Store dele af den offentlige transport på landet står til at blive nedlagt.
I stedet vil regeringen indføre såkaldte “Bus-på-bestilling”-ordninger, hvor frivillige kører rundt med borgere i yderområderne.
Det fremgår af regeringens landdistriktsudspil, som blev fremlagt torsdag formiddag.
I Sønderborg er der allerede oprettet busser, hvor frivillige bag rattet kører rundt med andre borgere.
Regeringen sætter i første omgang 20 millioner kroner af til at støtte flere frivilligbusser.
Frygter at kollektiv transport vil blive undergravet
Rådet for Bæredygtig Trafik frygter, at regeringens frivilligbusser vil trække passagerer væk fra de offentlige busser og tog på landet – og dermed være med til at undergrave grundlaget for den kollektive transport.
– Man kan frygte, at vigtige bus- og lokalruter vil blive nedprioriteret, og at økonomisk trængte kommuner i yderområderne vil fjerne sig fra deres samfundsmæssige ansvar for at sikre kollektiv trafik og mobilitet for alle borgere – også dem der ikke kan eller vil bruge privatbiler, siger forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik Poul Kattler til Arbejderen.
Han uddyber:
– Jeg frygter, at frivilligbusser vil få konsekvenser for den kollektive transport på landet. Vi ved, at de kommuner og regioner, der driver busser og lokaltog i yderområderne, er økonomisk pressede – så det er fristende for dem at skære i de lokale bus- og togafgange.
Også brancheforeningen for bus- og taxivognmænd i Danmark, Dansk PersonTransport, advarer mod at lade frivillige sætte sig bag rattet.
– Afhængigheden af frivillige chauffører kan føre til, at busserne ikke kører, når der er behov, hvilket skaber usikkerhed for passagererne. Desuden kan introduktionen af frivilligbusser føre til lukning af flere professionelle busruter og skabe en unfair konkurrence for lokale vognmænd, påpeger administrerende direktør i Dansk PersonTransport Michael Nielsen.
Han uddyber:
– Forsyningssikkerheden bliver usikker, når man er afhængig af frivillige på præcis de tidspunkter, hvor man har brug for transporten. Hvis der ikke er nogen, der vil køre bussen, eller der er sygdom eller andet, så kører den ikke. Vi mener i stedet, at styrkelsen af den kollektive transport skal ske på et professionelt grundlag, hvor borgerne er sikret stabilitet og pålidelighed, også i landdistrikterne.
3F: Regeringen gambler med sikkerheden
3F’s Transportgruppe advarer mod at lade ikke-uddannede frivillige køre rundt med andre borgere.
I dag tager det to et halvt år at uddanne sig til chauffør. Det er der en grund til, understreger forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe Kim Poder.
– I dag kan du være sikker på, at når du sætter dig i en bus, så sidder der en uddannet chauffør bag rattet i en bus, der er forsikret og ordentligt vedligeholdt. Chaufførerne bliver uddannet i sikkerhed – eksempelvis i at tjekke dæk, hjul, bremser og holde øje med, om bussen er ordentligt vedligeholdt. Chaufføren bliver også uddannet i konflikthåndtering og i at hjælpe ældre og handicappede, der eksempelvis ikke kan se eller gå eller har psykiske handicaps, fortæller Kim Poder til Arbejderen.
Han uddyber:
– En uddannet chauffør er involveret i langt færre ulykker end den almindelige danske bilist. En uddannet chauffør kører langt flere kilometer pr. skade end en privatchauffør.
I dag kan du være sikker på, at når du sætter dig i en bus, så sidder der en chauffør bag rattet, der er uddannet i sikkerhed – eksempelvis i at tjekke dæk, hjul, bremser og holde øje med, om bussen er ordentligt vedligeholdt.
Kim Poder, 3F Transportgruppen
Og hvis det går galt, og der sker en ulykke, så er det ikke en privatperson, men derimod et forsikret selskab, der står til ansvar, påpeger Kim Poder.
Han frygter, at det bliver det vilde vesten, hvis frivillige skal til at køre busser i yderområderne.
– Du aner ikke, hvem du kommer ud at køre med. Der er rigtig mange store kørekort i omløb. Men kun et fåtal af de frivillige chauffører vil være uddannede og dermed ordentligt klædt på til at køre rundt med andre mennesker, lyder det fra Kim Poder.
Ifølge regeringen skal de frivillige chauffører være med til at løfte opgaven med at sikre transportbehovet i yderområderne.
Men hos 3F’s Transportgruppe tvivler man på, at de frivillige chauffører vil være i stand til at løfte opgaven.
– Jeg bor selv i en lille landsby på Sydsjælland og har de sidste 40 år forsøgt at finde en at køre sammen med på arbejde. Det er endnu ikke lykkedes. Arbejdsgiverne kræver jo, at du skal møde til en bestemt tid, og at du er fleksibel og bliver på pinden, hvis der er overarbejde. Derfor er det svært at køre med en anden. Du er afhængig af, at der kører busser til tiden og med flere afgange, konstaterer Kim Poder.
3F og DI har fremsat et fælles forslag om, at antallet af ture i den kollektive transport skal fordobles frem mod 2035, og at regeringen skal investere mere i den kollektive bustransport.
Tre busruter nedlagt for nærbus
Regeringen vil også oprette såkaldte nærbusser, der kører uden en køreplan og uden faste afgangs- og ankomsttider. Nærbusserne skal bestilles via en app.
Regeringen afsætter 50 millioner kroner til forsøg med disse nærbusser, der skal bestilles i forvejen via telefon eller app.
I Haslev har byrådet allerede indført en forsøgsordning med såkaldte nærbusser, der kører uden fast rute eller køreplan og skal bestilles i forvejen ved hjælp af en app.
Til gengæld er tre lokale busruter blevet nedlagt.
Også denne model bliver mødt med skepsis fra Rådet for Bæredygtig Trafik.
– Busser uden en fast køreplan kan ikke give pendlere og andre borgere en tryg og rettidig hverdag med kollektiv transport. Erfaringerne fra Flextrafik viser, at der er store udsving på, hvornår Flextrafik kan hente og bringe dig. Det duer ikke for folk, der skal noget fast på et bestemt tidspunkt, advarer Poul Kattler fra Rådet for Bæredygtig Trafik.
Regeringen: Flere unge skal have en bil
Regeringen vil også give unge 17-årige lov til at køre bil uden ledsager for at løse transportbehovet i yderområderne uden om den kollektive trafik.
Både Rådet for Bæredygtig Trafik, 3F og brancheorganisationen Dansk PersonTransport advarer om, at det vil føre til nedskæringer på den kollektive transport og mere støj og forurening på vejene.
– Så skal helt unge i hele landet i gang med at tigge forældrene om at få rådighed over en bil, fra de er fyldt 17 år, og lære, at bilen er det eneste transportmiddel. Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade de helt unge sidde alene bag rattet, siger Poul Kattler.
Han fortsætter:
– I dag bruger mange unge under uddannelse bus og tog til at komme til deres studiested. Hvis det lykkes for regeringen at få flere unge til at bruge bilen, så vil endnu færre tage den kollektive transport, hvilket betyder, at der er færre til at fylde sæderne op. Det betyder, at politikerne i de hårdt trængte kommuner ved hjælp af statistik over antallet af passagerer i den kollektive transport kan argumentere for, at det er unødvendigt at køre med busser og lokaltog.
Den kollektive transport over hele landet har i forvejen svære kår. I januar blev de største prisstigninger nogensinde på bus og tog introduceret.
Regeringen afviser at gribe ind over for de skyhøje prisstigninger – og opfordrer i stedet til at tage et opgør med den kollektive transport og gøre cykler, biler og frivillige private chauffører til en del af løsningen på transportbehovet på landet.
Læs også
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.