Madpriser stiger stadig
”Dansk økonomi står stærkt”.
Det konkluderer regeringen i den økonomiske redegørelse, der udkom tidligere i december.
De dystre udsigter og usikkerheden, der fulgte i kølvandet på Trumps stigende toldsatser i foråret, har ikke rystet den danske økonomi markant.
Regeringen forklarer sin konklusion med, at væksten i “BNP (værdien af landets samlede produktion, red.) er høj, og beskæftigelsen stiger fortsat”. Den samlede “inflation har længe været lav og stabil, og købekraften er stigende”, fortsætter regeringen. Men alligevel er de danske husholdninger forsigtige og sparer meget op.
Men som økonomiminister Stephanie Lose selv konkluderer, så dækker det også over, “at mange danskere fortsat oplever, at det er dyrt at købe ind i supermarkedet, og forbrugertilliden er lav”.
Ser sort på fremtiden
I den økonomiske redegørelse roser regeringen sig selv for, at den har sænket priserne på blandt andet strøm. Men som flere har konstateret, kommer det specielt de store forbrugere til gode frem for de mange små husstande.
På samme måde kommer regeringens skattelettelser også primært de højest lønnede til gode, ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Mens den samlede inflation er lav, så stiger priserne på mad mere, hvilket rammer de fattigste familier hårdest, fordi de bruger en større andel af deres indkomst på fødevarer, end mere velstillede familier gør.
Af den grund er der heller ingen modsætning i, at den samlede købekraft er stigende, samtidig med at et flertal af befolkningen oplever en strammere økonomi, hvilket afspejler sig i forbrugertilliden.
Forbrugertilliden i dag er på minus 18, hvor nul er neutral. Inden for de sidste ti år er de nuværende målinger kun overgået af situationen i 2022 efter Ruslands invasion i Ukraine og de efterfølgende store prisstigninger på energi.
Købekraft forbedret af kapitalafkast
Regeringen satser på, at privatforbruget vil stige, selv om regeringen samtidig konstaterer, at andelen af indkomsten, der i dag bliver brugt på forbrug, er lav.
Regeringen oplyser, at der er stor forskel på, hvor forbruget udvikler sig i forhold til, hvad man køber. For eksempel er bilforbruget steget betydeligt de seneste år, mens forbruget af mad og energi er faldet.
Regeringen forklarer den lave andel af indkomsten, der bliver brugt til forbrug, med den lave forbrugertillid. Men den konstaterer også samtidig, at en del af den stigende disponible indkomst skyldes øget formueindkomst, “som har mindre umiddelbar afsmitning på forbruget end for eksempel løn- og overførselsindkomst”.
“Formueindkomst og nettorenteindtægter og aktieindkomst har over en længere periode efter finanskrisen udgjort en stadig stigende andel af den disponible indkomst indtil 2024, hvor den faldt”, konkluderer regeringen i sin redegørelse.
Det faktum, at kapitalindkomst ikke bliver omsat til forbrug på samme måde som lønindkomst, “hænger formentlig sammen med, at en stor del af aktieindkomst tilfalder de øvre indkomstdeciler, mens overførselsindkomst i højere grad er koncentreret i den nedre del af indkomstfordelingen”, forklarer regeringen.
Med andre ord så tilfalder kapitalindkomst de rige, som sparer op, mens overførselsindkomst tilfalder de fattige, som bruger sin indkomst på at dække det daglige forbrug.
Overførselsindkomst og lønnen i den offentlige sektor følger lønudviklingen i den private sektor med års forsinkelser, hvorfor regeringen forventer, at der vil ske en forbedring af købekraften for disse grupper i de kommende år.
Fart på boligpriserne
Mens husholdningerne er tilbageholdende med at forbruge, er der ifølge regeringen mere fart på boligmarkedet, især i København.
Regeringen konstaterer, at boligmarkedet ikke er præget af lav forbrugertillid, og den forventer, at priserne på ejerboliger stiger i det meste af landet. På baggrund af tal fra Boligsiden oplyser regeringen, at priserne på ejerboliger under et er steget med 6,6 procent i løbet af et år målt fra oktober 2024.
Priserne på ejerlejligheder i København er til gengæld steget med 20 procent i samme periode.
Regeringen konstaterer, at “selvom boligpriserne er steget forholdsvis kraftigt, har køberskaren således været tilstrækkelig finansiel stærk til boligkøb”.
Den konstaterer også, at boligpriserne på landsplan skønnes at stige med 3,7 procent til næste år, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen i indkomster og renterne.
I forhold til udviklingen i København vurderer regeringen, at det i høj grad afspejler en stigende efterspørgsel, der er drevet af højere indkomster, befolkningstilgang og rentefaldet i 2023.
Regeringen ser ingen tegn på, at prisudviklingen er drevet af risikabel låntagning, og væksten i realkreditudlånet til boligejere i København er stadig begrænset.
Erhvervslivet er optimistisk
Generelt set har erhvervslivets tillid til fremtiden ikke ændret sig meget over de seneste år. Den store usikkerhed og de negative forventninger til konsekvenserne af USA’s nye toldsatser er aftaget meget siden foråret. I dag forventer 70 procent af de danske virksomheder, at de øgede toldsatser kun vil påvirke dem lidt eller slet ikke.
Regeringen konstaterer da også, at verdenshandlen ikke har taget et dyk efter USA’s toldudmeldinger, som det skete under finanskrisen eller coronapandemien. Væksten i verdenshandlen er dog aftaget en smule.
I mange år har væksten i dansk industri været drevet af udviklingen i medicinalindustrien og specielt af den gunstige udvikling på markedet for vægttabsmedicin (se figur 1).
Den ekstraordinære store fortjeneste på den type medicin ser ikke ud til at fortsætte på samme måde, vurderer regeringen, men den forventer dog stadig, at medicinalindustrien fortsat vil yde et stort bidrag til væksten i dansk økonomi.
Det afspejler sig blandt andet i, at regeringen stadig forventer et stort overskud i samhandlen med omverden på over 10 procent i de kommende tre år.
Overskud på den offentlige saldo skrumper
Regeringen forventer, at overskuddet på den offentlige saldo i år bliver på cirka 90 milliarder kroner, men at overskuddet over de næste to falder til omkring 10 milliarder.
Det skyldes primært lavere forventninger til den økonomiske udvikling og dermed også forventninger til færre skatteindtægter fra aktieafkast og virksomhedsbeskatning.
I år forventer regeringen, at beskæftigelsen stiger med 38.000 personer på landsplan, men det er kun de 5000, der bliver ansat i den offentlige sektor.
Det har i tidligere år været et kendetegn for regeringens prognoser for det offentlige overskud, at de lå langt under, hvad resultatet i virkeligheden blev. I december 2024 skønnede regeringen således, at overskuddet for 2024 ville blive på 85 milliarder kroner, men det blev på 130 milliarder kroner.
Efterfølgende har Finansministeriet ændret på forudsætningerne for deres beregninger, så der kan ikke umiddelbart drages paralleller til tidligere års fejlskøn.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
