Fyldt auditorie
På det gamle kommunehospital i København, hvor universitetet nu har nogle af sine lokaler, var der torsdag aften fyldt til randen med mennesker. 450 deltagere var ved at tage plads i et af auditorierne, og 300 mennesker stod stadig på venteliste i håbet om, at nogen ikke skulle bruge deres billet alligevel.
Anledningen for den store forsamling af mennesker var, at FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese, var i København. Hun skulle denne aften holde et oplæg i auditoriet med titlen “anatomy of a genocide” (et folkemords anatomi red.)
Salen var dermed fyldt, og oplægget skulle til at gå i gang. Som ordstyrer for aftenen var Paula Larrain, journalist og en markant stemme i Palæstina-debatten. Hun forklarede, hvordan aftenen skulle forløbe.
– Vi kommer til at have et 30-40 minutters oplæg fra Francesca Albanese efterfulgt af nogle spørgsmål fra mig, og så kan I komme med jeres spørgsmål til hende, sagde hun.
Man vil i Vesten ikke gå ind i en diskussion om, hvordan man sikrer, at palæstinenserne selv kan bestemme deres fremtid.
Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder
Da Albanese trådte ind i salen, var det til stående applaus og fløjt. Hurtigt efter faldt stilheden dog over auditoriet, og alle deltagerne fokuserede deres blik mod rapportøren. Hun begyndte med at give et overblik over, hvad situationen i Palæstina er lige nu.
– Ved ikke, om jeg kan kalde det, der er lige nu, for en våbenhvile, da Israel har dræbt næsten 100 palæstinensere i Gaza, siden den indtraf. The Lancet, som ofte er meget pålidelig, estimerer, at 70.000 er blevet dræbt i Gaza, og at 873 er dræbt på Vestbredden siden oktober 2023, indledte Francesca Albanese med og tilføjede:
– Det viser tydeligt, at Israels krig ikke er mod Hamas, men mod alle palæstinensere, fordi de vil have deres land. De nægter den mest basale menneskeret af dem alle: retten til selvbestemmelse. Det skal vi tale om i aften, og om hvordan Israel undgår konsekvenser for deres brud på international lov.
Selvbestemmelse som en intellektuel øvelse
Netop retten til selvbestemmelse var det centrale fokus i første del af Albaneses oplæg. Hun understregede, at den ret helt basalt indebærer retten for et folk til at eksistere uden undertrykkelse, og hvor de kan vælge deres egen vej.
Derfor frustrerer det hende, når særligt europæere gør spørgsmålet om den ret til en intellektuel øvelse uden hold i virkeligheden. Blandt andet pegede hun på de konkrete initiativer, som Vesten og særligt Europa har taget for at fremme palæstinensernes selvbestemmelse.
– Det bliver altid noget som for eksempel at lære palæstinenserne at lave ost, at tegne eller at reformere deres selvstyre, så det minder mere om Vestens måde at gøre tingene på. Man vil ikke gå ind i en diskussion om, hvordan man sikrer, at de selv kan bestemme deres fremtid, understregede hun.
Hun fortalte videre, at Europa stadig ikke har gjort op med sin kolonialistiske fortid. Hun brugte udtrykket “orientalisme”, som betyder, at man som vestlig person ser på mennesker fra andre dele af verden som nogle, der ikke kan tage vare på sig selv.
En tendens, som hun stadig mener findes i Europa, når man ikke anerkender palæstinensernes ret til selvbestemmelse, hvis de ikke bliver “vestlige”. Hun fortalte blandt andet, at hun mødtes med en dansk politiker dagen før, som gav udtryk for den slags holdninger.
– Det var så frustrerende, og jeg var rasende til mødet, men jeg undskylder ikke for min reaktion, sagen er for alvorlig til det! sagde hun.
Folkemorderisk hensigt og humanitær kamuflage
Francesca Albanese fortalte herefter om en rapport, hun skrev i marts 2024. Her beskrev hun, hvordan Israels fremfærd i Gaza kan betegnes som folkemord under international lov. Hun understregede, at Israel begik mange af de handlinger, som folkemordskonventionen beskriver som værende folkemorderiske.
Blandt andet drab af palæstinensere fordi de er palæstinensere og at gøre livet umuligt for dem i Gaza ved at bombe bygninger, hospitaler og skoler. Hun fortalte, at da hun udgav den rapport, blev hun kritiseret, fordi at der også skal ligge hensigt bag de handlinger. Altså at Israel skal begå de handlinger med hensigten om at begå folkemord.
– Det er selvfølgelig rigtigt, at det kan være svært at bevise hensigt, det er det ofte, men ikke i den her sag. Israel omtaler palæstinensere som menneskelige dyr, laver bibelske referencer til udryddelsen af andre folk i deres træning af soldater og nægter adgang for al mad, medicin og vand ind i Gaza, sagde hun og tilføjede:
– Det er en helt klar hensigt. Når Israel så siger, at de jo laver sikre zoner og evakueringsordrer, så er det, hvad jeg vil kalde “humanitær kamuflage”. De bomber stadig i de områder, men Vesten vælger at tro på undskyldningen, og Israel får lov til at fortsætte folkemordet. De underminerer hele grundlaget for international lov med deres handlinger.
Danmarks ansvar
Efter oplægget og en pause fik deltagerne fra salen lov til at stille spørgsmål til Francesca Albanese. Spørgelysten var stor, og mange af spørgsmålene havde samme tema: Hvad kan Danmark gøre i den her situation?
– For det første skal Danmark følge Den Internationale Domstols afgørelse om, at besættelsen af Palæstina er ulovlig. Den danske regering skal være helt åbne om, hvilke samarbejder man har med Israel, så man kan sikre, at man ikke støtter op om eller direkte samarbejder med de ulovlige bosættelser, sagde hun.
Hun påpegede også, at det gælder i alle led, blandt andet også Termas eksport af våbendele til F-35-programmet. Her har regeringen tidligere sagt, at man blot eksporterer til USA og ikke ved, hvem slutbrugerne er.
Det er ikke en legitim undskyldning i henhold til international lov, lød det fra rapportøren, som også roste NGO’erne Oxfam, Amnesty og Mellemfolkeligt Samvirke for at have lagt sag an mod staten for netop at stoppe våbeneksporten.
– Den slags sager burde vi se over hele verden. Og Danmark burde overveje sine allierede mere generelt, når USA støtter Israel i deres folkemord. Vil man virkelig have dem som allierede? Eller vil man se andre veje, sagde hun og tilføjede:
– I det globale syd har man indset, at Vestens snak om menneskerettigheder og international lov ikke rigtig er noget, man mener, netop på grund af folkemordet. Det giver nye muligheder for at skabe alliancer og samarbejde med de lande, når nu man ikke længere kan belære dem om de ting.
Solidaritetsbevægelsens betydning
Som et af de sidste temaer talte Francesca Albanese om, hvor vigtig den globale solidaritet med Palæstina har været. Hun understregede, at Israels ødelæggelse af Gaza kunne være blevet meget værre, hvis ikke der var så stort et fokus på sagen fra hele verden.
Nogle af spørgerne gav udtryk for, at det til tider kan føles håbløst at blive ved, når så store magter i verden stadig støtter Israel. Det forstod Albanese godt og fortalte, hvorfor hun så begivenheder som aftenens oplæg som værende så vigtige.
– Vi skal bruge de her arrangementer til to ting: For det første til se andre mennesker som ligesom os selv er dybt påvirkede af folkemordet, så vi indser, at vi ikke står alene, og så skal vi bruge det til at planlægge kampen fremad og holde fast, sagde hun.
Blandt andet foreslog hun, at man fortsat støtter op om demonstrationerne og de studenteraktiviteter, som kæmper palæstinensernes sag på universiteter, og sagsøger virksomheder, der fyrer folk på baggrund af deres udtalelser om Palæstina.
– At gøre intet er at misbruge sit privilegium i Vesten. Vi har muligheden for at være ligeglade, det har palæstinenserne ikke, derfor har vi et ansvar for at kæmpe og for at holde vores regeringer ansvarlige for deres rolle, understregede hun og tilføjede:
– Det kan vi kun sammen og ikke bare os herinde, men også dem som kæmper i andre bevægelser som for eksempel klimabevægelsen. Kun sammen kan vi ændre tingene, solidaritet er ikke en individuel handling, det er et fælles projekt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
