forklarer Laurits Winther Pedersen.
– Vi har i flere uger forsøgt at få et møde med Jeppe Bruus, der er minister for grøn trepart. Der kom intet svar på vores henvendelser. Men da vi startede sultestrejken i mandags, kom der hurtigt et møde i stand med Jeppe Bruus, tilføjer han.
Kontakt til politikere
De sultestrejkende er ikke imponerede over, hvad der kom ud af mødet. De oplevede, at ministeren talte udenom og ikke var indstillet på at ændre noget afgørende ved den grønne trepartsaftale. Men han indrømmede, at inddragelsen af de unge i forhold til aftalen ikke havde været særlig god.
– Mette Fredriksen kaldte ellers aftalen for en generationskontrakt i sin åbningstale i Folketinget i tirsdags. Men vi unge er ikke blevet hørt, siger Frederik Brix.
Ud over Jeppe Bruus har de sultestrejkende også talt med miljøminister Magnus Heunicke samt politikere fra blandt andre Radikale, Enhedslisten og Alternativet i løbet af ugen.
– Magnus Heunicke sagde, at det med, at dansk landbrug brødføder minus syv millioner mennesker, var en øjenåbner for ham. Det er da utroligt, at han som minister ikke ved det, siger Caroline Maklen Lundsteen.
Ud over snakker med politikerne har de sultestrejkende fået meget positiv respons fra forbipasserende og stor støtte fra familie og venner.
Deres protest er blevet omtalt i en række medier, og de har fået optaget en kronik i Politiken.
Efter fire dage uden andet end vand, te og elektrolytter begynder konsekvenserne at blive meget mærkbare. De tre beretter om stor træthed, sult, sløvhed, tunge lemmer, svimmelhed, kvalme, hovedpine og problemer med balancen.
På trods af stort ubehag er de indstillet på indtil videre at fortsætte sultestrejken i håb om at råbe politikerne op under de aktuelle forhandlinger.
Pludselig dukker tre rødklædte kvinder fra Extinction Rebellion op i en stille og meget effektfuld aktion til støtte for de sultestrejkendes krav om klimahandling.
De går forbi de mange deltagere i sit-in, der nu er gået i gang med at skrive breve til Jeppe Bruus og støttehilsener til de sultestrejkende, der i en kort tale takker de mange fremmødte for solidariteten.
Du kan også støtte de sultestrejkende ved at skrive under på denne underskriftsindsamling: www.dgub.dk/stotte-strejke
Læs også
Landbrugsaftale fremmer teknologiske fix frem for grøn omstilling
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.