Kronik
Klimaloven pålægger regeringen, at den skal sikre, at udledninger af CO2 fra Danmarks territorium reduceres med 70 procent i 2030 set i forhold til udledningerne i basisåret 1990.
For første gang vurderer Klimarådet, at regeringen her fem år før 2030 har fremlagt en plan, der viser, hvordan Danmark kan opfylde klimalovens krav. Det fremgår af Klimarådet nye statusrapport, der udkom torsdag den 27. februar.
Klimarådets forperson Peter Møllgaard understreger dog, at selvom regeringen har fremlagt en plan for, hvordan reduktionerne kan nås, er det ikke det samme som, at planen bliver opfyldt. Han påpeger to konkrete punkter, hvor der kan opstå problemer:
– De politiske aftaler sigter kun efter, at vi lige akkurat når over målstregen, og der er fortsat usikkerhed om en stor del af reduktionerne, udtaler han i forbindelse med fremlæggelsen af rapporten og fortsætter:
– Der udestår stadig et stort arbejde med at få flyttet reduktionerne fra skrivebordet og ud i virkeligheden. CO2’en skal fanges fra skorstene, gasfyr skal udskiftes, og landbrugsjord skal omlægges.
Specielt omlægning af landbruget er usikker
Klimarådet fremhæver specielt landbruget som et område, hvor der er særlig stor usikkerhed.
Rådet finder det positivt, at der nu er lavet en aftale om landbrugets udledninger i forbindelse med den såkaldte “grønne trepart”, men Rådet vurderer, at regeringens forventninger til resultaterne af biokul fra pyrolyse, skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder sandsynligvis er for optimistiske.
– Erfaringsmæssigt tager det lang tid at omlægge landbrugsarealer. Selvom der nok er større politisk fokus nu, er det langt fra sikkert, at vi opnår de nødvendige reduktioner, siger medlem af Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen, dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Behov for alternative planer
Den usikkerhed, der blandt andet er omkring landbrugets udledninger, betyder, at der stadig kan opstå et behov for at vedtage ny klimapolitik inden 2030 for at nå i mål.
Klimarådet mener derfor, at regeringen bør analysere og forberede konkrete tiltag, som de hurtigt kan sætte i værk, hvis forventede reduktioner forsinkes eller ikke bliver til virkelighed.
Rådet fremhæver, at regeringen også kan vælge at sigte højere end de 70 procent, hvis den vil øge sikkerheden for at opfylde målet.
Danmark har ifølge tidligere rapporter fra Rådet et forbrug af biomasse til afbrænding, der er tre til fire gange større end det, FN anbefaler per person.
Som forperson Peter Møllgaard illustrerede ved fremlæggelsen af rapporten, kan situationen sammenlignes med, at man skal til et vigtigt møde på et bestemt tidspunkt. For at være sikker på at nå frem til tiden skal man heller ikke vente til sidste øjeblik, før man tager afsted.
For at øge sikkerheden for at nå målet anbefaler Klimarådet, at regeringen:
- Fastholder et stort fokus på implementering.
- Konkretiserer sin plan for at gennemgå aftalerne.
- Overvejer om den vil sigte højere end 70 procent.
Ud over at regeringen er forpligtet til at opfylde klimalovens mål, er Danmark også forpligtet til at følge krav fra EU. Her vurderer Klimarådet, at Danmark opfylder de fleste bortset fra kravet om renovering af boligmassen.
Her det specielt de offentlige ejendomme, som halter bagefter, hvor kommunerne er de største ejendomsbesiddere.
Klimamål i 2035 skal vedtages i år
I 2025 skal regeringen og Folketinget fastsætte et nyt klimamål for 2035. Derfor sætter Klimarådet også fokus på de langsigtede mål i årets statusrapport.
Klimarådet har undersøgt, hvad konsekvenserne er af forskellige målsætninger frem mod målet om klimaneutralitet i 2045.
En 80 procent-reduktion i 2035 ligger ifølge Klimarådet som en direkte forlængelse af 70 procent-målet og frem mod klimaneutralitet i 2045. Alligevel fremhæver Klimarådet tre argumenter for at sigte efter højere mål end de 80 procent.
For det første tilsiger den alvorlige klimakrise, at alle lande bestræber sig mest muligt på at reducere udledningerne.
For det andet kan det ifølge Klimarådet være fornuftigt at øge reduktionerne frem mod 2035, da de sidste reduktioner frem mod klimaneutralitet ofte er de sværeste at opnå.
For det tredje vil et højere mål stemme bedre overens med klimalovens princip om, at Danmark skal være et foregangsland.
Der er brug for en langsigtet strategi
Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder en langsigtet strategi for, hvordan Danmark når det ønskede klimamål i 2050. Ellers risikerer regeringen utilsigtet at binde sig til en bestemt retning, hvor det kan være svært at skifte kurs på et senere tidspunkt, vurderer Rådet.
Regeringen har som mål, at Danmark skal have negative udledninger i 2050, hvilket vil kræve store forandringer i både den måde, vi lever på, og i form af en masse ny teknologi.
Klimarådet anbefaler, at strategien også omfatter hensynet til, at biomasse er en begrænset ressource på globalt plan, ligesom strategien skal tage hensyn til biodiversitetskrisen.
“Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage hensyn til balancen mellem import og eksport af biogent kulstof (CO2 fra biomasse, red.) bredt forstået. Det vil sige import og eksport af fødevarer, materialer og energi, der indeholder biogent kulstof”, lyder anbefalingen fra Klimarådet.
Danmark har ifølge tidligere rapporter fra Rådet et forbrug af biomasse til afbrænding, der er tre til fire gange større end det, FN anbefaler per person.
Kun en del af Danmarks globale klimaaftryk
De territoriale udledninger i Danmark er kun en del af Danmarks samlede klimaaftryk. Klimarådet har i tidligere rapporter vist, at de territoriale udledninger kun udgør cirka en tredjedel af Danmarks samlede globale klimaaftryk.
Resten kommer fra det danske forbrug, hvor for eksempel importeret tøj har et stort klimaaftryk, samt de danske virksomheders udledninger i udlandet.
Danmarks Statistik laver en opgørelse over det såkaldte grønne nationalregnskab, der omfatter danske transportvirksomheders forbrug i udlandet. Når de udledninger tælles med, udleder dansk økonomi mere CO2 i dag, end den gjorde i 1990, som er basisåret, som reduktionerne holdes op imod.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
