Underbetalt arbejdskraft
Fra mange sider lyder der kritik af forslaget om at forbyde tørklæder i grundskolen.
Kritikken kommer fra blandt andre Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA), Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening samt forældreforeningen Skole og Forældre.
Det er Kommissionen for den glemte kvindekamp, der foreslår et forbud mod tørklæder i grundskolen. Kommissionen blev nedsat af regeringen i januar i år. Den fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan bekæmpelse af æresrelateret social kontrol af piger og kvinder fra indvandrermiljøer kan styrkes.
Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat af regeringen i januar 2022 for at komme med anbefalinger til, hvordan bekæmpelsen af æresrelateret social kontrol af piger og kvinder fra indvandrermiljøer kan styrkes.
Kommissionen offentliggjorde den 24. august disse første ni delanbefalinger:
- Kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol.
- Bedre brug af sundhedsplejerskens adgang til minoritetsetniske familier.
- Styrket viden om og fokus på æresrelateret social kontrol i daginstitutioner og grundskoler.
- Kurser om moderne dansk børneopdragelse til udvalgte minoritetsetniske forældre.
- Børnegrupper i de danske dagtilbud skal afspejle befolkningen.
- Justering af faget kristendomskundskab for at undgå fritagelse.
- Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen.
- Styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen.
- Skærpet kontrol med muslimske friskoler.
Mens de første anbefalinger har fokus på børnelivet, arbejder kommissionen nu videre med ungdoms- og voksenlivet. Den endelige rapport fra kommissionen kommer i starten af 2023.
Kilde: Delanbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
Kommissionen kom den 24. august med sine ni første delanbefalinger, der omfatter børneområdet. En af anbefalingerne er et forbud mod tørklæder i grundskolen.
– Piger, der vokser op i Danmark, skal selv kunne bestemme, hvilket tøj de vil gå i, hvem de sidder ved siden af i klassen, og hvilken kæreste de vil have. Vi ser desværre stadig æresrelateret social kontrol i minoritetsetniske miljøer, hvor helt unge piger ikke har de samme rettigheder og muligheder for at leve et liv, som de fleste af os tager for givet. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund dropper berøringsangsten og griber ind tidligt, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Hun er socialdemokratisk borgmester i Holbæk og formand for kommissionen.
Ingen data om problemets omfang
Lamies Nassri fra Center for Muslimers Rettigheder i Danmark mener, at forslaget om tørklædeforbud for skoleelever er dybt diskriminerende og stigmatiserende.
– Det er absurd, at man siger, at man vil sikre pigernes frihed og rettigheder, og det vil man så gøre ved at begrænse deres frihed og fratage dem deres ret til at praktisere deres religion, siger Lamies Nassri.
– Det er det samme stigma, vi er blevet mødt med i årevis om, at muslimske piger er undertrykte, og deres familier er undertrykkerne. Forslag som disse fratager de muslimske piger deres agens, selvstændighed og individualitet i modsætning til deres klassekammerater, der hyldes i deres individuelle udtryk, tilføjer hun.
Kommissionen argumenterer med, at piger i grundskolen ikke er gamle nok til at beslutte, om de vil bære tørklæde.
Det er absurd, at man siger, at man vil sikre pigernes frihed og rettigheder, og det vil man så gøre ved at begrænse deres frihed og fratage dem deres ret til at praktisere deres religion.
Lamies Nassri, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
– Det er typisk teenagere i 7., 8. og 9. klasse, der går med tørklæde. De er gamle nok til at beslutte, om de vil konfirmeres, om de vil drikke alkohol, have seksuelle forhold, og de er også gamle nok til at komme i fængsel. Men ikke gamle nok til at beslutte, om de vil følge en muslimsk tradition og gå med tørklæde, siger Lamies Nassri. Hun hæfter sig også ved, at kommissionen ikke fremlægger data på, hvor omfattende problemet egentlig er.
Et andet af kommissionens argumenter er, at det deler børnene op, når nogle piger bærer tørklæde og bliver anderledes end andre.
– Det er absurd. Nu har vi lige haft en uge under Pride, hvor mangfoldigheden og diversiteten er blevet hyldet, og så skulle det være et problem, at nogle vælger at bære tørklæde og vise deres identitet som muslim. Det hænger ikke sammen, konstaterer Lamies Nassri.
Hun ser udspillet fra kommissionen som designet til at spille ind i den kommende valgkamp og tage opmærksomheden væk fra minksagen, hvor der kom nye meldinger omkring embedsmændenes straf samme dag, hvor kommissionen kom med sit udspil.
Skarp kritik fra skoleverdenen
Fra skoleverdenen er der også kritik af forslaget om tørklædeforbud.
– Det er vigtigt, at folkeskolen er for alle. Både dem, som bliver tvunget til at have tørklæde på af deres familie, og dem, som gerne vil have tørklæde på. Et generelt forbud vil jo ramme begge parter, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, til tidsskriftet Folkeskolen.
– Et forbud mod tørklæder er i bedste fald nyttesløst, og i værste fald kan det forværre problemet. Vi har set fra Frankrig, som lavede et generelt forbud mod religiøse symboler i 2004, at rigtig mange piger med muslimsk baggrund ikke gennemførte grundskoleforløbet, fordi de simpelthen blev taget ud af skolen, tilføjer hun.
Dorte Lange mener, at social kontrol i stedet skal bekæmpes gennem dialog med familierne om betydningen af frihed og eget valg. Ved alvorlig mistrivsel bør der ske indberetning til de sociale myndigheder.
Også Skolelederforeningen og forældreforeningen Skole og Forældre har været ude med kritik af forslaget om tørklædeforbud.
Kommissionen for den glemte kvindekamp er klar over, at det er tvivlsomt, om man gennem lov kan forbyde det muslimske tørklæde. Det vil sandsynligvis være i strid med den grundlovssikrede ret til religionsfrihed.
Derfor skriver kommissionen, at “hvis en gennemførelse af anbefalingen kræver, at der etableres et generelt forbud mod brugen af religiøse symboler i grundskolen, bakker kommissionen op om dette”.
Begejstring blandt højrepopulister
På den parlamentariske bane har blandt andre Enhedslisten og Radikale markeret sig som stærke modstandere af et tørklædeforbud, mens Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige hilser forslaget velkomment.
Dansk Folkeparti har flere gange tidligere stillet forslag om et tørklædeforbud i Folketinget uden at få opbakning.
Socialdemokratiet har indtil nu været modstander, men åbner efter kommissionens anbefalinger for at ændre holdning.
Kommissionen kommer med i alt ni anbefalinger. Blandt de øvrige forslag er skærpet kontrol med muslimske friskoler, styrket seksualundervisning i grundskolen, og at kristendomskundskab skal omdøbes til religionskundskab og være obligatorisk for alle.
Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat af regeringen i januar 2022 for at komme med anbefalinger til, hvordan bekæmpelsen af æresrelateret social kontrol af piger og kvinder fra indvandrermiljøer kan styrkes. Medlemmerne af kommissionen er:
- Christina Krzyrosiak Hansen (formand) – borgmester i Holbæk Kommune (S)
- Ahmad Mahmoud – maskinmester og forfatter. Udgav i 2015 bogen “Sort land: Fortællinger fra ghettoen”
- Anita Johnson – direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter
- Halima El Abassi – ekstern lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet
- Halime Oguz – folketingsmedlem for SF og tidligere integrationsvejleder i Københavns Kommune
- Kefa Abu Ras – medstifter og frivilligchef i organisationen Søstre mod vold og kontrol
- Lise Egholm – forfatter, foredragsholder og forhenværende leder af Rådmandsgade Skole
- Maria Bjørn – underviser i dansk som andetsprog på VUC Lyngby
- Sofie Danneskiold-Samsøe – lektor på socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, ekspert i æresrelateret social kontrol
- Roya Moore – medlem af Odense Byråd (K) og medlem af Det Nationale Integrationsråd
Læs mere om medlemmerne her
Der er tale om ni delanbefalinger. Nu går kommissionen i gang med at se på forholdene for unge og voksne indvandrerkvinder og kommer med flere anbefalinger. Den endelige rapport fra kommissionen forventes at ligge klar i starten af 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
