Boganmeldelse
Vores yngre generationer befinder sig i en mistrivselskrise, hvor konsekvenserne er uoverskuelige. Fremmedgørelsen og den totale markedsgørelse af mennesket forhindrer vores mellemmenneskelige relationer og er en alvorlig trussel for vores mentale trivsel. De unge generationer betaler i dag en høj pris for dette.
Trivselskommissionen: Et politisk bestillingsarbejde
Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen i 2023. Baggrunden var en lang række rapporter, som alle vidnede om en stigende mistrivsel blandt unge. Kommissionen udkom i februar i år med sin afrapportering, som til manges forundring, afblæste trivselskrisen:
”Vi befinder os ikke i en trivselskrise, men der er en række trivselsudfordringer. Det store flertal af børn og unge lever heldigvis gode liv, men der er et mindretal af børn og unge, der mistrives,” sagde kommissionens formand Rasmus Meyer, da han dengang præsenterede resultaterne af kommissionens arbejde.
Kommissionen blev hurtigt kritiseret for deres konklusioner og anbefalinger, som i øvrigt skulle være udgiftsneutrale, hvilket var en del af kommissoriet for Trivselskommisionen. Flere forskere kritiserede kommissionens arbejde for at være uvidenskabelig.
Forskerne hæfter sig ved, at en række af de kvalitative forskningsundersøgelser af børn og unges trivsel, der er foretaget de senere år, ikke indgår i Trivselskommissionens rapport.
– Det har mere karakter af en politisk arbejdsgruppe, som har nogle holdninger til emnet, udtaler juristen Helle Rabøl Hansen.
Eller sagt på almindeligt dansk: Et politisk bestillingsarbejde.
Generationer gøres fortræd
Kritikken af Velfærdskommissionens arbejde er fortsat her i 2025. I september udgav 3 sociologer bogen ”Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur”, hvor de prøver at besvare spørgsmålet; hvorfor mistrives ungdommen?:
“Mistrivselskrisen skyldes det, vi i bogen kalder sociale patologier, altså nogle strukturelle og normative forandringer i vores samfund, som presser unge mennesker, presser dem på nye måder, og presser dem, så stadig flere bliver syge af det. Så i stedet for at sige, at trivselskrisen handler om, at vi taler for meget om problemerne, eller at moderne forældre er overbeskyttende overfor deres børn, som Trivselskommisionen gør, så siger vi, at det handler om et samfund, der presser stadig flere ud over kanten.”
Ungdomskærligheden er død, og vi har dræbt den.
Sara, 17 år, gymnasieelev
Også forpersonen for de 13.000 psykologer i Danmark har med sin bog, ”Mysteriet om unges mistrivsel”, gået i rette med kommissionen, og på et spørgsmål om det bare er retorik at kalde det for en krise, svarer hun i Politiken:
– Det er ikke bare en retorik. Med de tal, der er kommet frem, gør det mig rasende, at nogen forsøger at tale problemet ned. I de 4 år jeg brugte på at skrive min bog, mødte jeg utallige psykiatere, psykologer og forældre til børn som har det svært, hvilket har bekræftet mig i, at der er tale om en alvorlig krise. Det er problematisk at et samfund så rigt som vores ikke tager bedre hånd om børn og unges mentale sundhed.
Og tal er der rigelige af. Særligt unge kvinder slår ud i diverse trivselsundersøgelser. Siden 2010 er andelen af unge kvinder med dårlig metal trivsel mere end fordoblet fra 15,8 procent til 34,8 procent, viser rapporten, ”Danskernes sundhed 2023” fra Statens Institut for Folkesundhed.
Også det stigende antal børn med diagnoser tegner et billede af en ramt generation. Fra 2012 til 2021 steg antallet af børn og unge under 18 år, som fik en psykiatrisk diagnose, med 39 procent. 11.000 børn og unge debuterer i psykiatrien hvert år, hvilken er en stigning på 50 procent siden 2008, oplyser Bedre psykiatri.
Udviklingen af det massive fravær i folkeskolen er et andet tydeligt tegn på trivselskrisen. Hver femte elev i folkeskolen har et fravær på mere end 10 procent, og 10.567 elever i skoleåret 2023/24 havde mere end tre måneders fravær – en fordobling på 10 år, oplyser Folkeskolen.
Men tilbage står en kommission og en regering, som fastholder, at der ikke er tale om en trivselskrise. Meget belejligt da skiftende regeringer har forsømt at investere i netop velfærd.
Ungdomskærligheden er død
Nok fra eksperterne, hvad kan den unge generation berette? En stemme fra den 17-årige Sara i 1.G:
”Ungdomskærligheden er død, og vi har dræbt den”.
Citatet er fra et lille læserbrev i Politiken, hvor Sara reflekterer over, at hendes mor fortæller hende, at da hun var på hendes alder, havde de fleste i hendes klasse en kæreste. I Saras klasse er det ganske få, som har en kæreste. En undersøgelse fra Vive bekræfter dette; kun 11 procent af de 15-årige og 37 procent af de 19-årige havde en kæreste i 2022. I 1999 havde 40 procent af eleverne i 7.-9. klasse en kæreste.
Det har altid været de ældste i samfundet, der var de mest ensomme, af de naturlige årsager, at der er færre at være sammen med, fordi flere dør. I dag er det imidlertid de unge, som er mest ensomme i vores samfund. Mere end 18 procent af de unge mænd og over 26 procent af de unge kvinder oplever ensomhed. Det fremgår af kultursociologen Emilie Van Hauens bog, “Generationen, der skal redde verden”.
Livet bag skærmen
I dag har 99 procent af de 12-18-årige en profil på de sociale medier, og forbruget er blevet til afhængighed. I gennemsnit er denne gruppe på de sociale medier dagligt i 6 timer. For de 19-34-årige er det 5 timer. Så tiden til socialt samvær rent fysisk er ret begrænset.
I en undersøgelse fra VIVE i 2022 viste, at over halvdelen af de 11-19-årige drenge ikke mødtes med deres venner i løbet af ugen, mens det for begge køn gælder, at 45 procent er i kontakt med deres venner via sociale medier eller computerspil, og næsten hver fjerde kun “er sammen” online. Faldet ses især blandt de 11-årige drenge, hvor 72 procent i 2009 var sammen med deres venner en eller flere gange om ugen, til at det i 2022 var under 50 procent.
Om at miste sig selv
Mange forskere, især med sociologisk baggrund, tyer til sociologen og politologen Hartmut Rosa for at forstå, hvad der sker. Netop digitaliseringen får disse ord med på vejen i Hartmut Rosas bog, “Resonans”:
”Endelig overtager Google, Amazon og Facebook arbejdet med at informere os om vores præferencer, tilbøjeligheder og forkærlighed, idet de meddeler os, hvad der interesserer os og hvad vi ønsker. Dermed fratager de os en ikke uvæsentlig del af det, der hidtil blev forstået som identitetsarbejde, nemlig den opgave at give svar på spørgsmålet om, hvem og hvordan vi er.”
Hartmut Rosa fortsætter:
“Skærmen kan langt mere præcis, end vi ville kunne af os selv, informere os om, hvor vi netop er, hvordan vejret er på stedet, hvordan verden omkring os er beskaffen, men også om hvad vi lavede i går eller skal lave i morgen, om vi er trætte eller har rørt os nok, hvad vi kan lide og ikke lide, hvem der er vores venner og endelig hvem vi er.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
