Indland
Største udsending i 23 år

Fredsbevægelse protesterede, da staten tirsdag sendte historisk stor militær oprustning afsted

800 danske soldater, kampvogne, pansrede køretøjer og andet militært materiel blev i løbet af weekenden fragtet fra kaserner rundt om i Danmark til Køge Havn, hvorfra de tirsdag sejlede til Estland. Afskibningen foregik ikke uden protester. Fredsaktivister var troppet op for at markere den historiske danske oprustning i Østeuropa.