Læserbrev
Over 500 forskere og skolefolk har skrevet under på en protest i et åbent brev fra forsker Louise Klinge, som advarer mod et lovforslag fra undervisningsminister Mathias Tesfaye om at udvide lærernes magtbeføjelser.
Samfundsskabte problemer
Folkeskolens problemer er kun taget til over de sidste år. For tre år siden skrev over 1000 psykologer i et åbent brev til Folketingets medlemmer følgende:
“Hvis ikke der skabes rammer, der er tilpasset børns behov, samt vilkår for, at pædagoger og lærere kan møde børnene med ro, overskud og nærvær, ser vi intet håb for at vende den negative udvikling”.
Det vil være som at hælde benzin på et bål.
Louise Klinge, forsker
“Intet håb for at vende den negative udvikling”. Det var hårde og alarmerende udsagn fra en stor gruppe professionelle, som ikke lagde fingrene imellem i deres beskrivelse af deres arbejde:
“Vi psykologer er efterhånden som viceværter i et hus, hvor der er ild i taget, vand i kælderen, skimmelsvamp i væggene og et lig på første sal. Det bedste, vi kan gøre på nuværende tidspunkt, er at bidrage til at begrænse skadernes omfang”.
Her tre år efter konkluderer børne- og skoleforsker Louise Klinge følgende og adresserer sin kritik til Mathias Tesfaye:
“De rammer er ikke skabt, men til gengæld vil du legitimere hårdhændet behandling af vores børn og unge, der reagerer forventeligt negativt på de vilkår, der bydes”.
En sønderlemmende kritik
Det åbne brev fra forskeren har på bare fem dage fået stor opbakning fra over 500 forskere og skolefolk med den omfattende kritik af forholdene for vores børn og unge.
Louise Klinge skriver, at hvis man vil forstå børn og unges uro i skolen, skal man først se på de vilkår, som vores samfund har skabt omkring dem. Og her peger hun på en række forhold, som påvirker børn og unge negativt og kan afspejle sig i deres adfærd.
A) Børn tilbringer 8-10.000 timer i daginstitutioner med alt for få pædagoger.
B) Skolerne har ikke de nødvendige rammer.
C) Stigning i antal børn med komplekse problemstillinger uden ansættelse af kvalificeret fagpersonale.
D) Markant stigning af andelen af ikke-uddannede lærere siden 2012.
E) Længere skoledage med mindre variation.
F) Meget af det sjove er der ikke længere tid og råd til i skolen.
G) Lærernes nedsatte forberedelsestid som fulgte med lockouten i 2013.
Mere magt fører til mere vold
Undervisningsminister Mathias Tesfaye har ved flere lejligheder udtalt, at folkeskolens største problemer er ro, orden og autoritet, og det er i denne kontekst, at et kommende lovforslag om at udvide lærernes magtbeføjelser skal ses.
I dag må læreren gribe ind med fysisk magt, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre og inventaret. Nu ønsker ministeren, at det også skal gælde, hvis en elev forstyrrer undervisningen. Denne udvidelse af beføjelserne advarer forskeren voldsomt imod. Der er ingen forskningsmæssigt belæg for, at dette skulle skabe mere ro og en bedre skole. Tværtimod.
“Det vil være som at hælde benzin på et bål”, udtaler Louise Klinge til Folkeskolen.
Og videre:
“Kontrol og magtudøvelse leder til modstand. Hvad enten vi vil det eller ej, så er det sådan, mennesker fungerer. Tvang får ikke mennesker til at tage påbud til sig. Det sker gennem tillid og tryghed. Kort sagt: Lovforslaget vil ikke skabe ro – det vil skabe mere uro”.
Alternativer:
Klinges og de 517 medunderskriveres alternativ til mere fysisk magt:
A) Mere tid til lærere og pædagogers forberedelse og evaluering af undervisning.
B) Ansæt flere kvalificerede fagpersoner.
C) Arbejd systematisk med nedtrapning af konflikter.
D) Alle skoler skal have konflikthåndterings- og forebyggelsesteam.
E) Fysiske miljøer skal indrettes mere fleksibelt.
F) Supervision så lærere og pædagoger undgår omsorgstræthed og forråelse.
Blandt de mange underskrifter finder man nogle af vores fremmeste psykologiske kapaciteter, som mange skolefolk har mødt, så som psykologerne Bo Hejlskov Elvén og Dorte Birkmose.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
